Til knæene

Hvordan jage et dødt dyr

           Hvordan 
                 mere sexet end kvinder der 
                                 deler en joint

               Drik mælk
          jeg steger i olie 
                               det flyder rundt i kroppen
                                    i blodbanerne
                               aflagres 
                                             langs leddenes 
                                                                         knæk 

                          (Hvad hvisker du på)

Stabl beviser
                alt hvad der sker
                                 er hønseringe 
                                             der rør hinanden 
                               flygtigt 
                                             og bytter stemmer

           Alle bliver gamle
                         selv biler
            to år efter er de ikke længere sig selv
                          eller netop sig selv
                                    et spejlbillede af deres herre
                                                                     som herre så hund

                           (Spejlet er altid et godt trick)

               Hvad har du lagt i jorden for nyligt
               hvad venter du på skal ske 
                                 med dine investeringer:
                                                             Digteren som gartner 
                                                    eller digteren som jæger

To skygger af samme sag

                   Dér 
           at sidde i vandet, der er stille
                      til knæene
 
 

Reklamer

Din smag er årsagen til at dit arbejde skuffer dig

Ingen fortæller det her til nybegyndere. Men du begynder at skrive poesi, fordi du elsker poesi. Du har god smag og der er digte du virkelig godt kan lide. I de første år skriver du digte, men befinder dig i en kløft: de er bare ikke gode nok. De prøver, de har potentiale, men de er ikke. Men din gode smag, det der fik dig til at starte med at skrive, er intakt. Så din smag er god nok til at fortælle dig, at det du laver er skuffende. Mange forfattere kommer ikke forbi den fase. De giver op.

Det er muligt at skrive sig igennem. Du skal skrive en masse digte. Give dig selv opgaver og deadlines. Det bedste er, hvis du skriver til noget – måske et tidsskrift- eller nogen du kender, som venter på at læse dine digte. Ved at skrive dig igennem, begynder du at fylde kløften ud, så dine digte kan nå dine ambitioner.

Inspireret af radioværten Ira Glass [YouTube] via kottke.org

Tag sæden fra drengene…

Tag sæden fra drengene – og giv den til pigerne
Tag ulden fra fåret – og giv det til nudisterne
Tag ulden op af lommen – og giv det til de hjemløse
Tag hånden fuld af muld – og læg den under din pude
Tag sæden fra drengene – og giv den til pigerne
Tag sæben fra de hvide – og lad dem svede lidt
Tag nullerne fra et’tallet – og giv det il bundlinjen
Tag Jer ikke af gråspurvene, de – “skal i den sorte gryde”
Tag sæden fra drengene – og giv den til pigerne
Lad bananerne blive på træerne – og træerne blive i skoven
Tag våbnene fra de militante – og sæt dem på græs
Tag knivene fra slagterne – og fang selv din føde
Tag sæden fra drengene – og giv den til pigerne
Tag luftkastellet fra danskeren – og giv det til afrikaneren
Tag arbejdspladsen fra danskeren – og giv det til polakken
Tag skovlen i begge hænder – og kald spaden for en spade
Tag sæden fra drengene – og giv den til pigerne
Tag underskriften fra præsidenten – og giv den til digteren
Tag stemmen fra den døve – og giv den til den tungeste
Tag prikken fra i’et – og lad den afslutte samtalen
Tag sæden fra drengene – og giv den til pigerne
Tag mælken fra mødrene – og giv den til kalvene
Tag vandet fra hanerne – og giv det til floderne
Tag tyngdekraften fra Isak – “and let there be love”
Tag sæden fra drengene – og giv den til pigerne
Tag hænderne i vejret – og træk vejret dybt
Tag kirken fra de troende – og giv det til englene
Tag klejnerne fra de rige – og giv dem til nisserne
Tag sæden fra drengene – og giv den til pigerne
Skil bukkene fra fårene – og giv dem til ulvene

* * *

Jeg kan lide pengene sorte som fåret i flokken