Erik Scherz Andersen: For fulde kaniner

 
I mere end et år har jeg haft tre ens hæfter liggende i en skuffe med henblik på at lave et lille værk; en overskuelig størrelse i forhold til de mange andre suppegryder, som jeg rører rundt i. I denne uge har jeg været delvist forvist fra min computer for at øve mine øjne påny og skulle også holde mig fra fysiske aktiviteter efter min anden skeleoperation (I kan ikke se, at jeg at jeg ser dobbelt, men det har jeg gjort/ gør jeg). Og så fik jeg samlet de tekster som jeg enten havde skrevet ud på twitter i en tidlig udgave – eller som jeg inden for de sidste tre måneders barsel har skrevet og som passer ind i dette format.

Og nu er det så færdigt og “For fulde kaniner” findes nu i et privattryk à tre eksemplarer. Eller det vil sige, at det er ikke helt færdigt. I forbindelse med mine overvejelser omkring udbredelsen af værket – hvordan kan andre komme til at læse det, når det kun findes i tre eksemplarer? – fik jeg den ide, at bøgerne ikke kan købes og ejes, men skal cirkulere. Og i den forbindelse vil jeg synes det kunne være mægtigt om forfattere, kunstnere og for så vidt også læsere vil tilføje nyt materiale til det eksemplar de får i hånden – tekst, billede, noter, tegninger, kritik, garn, stof, kaffepletter, æselører, og så videre.

Så for at få fat i værket gælder det blot om at sende en email og efter endt læsning / modifikation at videresende værket til den næste, der er med på samme betingelser (det aftaler du enten selv eller du får en adresse fra forlaget at sende til). Jeg håber du vil være med!

Læs mere på Weltscherz.dk

 

Femogtyvende note fra mit arbejdsbord

Noget der minder om et års fravær fra bloggen skyldes ikke manglende interesse eller aktivitet – men det kan være et tegn på bloggens udtjente funktion. Nu må vi se. For tre dage siden slog jeg en ny tekst op. Det er længe siden jeg har skrevet en tekst men begyndte for nyligt – som et løfte til min barselstid de næste tre (nu to) måneder.

I år har jeg brugt mere tid som redaktør. Det har altid fyldt som en del af min rolle i Slagtryk. Men her holder vi os generelt fra at redigere, influere, påvirke, rette i tekster. Sidste år var jeg igennem min første redaktionelle proces med en novellesamling (af Rakel Haslund-Gjerrild). For mig handlede det om at skærpe teksterne i den retning de allerede havde udstukket. Forfatterens talent er uomtvisteligt, ideer og historier fandtes i hobetal. Og så sikre en distinktion mellem mig som forfatter og redaktør.

Jeg starter sandsynligvis en ny (og kortere) proces med en forfatter, som har haft en oplevelse af at (et andet) forlag ville styre bogens karakter, vinkel og retning. De ville have en helt anden bog. Det lyder nærmest som en skole, at redaktøren ghostwriter eller i hvertfald styrer bogen i retning af markedets eller ideen om markedets modtagelse – eller egen idee om litteratur til nu- og eftertiden. Og det med rette håndværk og viden, men med måske et manglende blik eller mod for en kunsternisk vision.
(Om omvendt kan det virke som om de største eller i al fald mest etablerede forfattere nærmest ikke har en redaktør ind over deres tekster.)

Jeg håber jeg tager fejl eller at det blot er en grov generalisering. Egentlig ville jeg blot nævne hvad jeg havde gang i og hvordan – og nogle gange definerer man sig selv overfor andre i stedet for sig selv som absolut størrelse.

Regler på mit nye stamsted + skriver de første siders poesi i mere end et år #tungstart

A post shared by Erik Scherz Andersen (@erikscherzandersen) on

Fem år med Slagtryk – nyt design og stor konkurrence

Hey! Vi har en stor konkurrence kørende på slagtryk.dk. Den slutter i morgen og chancerne for at vinde præmier (alle udgivelser fra Kronstork) er rimelig stor. Send os et par ord om det bidrag du synes har været det bedste på Slagtryk de sidste fem år (du skal ikke læse alt igennem, blot give os din personlige favorit). skriv til sendind@slagtryk.dk

For ja, vi startede Slagtryk for fem år siden og tingene har udviklet sig undervejs. Derfor har vi også ændret lidt på designet. Der er stadig fokus på den publicerede tekst. Prosateksterne står nu lidt skarpere. Videoer er blevet en integreret del. Der er lidt længere vej ind til kommentarerne, der var mindre benyttet. Navigationen er forbedret. Og fremover kommer vi til at lave temaer. Et af vores mål i år er at aktivere vores store bagkatalog, der består af så mange gode sager.

Læs mere om konkurrencen på Slagtryk.dk og klik dig rundt i det nye design.
 
 

Gitte Allermann Kjær: Forvandl vores mel til heste, lad dem vokse vildt i vores mave, lad dem tordne vores træthed ud gennem alle landskaber!

Som jeg skrev i forrige blogpost om Anna Klahns “Fra den afdødes hus”, så udkommer to debutanter på Weltscherz idag. Den anden er Gitte Allermann Kjær, der har skrevet en prosadigtsamling med titlen “Forvandl vores mel til heste, lad dem vokse vildt i vores mave, lad dem tordne vores træthed ud gennem alle landskaber!”

Jeg har med begejstring læst Gitte Allermann Kjær i forbindelse med udgivelse af andre tekster i Slagtryk tilbage i 2013 og 2014. Gittes stil kan måske minde om Simon Grotrian og en tidlig Birgit Munch, blot uden Guds lænker og paranoiaens klaustrofobi. Synes jeg. Blandt andet på grund af et billedsprog i stormstyrke, hvilket blandt andet titlen vidner om. Gitte lavede nogle videooptagelser til den korte teaser og efterfølgende synes vi, at den matchede nogle af teksterne med beats, mosaikker og turkis glas. Altså, det er hvad vi også ser, når lyset gennembryder drivhusglasset.

Første tekst i samlingen hedder Beats:

Nu lukker natten sine syv segl med hyl og sorg, og mælkesletterne synger i snestormen. Ravringe ruller rundt i romglas som is, cocktails fulde af skovprint vikler sig ind i briller og beats og himlens zebrastribesyner hvirvler sort/hvidt sit zigzag ind i en form for skak, der skruer gennem skærmen, slynger om sig med sætninger på bræt. Skaktræk, der sætter verden op i mødet med måden vingernes nye fjer holder frikvarter på i knoglerne. Vi funkler! Vi trævler stingene op! Vi sletter korsvejen i halsen! Flyv bort svaler fra svælget, ikke flere vildfarelser i dette menneskehav, i disse kroppe og sår, der koagulerer under kablerne lavt hængende på dette netværk af hvide blæksprutter og toner, der hvisker, disse klik i vores knogler, dette solskin, der rammer os gennem turkise glas.

Ebøgerne er tilgængelige via de fleste netboghandere:
Find Gitte Allermann Kjær på bogpriser.dk
Find Anna Klahn på Bogpriser.dk

De fysiske eksemplarer kan købes ved henvendelse til mig, i Løve’s Boghandel (Århus) og Møllegades Boghandel (København).

Anna Klahn: Fra den afdødes hus

En af de to nye digtsamlinger der kommer på Weltscherz i denne måned er skrevet af Anna Klahn. Titlen er “Fra den afdødes hus” og digtsamlingen kredser om det at miste.

Ved Slagtryks oplæsning på Svalegangen i Århus tilbage i marts blev jeg fanget af tekstens greb om sorgen og det fik mig senere til at kontakte Anna med henblik på udgivelse af et værk på Weltscherz.

Teksterne tager derfor udspring den samling tekster, som Anna var igang med at skrive. Og enkelte digte har været bragt i Slagtryk i en tidligere udgave samlet under titlen Vintervand.

Anna og jeg har lavet en lille teaser for den kommende digtsamling:

Fireogtyvende note fra mit arbejdsbord

Ohh, som redaktør at redigere og derved omstøde en titel fra være sammensat, konstrueret til at folde energien i digtsamlingen ud. Den nye titel er:

Forvandl mel til heste, lad dem vokse vildt i vores maver, lad dem tordne vores træthed ud gennem alle landskaber.

Der er to nye udgivelser på vej på Weltscherz. Den ene tager livtag om sorgen, skriver til den med patos og præcision. Den anden tilbyder sig gennem en kaotisk skrift, ofte jegløs og i en blanding af bløde og hårde billeder og udtryk.

Redigeringen har fundet sted hen over sommeren og der lægges sidste hånd på cover og korrektur. De bliver en del af den ebogs-serie jeg oprindeligt ville lave med Noa Kjærsgaard Hansens “jeg bliver hurtig træt af at sidder her i hjørnet og føle ting forsvinde”, men som aldrig blev fulgt op af flere udgivelser. Jeg så ellers gerne, at udgivelser, der ikke matcher Weltscherz formmæssige profil (DYI + digitale værker), men med gode tekster kunne udkomme nemt og hurtigt. Men omvendt skal bøger ikke ud, hvis de ikke er færdige eller (jeg ikke synes) har det i sig.

Jeg er blevet overtalt til at ændre prisen på ‘serien’. Det er ellers en svær størrelse; hvad er det værd (og hvad skal det pengemæssigt give udtryk for at være værd) vs. hvornår bliver salgsprisen en barriere for anskaffelse. Det er en lille ting. Det er en lidt større ting, at jeg fremover får trykt en håndfuld, så serien også udkommer i et begrænset, lidt simpelt, fysisk format.

Det er længe siden jeg har givet mig tid til at opdatere min blog – eller er det min selektive litteraturdagbog? Jeg kan ellers godt lide at bladre tilbage i tid og se forskellen eller blive mindet om ideerne.
Og jeg ville egentlig gerne skrive lidt mere om andre udgivelser, bøger jeg har læst for nyligt. Så det gode værk ikke bare ender som et billede på instagram.

Hen over sommeren har jeg iøvrigt læst op fra “Det er os der ejer universet”. Her finder du blandt andet en enkelt videooptagelse fra den sidste oplæsning til Jazzfest på Mayhem. Teksten er skrevet af Per Højholt og vores performance er mere monoton end andre tekster Blæhr~scherz ellers har optrådte med. Vi håber, at vi kommer mere ud til næste år.