Tindre, hjerteknugende
sneen knitrer som hud
under dine læber
lysende, håbefuldt forgabt
givende du landskabsåbner
gennemflettede fingre og tæer
der stritter af blod og sommerfugle
der basker hårdt med vinger
indtil de eksploderer i stjerner og
fyrværkeri over små gårde
beboet af funklende kinder
berøringer blussende under
skjorten, hvor jeg har en seng
der gynger af vejrtrækning og ild.
Knitr
Udgivet af
Det var så sandelig på tide med noget ny poesi, man kan læse og diskutere inde i ens eget hoved. Har du forresten læst mine kommentarer til CEC’s blog? De indeholder nogle konkrete forslag til, hvordan man kan forbedre Slagtryk. Jeg glæder mig, som et barn, til at høre, hvad du synes! (: