Indledning
Fællesskriften er på ingen måde udtømt som koncept og der er mange muligheder i forhold til at lave en setup, hvor den kan udfolde sig.
Denne følgende del henvender sig til forfattere eller redaktører, som vil eller allerede udfører LIVE fællesskrift og som har ønsker eller input til dele af processen. Nedenstående er mine egne synspunkter og oplevelser på baggrund af den erfaring jeg har gjort mig gennem flere fællesskrifter som enten redaktør eller forfatter.
Valg af forfattere
Forfatteren skal være klar til fællesskabet og det fælles mål. Har forfatteren tidligere skrevet sammen med andre eller arbejdet med redigering af andres tekster, vil denne lettere kunne indgå i samarbejdet.
Det betyder noget om forfatterne er ens i stil, temperament og tempo. Jo større forskel, desto større risiko for konflikter i form af misforståelser, fremmedgørelse og mindre sammenhæng, men omvendt kan den større udfordring om at tilpasse sig åbne form, tone og indhold. Lyrikere kan godt skrive med prosaister, men jeg vil anbefale, at man vælger nogle fælles forfattertræk for at give et meningsfyldt udgangspunkt.
Valg af rammer og tid
Rammerne omkring fællesskriften skal afklares på forhånd. Hvad er formålet med skriften? Hvordan skal det forløbe? Er der spilleregler? Hvem deltager som forfattere og hvem er publikum?
Efter fællesskriften på txt.ville syntes flere forfattere, at tre timer var alt for lang tid at skrive i. Jeg tror det skyldes den absurde mængde tekst (56 sider), der blev skabt på meget kort tid (tre timer) og en mangel på struktur, redigering og andre elementer i fællesskriften. Jeg har skrevet i 12 timer flere gange og den del kan opøves. Brdr. Woetmann gjorde det i 24 timer.
Det tager tid at skabe en fællesskrift, der er interessant for både forfatter og læser. Forskellen fra den første til den tredje Slagtryk fællesskrift i juli er til at se i både proces, form og indhold. Forfatterne skrev mere sammen, der skete en ensretning i det formmæssige udtryk i større dele af dokumentet og indholdet bliver skarpere og mere forståeligt og sammenhængende.
Tid er derfor både et spørgsmål om at opbygge en erfaring og familiaritet med fællesskrift. Og det handler om det nu, hvor skriften pågår.
Valg af tema og benspænd
Temaet kan være et udgangspunkt og danner ramme for fællesskriften. Efter den første fællesskrift i juli mente flere forfattere, at det var okay, at temaet ikke blev fulgt. Det skyldes dels, at de anså processen og det at skrive som det vigtigste og mest interessant. Hvad kunne der ske, hvis man bare gav slip?
Omvendt resulterede det i en mindre sammenhænge tekst og for publikum var det svært at afkode hvad man sad overfor. Der var måske for meget inde i forfatterens hoved og for lidt på skrift?
Afhængig af formål med fællesskriften anbefaler jeg, at der arbejdes med konkrete (frem for abstrakte) temaer. Men det kan for så vidt sagtens kombineres og i begge tilfælde vil præciseringer og fokus hjælpe til at skabe et fælles fodslag og sammenhæng i tekst.
Benspænd er en måde at give nogle retningslinjer, der både udfordrer kreativiteten (hvis alt er tilladt, hvor skal man så starte?). Og benspænd kan også fungere som det kit, der gør at forfatterne finder et fælles fodslag og genkender hinanden i.
Redaktørens rolle
Jo flere forfattere, der involveres, des vigtigere er redaktørens rolle. Det handler på den ene side om at sikre kommunikation på tværs om hvad der sker, hvornår og hvordan. Og på den anden side at bistå med råd og vejledning i en hektisk situation, hvor ordene flyver om ørerne på forfatterne.
Som redaktør giver det mening både at være indpisker og opmuntre forfattere undervejs. Den umiddelbare feedback giver forfatteren mulighed for at redigere, mens passagerne er i frisk erindring. Men redaktør må også være sig bevidst, at jo større indgriben, desto mere bliver man som redaktør ophav til teksten.
Fysiske rammer og kommunikation
Ved fællesskrifterne i juli sad alle forfattere ved hver deres computer i hver deres hjem et sted i Danmark. Dette giver en usikker situation om hvad de andre laver og hvordan de har det undervejs i processen. Den spænding kan skabe en dynamik, fordi eneste redskab til kommunikation går gennem den skrevne tekst. Det øger intensiteten, men det skaber ikke nødvendigvis bedre arbejdsbetingelser.
Forfattere kan også sætte sig sammen og på den måde, at de kan se hinanden. Det kunne være online gennem Google Hangout eller Skype. Det kunne også være fysisk i samme rum. At sidde i samme rum giver bedre mulighed for at skabe de intime relationer, der kan øge tryghed, tillid og respekten for hinanden. Det lyder måske fjollet, men der er studier, der viser, at folk opfører sig forskelligt om de ser på et individ eller ser på en hvid skærm.
Hvis jeg skal give et godt råd, så er det, at det er vigtigt, at en påtager sig rollen med at kommunikere rammer, formål, tema, tid, etc. Det kunne også være mere inddragende, således at der blev kommunikeret indbyrdes mellem forfatterne, og så var rollen at facilitere dette og sikre, at alle blev inddraget i rette omfang og holdt sig i rette kontekst.
Redigering af tekst
I processen er det vigtigt at have fokus på redigering. Når forfattere skriver alene vil det i sjældne tilfælde være første udkast af en tekst, der sidder lige i skabet. At redigere er i sig selv at skrive. Jeg taler ikke om korrekturlæsning og ændring af et enkelt ord. For mig handler det om at de enkelte linjer og længere passager kan få en gennemskrivning eller splittes op for at blive udvidet. Redigeringen bør være en integreret del af skriveprocessen for det optimale resultat i både proces og tekstprodukt.
For at sikre dette i fællesskriften kan det være nødvendigt at lægge benspænd eller på anden vis sikre tid til og fokus på redigering. Man kan f.eks. sætte en stram begrænsning på tekstvolumen, eller begrænse idéfasen tidsmæssigt. Det er min umiddelbare oplevelse, at jo mere erfarne og fortrolige forfattere er med fællesskriften, desto mindre regulering bliver nødvendigt her.
En måske ikke så overraskende erfaring jeg har gjort mig er, at kommentarer undervejs fra redaktøren kan synliggøre redigeringsbehov (detaljer såvel som helhed) og i slutningen er det måske mere oplagt at redigere og rette til end i starten, hvor der mere er behov for fremdrift og dannelse af en retning/ indhold/ ide.
Produktivitet
En LIVE fællesskrift behøver ikke betyde en konstant produktion, det er det konstante fokus og koncentration, der er væsentlig. At skrive giver en synlig proces og noget at blive inspireret af og køre videre på, og jeg vil også anbefale, at der skrives med henblik på, at der er plads til redigering senere, snarere end at der skrives med henblik på, at teksten er færdig.
På baggrund af valg af forfattere vil det opleves, at der er en iboende konflikt imellem skrivestile, hvilket indeholder et potentiale. I skriften må der altså nogle gange tales og andre gange lyttes; det er en del af udfordringen og produktiviteten.
Kommentarer
Under fællesskriften i juli efterspørger enkelte forfattere flere kommentarer. Enkelte gav udtryk for, at det er rart at der var nogen, der forholdt sig til det skrevne, hvilket øgede anstrengelserne for at skrive noget godt. Og enkelte andre gav udtryk for at de savnede en mere klar definition af den redaktionelle rolle: hvis den er vurderende, så vil skriften blive påvirket mens den skrives; eller om den blot skal sikre kohærens og pege på muligheder.
Min holdning er klar: Redaktøren giver sit input (vurderende, spørgende, inspirerende, etc), og forfatteren afgør om inputtet er relevant. Det skal være frit for forfatteren (til det pågældende tekststykke) at afvise kommentaren efter den er læst uden videre behandling. Forfatteren kan også lade kommentaren stå til (inspiration for) andre. Og forfatteren kan redigere på baggrund af kommentaren og så enten fjerne eller lade kommentaren blive stående.
Det skal ligeledes være op til den enkelte forfatter om vedkommende vil deltage i kommentarerne. Men det er ikke det rette sted at diskutere. Kommentarfelter skal være et redskab for kommunikation om tekstens skabelse og diskussioner om ret og vrang hører i mindre grad til i den skabende fase.
Arbejdsdeling?
Efter fællesskriften spurgte jeg til, hvorvidt en arbejdsdeling ville have givet noget. De fleste forfattere afviste det som en god idé. Og det giver god mening. Ved at dele arbejdet er der en mulighed for, at man i endnu højere grad mister overblikket over det færdige produkt, og at man derved ikke har ansvar for andet end netop det man laver (klassisk fremmedgørelsesteori i kritikken af industrialiseringens specialisering på fabrikken). Men det bør stadig komme an på en prøve: i et band spiller medlemmerne også forskellige roller.
Forfatterens skrivesituation
Jeg har lyst til at skrive en kort bemærkning om forfatterens skrivesituation. Alene bag skærmen isoleret fra andet input er forfatteren i en udsat position. Der er forventning til skrift i volumen og kvalitet, hvilket kan virke motiverende for at komme i gang, men også skræmmende, såfremt det ikke glider.
At skrive så længe kan for nogen være drænende. En af de gode ting ved at være flere er, at man er hinandens inspiration som følge af den tekst, der produceres i det samme nu.
Forfatteren vil tidligt miste overblikket over den samlede tekst. Og efter et par timer kan forfatteren komme i et (skrive)delerium, hvor forfatteren måske end ikke har begreb om hvad vedkommende skriver. Hvilket kan give nogle interessante møder mellem forfatter og tekst dagen efter.
Forfattere kan generelt være forfængelige og følsomme om deres værk. Ingen ønsker sig dårlige anmeldelser og nogle er bedre til at håndtere det end andre. Forfattere er ikke en ensartet masse. De har forskellige værdisæt og synspunkter på det litterære. Man kan altså med fordel være ydmyg i sin tilgang til tekst i fællesskriften.
Afslutning
Fællesskrift er ikke et nyt fænomen, men det er nyt, at det så let kan tilgås og samarbejdet udføres så nemt. Ovenstående råd og vejledninger er måske en anelse tørt formuleret i forhold til hvor skelsættende det kan være at opleve for redaktør, forfatter og publikum. Perspektivet om at skrive sammen og opleve skrift blive til, er fantastisk. På baggrund af den feedback jeg har fået fra deltagende forfattere, der fortæller om at de har fået et nyt syn på deres egen skrift eller har lyst til at deltage igen, fordi samarbejdet omkring tekst er en produktiv og positiv overraskelse, så er jeg ikke i tvivl om potentialet i at iværksætte flere fællesskrifter.
Re:citat 