LIVE FÆLLESSKRIFT – Del 1: et par overvejelse om proces og værk

Indledning

”Det er som om mulighederne er uendelige” ~Dea Sofie Kudsk

”jeg er sikker på at det [liveskriften] vil skabe litteraturhistorie, hvis vi bliver ved med at udforske det”. ~Cecilie Lolk Hjort

Ovenstående er citater fra korrespondancer jeg har haft med forfattere, der deltog i Slagtryks LIVE fællesskrift i juli måned (fremover for nemhedens skyld omtalt som fællesskrift). Fællesskriften er stadig i et tidligt stadie som koncept, i udlandet er der kun få eksempler og oftest har de ”blot” været baseret på et princip om at tilføje næste linje til teksten (hvor forrige linje har været kendt, indtil man har tilføjet sin linje og så får præsenteret hele teksten) eller næste tekst i rækken. Andre gode eksempler er Fikssions kollektive skrift på http://piratepad.net/fanfikssion. ”Mette Moestrups” ”Kollektivt, Anonymt” er også et resultat af fællesskrift og udvikles LIVE (om end mindre intenst og heller ikke med det redigerende aspekt af eksisterende tekst). Og så er der kun meget lidt tilbage af HelpDeskProxy, hvoraf perspektivet om kun at blive i et skærmbillede både er tiltalende og ikke.

Baggrund
Efter tre omgange med fællesskrift i juli måned som redaktør i Slagtryk regi – samt en enkelt på txt.ville og tidligere selv som deltager i fællesskrift på Hvis skriften standser har den ikke været her har jeg lyst til at dele en række overvejelser, som jeg har med den fællesskrift, der sker online og er til skue for et publikum i det øjeblik den bliver til.
Nedenstående er også en form for opsamling på den korrespondance, som jeg har haft med de involverede forfattere i juli måned.

Hvad er LIVE fællesskrift?
For den udenforstående vil jeg kort afgrænse, hvilket fænomen jeg i det følgende taler om. LIVE fællesskrift er en skriveproces, hvor det fælles består i at det sker mellem to eller flere forfattere eventuelt med redaktionel støtte, og hvor LIVE-elementet er når processen kan følges af et publikum, mens tilblivelsen sker. Fællesskriften har i nedenstående foldet sig ud på web, i et delt Google-dokument, men kunne også ske i et fysisk format.

Er LIVE fællesskrift et eksperiment?
Når man gør noget for første gang, eller når man ikke ved hvad der kommer til at ske eller hvad det slutter med, så vil der helt naturligt opstå elementer af eksperiment. Det behøver ikke at være ude af kontrol ved en fællesskrift, men det kræver en indsats i forhold til at opstille klare rammer, basere processen på erfaringer og følge op undervejs.
I arbejdet med fællesskriften kan man vælge at omfavne usikkerheden og udnytte fordele i det eksperimenterende. Både i forhold til at gå ydmygt til opgaven, være mindre prætentiøs i sin tilgang og følge med flowet uden tanke på sit eget “forfatterskab”.

Fællesskrift er proces
Også når fællesskriften er færdig fylder den proces, som forfattere (og læsere) har været igennem utrolig meget. Flere forfattere i Slagtryk-regi har givet udtryk for, at den tekst, der skrives undervejs, men som ikke findes, når dokumentet lukkes ved afslutning, også er en del af værket.
Det udsagn kan man være enig eller uenig i. Men jeg vil tale for, når der er et LIVE perspektiv tilknyttet. Når det for publikum er muligt at følge med undervejs, så er den tid, hvor skriften pågår, en del af den kunstneriske oplevelse. Gennem versionsstyring i dokumenter er der videre mulighed for at ”genopleve” processen som den skete tidsmæssigt. Dette understøttes f.eks. af Google Docs, men kunne også programmeres/ dokumenteres efterfølgende i en dynamisk udgivelse. Denne opfattelse af processen lægger sig op af f.eks. happenings, hvor noget der fandt sted på et givet tidspunkt og gennem dokumentation (og omtale) er blevet manifesteret i historien.

Fællesskrift og publikum
Særligt LIVE elementet og dokumentets foranderlige karakter giver et perspektiv til publikums tilstedeværelse og oplevelse.
Under festivalen txtville var LIVE skriften projekteret op på væggen og publikum kunne sideløbende med Slagtryks workshop følge med i dokumentet, hvor én forfatter var. Sidder publikum ved sin egen computer eller smartphone giver det individuel mulighed for at scrolle rundt i dokumentet. I begge tilfælde bliver det tydeligt, at det er svært at være alle steder, hvor teksten skrives og redigeres.
Det er ikke afprøvet, men det ville være interessant at lade projekteringen få mere fokus, således at publikum, mens skriften pågår, kan tale og diskutere værket. Og som redaktørerne ved de tre fællesskrifter i juli anvendte kommentarfeltet, så kunne det ligeledes åbnes op for det anonyme publikum, der enten var til stede ved projekteringen eller helt generelt.

Fællesskrift og værket
Værkbegrebet udfordres af fællesskriften. Hvem har ejerskab til værket? Hvornår er værket slut? Findes der flere versioner? Skal værket læses fra top til bund eller tidsligt fra start til slut? Er bidragydere kendte for publikum og hvordan registreres de til dokumentet?

Fællesskrift og forfatteren
Opfattelsen af forfatteren er ligeledes sat i spil. Hvem er ophav til de enkelte linjer? Er der tale om flere forfatteres stemmer eller er det en fælles stemme? I hvilken grad er der tale om et forfatterfællesskab?
Jeg tror det er vigtigt, at forfatterne går ind i det med deres egne værdier og som i et samfund tror jeg, at det kan lykkes (og mislykkes) for kollektivet at anvende de enkeltes forskelligheder. I den sammenhæng er det derfor også vigtigt at tænke på gruppedynamik, sociale relationer og at den enkeltes velbefindende i gruppen, kan være afgørende for fællesskriftens succes.
Efter fællesskriften fremhævede enkelte det positive ved det anonyme element. At man delvist ikke stod frem med navn til det frembragte. Og at fællesskriften står i modsætning til persondyrkelsen. Maja Schwaner pegede i en emailudveksling på forfatterpersonens erfaringer (krop, sex, race og køn), der i den kollektive skrift kunne være ophævet og dermed øge fokus på teksten foran en og ikke personen bag teksten. Derved peger Maja også på, at de eksisterende magtstrukturer bliver mudret sammen, hvilket vel både kan betyde, at de bliver sat ud af spil, sløres eller helt omvendt kan løftes af et fællesskabs samlede ansigtsløse magtpotentiale?

Delkonklusion
Fællesskriften er i mine øjne både en proces og metode, såvel som en genre og stilart for sig selv.
I det næste indlæg vil jeg gå i detaljer med hvordan fællesskriften organiseres og pege på nogle af de overvejelser, som redaktionen i Slagtryk havde gjort sig forud for de tre LIVE fællesskrifter i juli.

Reklamer

Udgivet af

Scherz

Født 1978. Bor i København V, Danmark.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s