Idag udkommer Julie Sten-Knudsens debut “Hjem er en retning”. Bogen falder i fire dele og jeg synes, der er en udvikling af den skriftlige tilgang fra afsnit til afsnit. I sidste del tager volden et hårdt greb om poesien – eller er det omvendt. Det fungerer rigtig godt og jeg vil her citere et digt, som jeg ved første gennemlæsning finder stærkest.
SPROG
Jeg fastsætter
regler for regn. I regnen
en rosenbusk. Blomsterne danser
røde og hvide i vinden,
spærret inde bag stilke
og blade. Sat uden for
tiden mens tiden
går. Massevoldtægter.
Jeg fastsætter nærmere regler for
sekunderne. Tvangsægteskaber.
Jeg fastsætter nærmere regler for
kærlighed. Grov vold.
Jeg fastsætter nærmere regler for
mareridt. Utryghed.
Jeg fastsætter nærmere regler for
mørkerøde roser. Kvindeundertrykkelse.
Rosen er smuk som en
opholdstilladelse. Et volds-
monopol.
Julie Sten-Knudsen: Hjem er en retning. Gyldendal, 2011. [g.dk]
Disclaimer: Jeg drikker øl med forfatterinden.
Re:citat 
Ja, det er godt! Jeg kan godt lide, at der er naturlyrik (det gælder om at skrive den slags, mens vi har natur at skrive om), og at emnerne er så pågående (det kan heller ikke få for meget af).