Danishcrush.dk – ny udgivelse fra Weltscherz

Simon Holm Pedersen står bag “FAUNA præsenterer DANISH CRUSH”. Udgivelsen er en blog, der udgives over de næste par måneder. Læs med her: danishcrush.dk

På bloggen møder vi Fauna, der er en ung shanghaisisk pige, der oversætter internetnyheder til dansk for at forbedre hendes danske sprog, mens hun studerer.

Jeg opfatter “Fauna” og hendes sprog, som en videreførelse af Simon Holm Pedersens tidligere værker. Både i forhold til teksterne “fotografier af smukke kinesiske kvinder henrettet i løbet af de sidste 30 år” – der findes i et udvalg på Slagtryk – såvel som “Jacquelyn Kotarac”, der udkom på Jorinde og Joringel tidligere på året.

Der kan givetvis drages paralleller til f.eks. Christian Hagens ‘White Girl’, men både metoden og sigtet er hos Simon Holm Pedersen et andet og stikker længere tilbage i tiden.

Da jeg først så tekstprøver på materialet (tilbage i januar tror jeg), synes jeg, at det påvirkede mig på en lidt ubehagelig måde med ganske få virkemidler. I forvejen kendte jeg til Simon eftersom han er trykt i Slagtryk med nogle interessante og særegne tekster og derfor forekom det mig naturligt at gå efter en udgivelse på Weltscherz.

Vi gik efter en præsentation af teksterne, der skulle understøtte en arkivarisk tilgang og overvejede en overgang en form for portfolio. Vi er dog endt med bloggen, som den fortløbende historie – og har så også knyttet en Twitterkonto til, som nok vil udvikle sig undervejs.

Det er mit håb, at I også vil finde det interessant at følge med.

Simon Holm Pedersen: FAUNA præsenterer DANISH CRUSH. Weltscherz (2013)

Sophie Le Fraga: I DON’T WANT ANYTHING TO DO WITH THE INTERNET

Jeg indrømmer gerne, at jeg kun læser 2-3 digtsamlinger af ikke-nordisk herkomst om året og der er givetvis flere gode sager derude. Men jeg vil undlade at starte en diskussion med mig selv om hvad jeg får ud af dansksprogede digte i forhold til digte på et andet sprog end mit modersmål og starte min omtale af digtsamlingen her:

På forsiden står der I DON’T WANT ANYTHING TO DO WITH THE INTERNET og nedenunder “digte af Sophie Le Fraga”. Bogen består af 45 enkeltsider i A6 format, hvor digtene er trykt (fotokopieret?) på genbrugspapir (?), og som oftest kun består af små udbrud.
Titlen er ironisk og værket er fyldt hvad der kunne være statusupdates på Facebook, Instagram eller hvor vi befinder os. Nogle ting ved samlingen forekommer henkastet og tilfældig. Rækkefølgen på digtene, som læseren selv kan lave om på; hvordan teksterne er sat op visuelt; hvorfor et givent digt er med i samlingen. Og samtidig virker det hele planlagt; sat sammen, så det giver mening for forfatteren; og sådan at læseren bliver beriget.
Et digt fra samlingen:

in the anecdotes
and parables
composed
of former future

I found a piece
that med me
largely Rethink the
garden

as a Screensaver
DEEPLY structured
to alienate

the world.

Som ved f.eks. Caspar Eric Christensen fungerer ironi, slang og udtryk fra internettet som en naturlig del af Sophie Le Fragas sprog. Læseren får brudstykker fra en telefonsamtale fra “oh my god yes / oh my godwhat”, små konkretistiske digte og enkelte digte forekommer mig at være private beskeder til personer, der så foreviges på tryk. Er det hengivenhed? Er det ironisk? Bliver det en afstandstagen eller er det fra hukommelsen allerede på afstand og digtet derfor en romantisering? Her:

hello.
my native city

couldn’t miss out
on andrea.

i loved you
& need your

info.

                          berlin
                   can wait,I

              couldn’t miss
              out on love.

 
       hello my love.

       (thank you)
         (thank you)

For det er følelserne, de små udbrud, der for mig sætter teksterne i spil og gør sproget levende. Jeg ved ikke om jeg vil tale om decideret minimalisme, bare fordi teksterne er så korte, men der er en stramhed og en klar sproglig bevidsthed. Et sidste digt i denne anbefaling af udgivelsen:

If 7 of you
#LovelyPeople

Were looking
forward to

the lady at
Strawberry

Blunt,
the choice is

obvious.
Tomorrow ain’t

nothing but a
12$ Ticket to

Patience.
I.O.U waves of

Patience.
Repeat.

a legendary
shout

of Patience.

Jeg skrev egentlig i starten af omtalen, at det var en af årets bedste udgivelser og selvom den linje nu er redigeret væk, så var det først og fremmest en henvisning til stemmens originalitet og sprogets skønhed i al sin ‘almindelighed’. Men jeg ved også, at jeg om 3-4 år vil se tilbage og tænke, at den ‘blot’ er en del af tiden omkring 2010, hvor det for nogle (yngre) forfattere falder dem helt naturligt at skrive som de gør, mens vi andre står og fryder os over nyt sprog.

Lambda Literary findes en anmeldelse og forklaring på hvordan ‘hæftet’ er opstået.

Sophie Le Fraga: I DON’T WANT ANYTHING TO DO WITH THE INTERNET. Keep this bag away from children (2012)

Det sker på Twitter

Lige for tiden er Twitter en kilde til mange gode litteraturrelaterede links (og viden) (og humor). For bare at tage et par stykker fra de sidste tre dage:

@GalleyCat harcelerer ejeren af selvudgiver platformen Smashmouth mod salget af Author Solutions (en anden selvudgiver platform) til forlaget Pearsons (Link). Kritikken er interessant selvom den kommer fra en konkurrent: At selvudgiverplatforme sælger sine bøger og ydelser til forfatteren, ikke bøger til læseren – og hvad mon et forlag vil med det.

@derekbeaulieu linker til Sashiko Murakamis åbne kortdigt (7/7/7 + 5/7/5) projekt Henko på: http://www.powellstreethenko.ca/

Og @rikkeoberlin linker til sit magasin ‘A little less conversation‘ og spørger efter bidrag til et kommende nummer.
 
 
Måske bliver min næste blogpost om et par tidsskrifter, der har brudt med den gængse opfattelse af hvad et nummer er for en størrelse og hvordan man navigerer rundt i udgivelsen. Ellers er de links, der bl.a. kom via @VQR, vel nærmest tabt i strømmen og blot til gavn for dem, der har modtaget min email, hvor jeg skriver kort om dem og dem der måtte have set mine tweets.

Jeg burde blogge noget mere. F.eks. at jeg synes der er gode sager i Caspar Erics seneste tekster og hvorfor. Og at jeg synes det er fjollet, at Bukdahl sjældent svarer på sine (eller andres) blogposts (dette var dog et åbent / retorisk spørgsmål til hele forsamlingen). Internettet og sociale mediers force er jo netop samtalen, “forbindelserne” i forhold til at nå ud.

Og så er det vel også en nyhed, at jeg har siddet hen over juli måned og funderet lidt over designet på Slagtryk og lavet nogle forsimplinger af især den nederste og øverste del. Men det er ikke noget i forhold til de forbedringer Promenaden har gjort ved at skifte Blogspot ud med et WordPress tema. Slagtryk har nye ting igen fra i morgen den 1. august.