DEL 4: FREMTIDEN FOR TIDSSKRIFTER OG TIDSSKRIFTSTØTTEN

NÆSTE ANSØGNINGSRUNDE

Tidsskriftstøtteudvalget er historie. Fremover er det Kunstrådet, der uddeler tipsmidlerne til tidsskrifterne. Ansøgningsfristen er 17. september og formålet med støtten er beskrevet som følgende:

Formålet med ordningen er at støtte produktion af eksisterende, danske trykte tidsskrifter og nettidsskrifter, som har et klart almenkulturelt sigte, og som er alment tilgængelige. Med almenkulturelt sigte menes tidsskrifter som overvejende vedrører brede kulturelle emner som litteratur, billedkunst, historie arkitektur, scenekunst, film etc.

Læs mere på kunst.dk

Det er præciseret, at der ikke ydes støtte til tidsskrifter, der ikke allerede er udgivet (starthjælp), ligesom der ikke ydes støtte til professionalisering eller markedsføringsprojekter.

Det må betyde, at der kun ydes støtte til udgifter, der er afholdt. Det betyder ikke nødvendigvis, at støtten kun skal dække et underskud, men når vurderingen også går på “støttebehovet” er det meget muligt, at rådet fortsætter, hvor udvalget slap. De fem udvalgsmedlemmer er skåret bort, men da Styrelsen for Bibliotek og Medier er slået sammen med Statens Kunstråd og Statens Kunstfond er administrationen bag stadig den samme.

Hvis det skal blive anderledes, så skal Kunstrådet leve op til deres egen beskrivelse om støtten:

Gradueringen kan bestå i det enkelte tidsskrifts betydning for dansk kulturliv og dets støttebehov som værende væsentligt eller som værende generelt betydning for dansk kulturliv med støttebehov.

Det er ikke en dum ide. Ellers ville små tidsskrifter uden stor rækkevidde kunne søge og modtage større finansiering på baggrund af deres underskud og ikke deres vigtighed.

Men det er en bagstræberisk og uambitiøs form for støtte, der kan betyde, at tidsskrifter, der løber en risiko i deres forbrug kan ende med et større underskud end de kan få dækning for. Hvis pengene først skal være brugt, før der kan søges støtte til udgifterne, så er det svært at se støtten som andet end socialhjælp for tidsskrifter, hvor tildelingen efterfølgende er baseret på et skøn. Det er en for stor usikkerhed for tidsskrifter, der langt hen ad vejen er drevet af frivillige kræfter. Jeg ser derfor ikke tidsskriftstøtten i dens nuværende (nye) form som en kulturstøtte, der har til formål at sikre tidsskrifternes eksistens på den lange bane.
 
 
OMLÆGNING AF STØTTEN

Styrelsen for Bibliotek og Medier har til og med fordelingen af midlerne for 2011 forvaltet tidsskriftstøtten. Et mål i styrelsen har været “at øge standardiseringen af vores tilskudsforvaltning med henblik på forenkling og ensartethed på tværs af Kulturministeriets tilskudsområder [kilde: www.kum.dk]

Søndag Aften har tidligere plæderet for at Tidsskriftsudvalget skulle lukkes ned og forvaltningen flyttes til Kunstrådet.

Som jeg har forstået, er det de enkelte områder, som skal vurdere tidsskrifters egnethed til modtagelse af støtte med en person fra Litteraturpuljen som koordinerende led? Det giver god mening i forhold til tidsskrifter funderet i kunsten, mens jeg kan være lidt usikker på hvad det betyder for mere samfunds- og kulturprægede tidsskrifter, da disse ikke er repræsenteret i Kunstrådet.
 
 
AT SKUBBE GÆLDEN FORAN SIG

I forbindelse med uddeling af støtten for 2012 skal tidsskrifterne endnu engang indsende 2011 regnskabet – nøjagtig som i foråret, hvorfor regnskabet for 2011 kommer til at være grundlag to år i træk. Denne gang skal Tidsskriftsudvalgets støtte fra 2010 ikke medregnes, og støtten for 2011 fandt først sted i 2012. Til gengæld skal støtten for 2011 og 2012 medregnes i ansøgningen i 2013, da det er i 2012 de to års støtte er blevet uddelt.

Hvorvidt det giver bagslag eller skubber gælden foran det enkelte tidsskrift bliver nok meget individuelt. Men før man synes det er uholdbart skal man huske på, at 2011 var et år, hvor tidsskrifterne holdt igen på finanserne på grund af den usikre situation omkring tidsskriftstøtten. Det er generelt ikke mange midler, der vil blive søgt om.
 
 
IKKE EN DEL AF DEN FREMTIDIGE MEDIESTØTTE

I diskussionen om avisstøtte og momsfritagelse tales der om støtte til et kommercielt erhverv overfor en støtte til en demokratisk debat (/institution), hvor aviserne snarere er midlet end målet. Hvorfor findes samme argumentation om den demokratiske institution ikke for tidsskrifter, der derved ville understrege behovet for deres eksistens og støtteberettigelse i en demokratisk oplysnings- og dannelsesforståelse?

I Dyremose-rapporten fra 2011 hedder det, at den offentlige mediestøtte skal bidrage til:

  • At fremme samfundsmæssig og kulturel oplysning
  • At styrke demokratisk debat i samfundet
  • Alsidighed og mangfoldighed af danske medier

Rapporten vurderer, at tidsskriftstøtten er nødvendig for at tidsskrifter overlever, og det bemærkes, at både Online medier og trykte tidsskrifter kan søge samme pulje, hvilket ikke er tilfældet for Mediestøtten. Og rapporten har givetvis haft indflydelse på, at støtten nu fortsætte i nye klæder i Kunstrådet på samme måde som rapporten får indflydelse på, at online medier kan søge dagbladsstøtte.

Rapporten vurderede, at tidsskriftstøtten ikke hører under mediestøtte, men kulturstøtte. Derved bliver præmisserne nogle andre end hvad mediestøtten har til formål.
 
 
UDESTÅENDE SPØRGSMÅL

Er Tidsskriftsudvalgets fejl i uddeling for 2011 unik for det ene år eller har ansøgningerne i samme grad været fejlbehæftet årene før?

Er Tidsskriftsudvalgets fejl i uddeling for 2011 unik for Tidsskriftsudvalget eller er det en almindelige situation for andre udvalg og råd?

Hvorfor kan tidsskriftstøtten ikke inkludere en vurdering af en ansøgning, der indeholder forventede udgifter – evt. med konsekvenser for de følgende år ved manglende indfrielse af uddelt støtte? Med ansøgninger der fremover er gældende for fire år, vil det være oplagt at vurdere tidsskrifter ud fra ambitioner, meritter og planlagte initiativer ud over den nuværende formålsparagraf. Det ville skabe en vækst i tidsskrifter, der i høj grad er drevet ikke-kommercielt og af frivillige kræfter. I stedet har vi en støtte, der både holder tidsskrifter i live, men ikke rigtig bidrager til andet end dét.
 
 
Andre indlæg:
DEL 1: Indledning og introduktion til gennemgang af uddeling af tidsskriftstøtte for året 2011
DEL 2: Tendenser og fejl i uddelingen af tidsskriftstøtte for året 2011
DEL 3: Andre fejl i uddelingen af tidsskriftstøtte for året 2011

DEL 2: TENDENSER OG FEJL I UDDELINGEN AF TIDSSKRIFTSTØTTE FOR ÅRET 2011

Jeg har i det forrige blogindlæg beskrevet, hvad der ligger forud for min analyse af tidsskriftsudvalgets fordeling af støtte for året 2011 (der blev uddelt i foråret 2012). I det følgende vil jeg gøre rede for den kedelige tendens der er til, at tidsskriftstøtteudvalgets vurdering af størrelse på den tildelte støtte først og fremmest er baseret på tidsskrifters underskud. Herefter vil jeg påpege den ærgerlige fejl, at tidsskrifter, der har opgjort deres tidsskriftstøtte fra 2010 i regnskabet for 2011, har fået mindre i støtte, end de tidsskrifter som har undladt at tage det med i regnskabet for 2011.
 
 
TENDENS 1: UNDERSKUDSDÆKNING

Det er ikke vildt spændende læsning, så jeg skal gøre det kort:

Jeg har fjernet navnene på tidsskrifterne, da det er princippet, jeg er ude efter at belyse, og ikke den enkelte fejl. Tidsskrifters ansvarshavende kan sende mig en email, hvis de har spørgsmål til deres egen sag og alle kan kontakte Styrelsen for selv at få aktindsigt.

43 tidsskrifter har modtaget støtte og heraf har 34 fået tildelt, hvad der svarer til deres anførte underskud. Jeg kommer frem til det antal ved, at 23 tidsskrifter har fået et beløb, der svarer til det underskud de har anført. Hertil kommer 8 tidsskrifter, der har fået et beløb, som er lavere end deres underskud men svarer til hvad de har ansøgt om. Yderligere tre tidsskrifter kan siges at have modtaget støtte for det, der svarer til dækning af underskud.
Ved et af de tidsskrifter, der har modtaget støtte, er der fra tidsskriftsudvalgets side anført, at tidsskriftet modtager et mindre beløb end ansøgte, nærmere bestemt det, der svarer til dækning af tidsskriftets anførte underskud.

Kun et enkelt tidsskrift har modtaget støtte trods overskud i regnskabet.

Af de resterende syv tidsskrifter, som har fået tildelt støtte, men et beløb der er mindre end hvad deres anførte underskud svarer til, er fire af dem nettidsskrifter eller en kombination af trykt og net. Det svarer til 25% af ansøgninger fra tidsskrifter, der er helt eller delvist netbaseret.

11 tidsskrifter har fået afvist deres ansøgning på grund af manglende dokumenteret støttebehov. Kun et af disse fremviser i ansøgningen et negativt regnskab. Et andet af disse har beskrevet hvorledes de modtager støtte igen fra 2012. Resten fremviser en positiv balance i regnskabet, eller en negativ balance på maksimalt – 1.500 kroner.

10 tidsskrifter har fået afvist deres ansøgning af grunde, hvor der henvises til tidsskriftstøttens formålsparagraffer. 2 har fået afvist deres ansøgning, fordi det har været mangelfuldt udfyldt.
 
 
Min første konklusionen er, at 80% af de tidsskrifter, der har fået støtte, har fået støtte til dækning af deres anførte underskud. 2% (ét tidsskrift) har fået støtte ved fremvisning af overskud. Af de resterende 17%, der har fået et mindre beløb end det der svarer til deres anførte underskud, er lidt over halvdelen nettidsskrifter.

Det vil i mine øjne sige, at intet peger på, at Tidsskriftsudvalget i almindelighed skulle have vurderet ud fra tidsskrifters udbredelse, betydning eller størrelse. Det har vurderet tidsskriftet egnet eller ikke egnet til modtagelse af støtte og herefter – for størstedelen af tidsskrifters vedkommende – uddelt, hvad der svarer til det anførte underskud.
 
 
TENDENS 2: MEDREGNET TIDSSKRIFTSTØTTE FOR 2010 HAR BETYDET FÆRRE TILDELTE STØTTEKRONER

Det er ikke en tilfældighed, at jeg skriver “anførte” foran underskud i ovenstående. Der er nemlig forskel på, om tidsskrifter i deres ansøgning har medregnet tidsskriftstøtte fra 2010 (som ansøgningsskemaet anviser) og om de har medregnet anden fondsstøtte (som ansøgningsskemaet ikke anviser). Problemstillingen om hvad ansøgningsskemaet anviser behandles i næste blogindlæg.

Af 21 tidsskrifter, der ikke har medregnet tidsskriftstøtten fra 2010, har 18 fået tilsagn om støtte og 14 af disse har fået hvad der svarer til deres anførte underskud.

Af 21 tidsskrifter, der har medregnet tidsskriftstøtten fra 2010, har 17 fået tilsagn om støtte og 12 har af disse fået, hvad der svarer til deres anførte underskud.
 
 
Min anden konklusion er, at ligheden er slående. Uanset angivelse af tidsskriftstøtte 2010 eller ej, så har udvalget bedømt størrelsen på støtten ud fra underskuddets størrelse. Ligeledes er det min påstand, at havde alle tidsskrifter medregnet tidsskriftstøtten fra 2010 i deres regnskab for 2011, så ville den første halvdel – på nær to tidsskrifter – ikke kunne have dokumenteret et støttebehov og derfor ikke modtaget tidsskriftstøtte for 2011.

Havde den anden halvdel af tidsskrifterne undladt at medregne tidsskriftstøtten, ville de med sandsynlighed kunne havde modtaget et større beløb. Den sandsynlighed skal opvejes overfor at tidsskriftstøtten maksimalt har uddelt 75.000 til et tidsskrift. Det betyder, at fire af tolv ville nå over de 75.000. Men det efterlader mig stadig med 8 tidsskrifter, der kunne have modtaget mere i støtte ved en anden indtægtsangivelse. 8 ud af 21.
 
 
6 af de 8 tidsskrifter, der har fået afslag på grund af manglende dokumenteret støttebehov, har tidligere modtaget tidsskriftstøtte. 3 af disse har medregnet tidsskriftstøtten og angiver derved en positiv balance. De andre tre, der fik afslag, angiver også en positiv balance uden at have medregnet tidsskriftstøtten. Jeg kan ikke finde noget, der taler imod min teori. Tidsskriftstøtten (og størrelsen på den) er ikke tildelt på baggrund af et skøn baseret på tidsskriftets værdi, betydning, udbredelse, men alene ud fra angivelse af tidsskriftets underskuddet.
 
 
TENDENS 3: ANGIVELSE AF ANDEN FONDSSTØTTE FOR 2011 HAR BETYDET FÆRRE TILDELTE STØTTEKRONER

Tendensen er ligeledes, at tidsskrifter, der har opgjort anden fondsstøtte i 2011 har fået mindre end tidsskrifter, der ikke har angivet anden fondsstøtte for 2011.

14 tidsskrifter har angivet og medregnet anden fondsstøtte og kun 7 har fået tildelt støtte fra Tidsskriftsudvalget. 13 tidsskrifter har angivet, men ikke medregnet anden fondsstøtte. Heraf har 12 af disse har modtaget støtte, mens et enkelt er blevet afvist med manglende dokumenteret støttebehov.
 
 
Min tredje konklusion er, at anden modtagelse af støtte, har haft en negativ påvirkning af tildeling af støtte. Dette understøtter min teori om underskudsdækningen og afviser Kulturstyrelsens forklaring om, at det er udvalgets skøn og vurdering om et tidsskrift har fortjent støtte. Som jeg også læser budskabet, så behøver tidsskrifterne ikke søge anden fondsstøtte ved et underskud på 25.-50.000 kroner. Det er hvad tidsskriftsudvalget i de fleste tilfælde har dækket.
 
 
TENDENS 4: NETTIDSSKRIFTER HAR DET SVÆRERE

I min analyse har jeg givetvis overset nogle sammenhænge og ikke kunnet vurdere alle kriterier og forhold i ansøgningerne.

En sidste tendens jeg kan bemærke er, at ca. 50% af nettidsskrifterne har fået afvist deres ansøgning, mens at det kun drejer sig om 28% af de trykte tidsskrifter.

Nettidsskrifter (evt. trykt og nettidsskrift kombineret) er en historie for sig i forhold til udvalgets tildelinger. Af 16 ansøgninger er 8 blevet honoreret. Fire af dem med beløb mindre end underskuddets størrelse.

Dette kan lige så vel bero på udvalgets manglende viden og forståelse for netmediet, såvel som netmediets umodenhed. Jeg skal derfor undlade at konkludere noget og lade tallene stå for sig selv.
 
 
AFSLUTNING

I en email henviser Kulturstyrelsen til mig, at

“det er Tidsskriftsudvalget, der vurderer den enkelte sag og deres vurdering beror på et skøn og en samlet vurdering på baggrund af oplysninger i ansøgningsskemaet.”

Den køber jeg ikke. I ovenstående har jeg fremlagt, at Tidsskriftstøttens formål i første omgang er at dække et underskud i tidsskrifternes regnskab. I forhold til støttens størrelse bliver det særdeles problematisk, fordi ansøgninger er behandlet ukritisk i forhold til deres angivelse af Tidsskriftstøtte for 2010 og anden fondsstøtte i 2011. Forholdene er ulige, når udvalget har accepteret (eller være ubevidste om), at den ene halvdel af ansøgerne har givet sig selv andre betingelser end den anden halvdel.
 
 
Andre indlæg:
DEL 1: Indledning og introduktion til gennemgang af uddeling af tidsskriftstøtte for året 2011
DEL 3: Andre fejl i uddelingen af tidsskriftstøtte for året 2011
DEL 4: Fremtiden for tidsskrifter og tidsskriftstøtten

DEL 1: INDLEDNING OG INTRODUKTION TIL GENNEMGANG AF UDDELING AF TIDSSKRIFTSTØTTE FOR ÅRET 2011

HELT KORT: Jeg har søgt aktindsigt i Tidsskriftstøtteudvalgets uddeling for året 2011. I ansøgningerne har jeg fundet fejl fra udvalgets side, der har betydet ulige vurdering af tidsskrifters økonomiske situation, tidsskrifters fejl i udfyldelse af ansøgningsskemaet og generelle tendenser, der siger noget om hvad tidsskriftstøtten er for en størrelse.
 
 
FORORD: OM DE NÆSTE FIRE INDLÆG OM UDDELINGEN AF TIDSSKRIFTSTØTTEN FOR ÅRET 2011

Jeg har besluttet mig for at dele mit blogindlæg i tre (fire) dele.

1) På den ene side synes jeg, at det er nødvendigt at synliggøre tidsskriftstøttens betydning og vigtighed. Det vil dette indlæg derfor tage sig af og fungerer som baggrundsmateriale.

2) De to derpå følgende indlæg vil handle om uddelingen af tidsskriftstøtten i foråret 2012 og den kedelige tendens, der peger på, at tidsskriftstøtten alene er blevet givet som underskudsbidrag, samt at fejl fra tidsskrifters og udvalgets side har betydet, at de tidsskrifter, der har medregnet støtten fra 2010 i regnskabet for 2011, har fået mindre end dem, der ikke har angivet støtten, som de har modtaget i 2010. Jeg deler dette indlæg i to dele, fordi jeg undervejs i min gennemgang af ansøgningerne har fundet andre fejl, som jeg også synes fortjener opmærksomhed, selvom disse ikke har haft samme systematiske karakter.

3) Endelig skal det også handle om at se fremad og stille spørgsmål om hvad man egentlig ønsker af tidsskriftsstøtten. Det gælder helt konkret den nye og reviderede ansøgningsrunde, der har ansøgningsfrist i september, såvel som tidsskriftstøtten på et overordnet plan.
 
 
DISCLAIMER: Det skal for god ordens skyld siges, at jeg er redaktør på Slagtryk, tidsskrift for digte og kortprosa. Vi har fået afslag på støtte, da udvalget mente, at ansøgningen var mangelfuldt udfyldt. Forud for disse indlæg på min blog ligger derfor en begæring om aktindsigt og en emailkorrespondance med Kulturstyrelsen. I det følgende er Slagtryks afvisning kun en sidebemærkning i tredje indlæg; den har været udløser for en undersøgelse, der afslører et større problem i tidsskriftstøtten, som Slagtryk qua sin korte levetid slet ikke er en del af.
 
 
HVORFOR TIDSSKRIFTSTØTTE

Tidsskrifterne har et demokratisk udspring både ud fra en ide om oplysning og dannelse samt at de er med til at give mulighed for en offentlighed forstået som dialog og formidling. Jeg synes samtidig også, at tidsskrifterne lægger sig i forlængelse af en dansk foreningstradition.

Ikke alle tidsskrifter har en lang levetid men kan i kraft af deres samlingspunkt være historiske referencepunkter. Tidsskrifterne giver plads til eksperimenter og er rugekasser for kommende kulturdebattører og forfattere. Og tidsskrifterne kan være fuldblodsorganer for information og et centralt samlingspunkt inden for et interessefelt.

Helt oprindeligt er tidsskriftstøtten fra 1988, der blev oprettet som en midlertidig ordning og senere blev gjort permanent. Det skete efter svensk forbillede og havde til formål at hjælpe danske tidsskrifter til holde sig igang – det blandt andet ud fra ideen om, at dansk er et lille sprogområde.
 
 
HVOR MANGE PENGE DREJER DET SIG OM

Der blev afsat 1.700.000 kroner til uddeling for ansøgningsåret 2011. Kun 1.041.650 er blevet fordelt. At kun en del af støtten er blevet uddelt, er et punkt som er problematisk, og det vil jeg vende tilbage til i det sidste blogindlæg.

I 2009 og 2010 uddelte Tidsskriftstøtteudvalget hvert år ca. 1.700.000 kroner. Samlet set er det en meget lille del af Tipsmidlerne og ligeledes en meget lille del af den støtte, der tilfalder kulturen. Tidsskriftstøtten er både til faglitterære og skønlitterære tidsskrifter og spænder fra tidsskrifter om dans eller teater, til tidsskrifter om jødisk kultur/samfund, og videre over religion, historie og meget andet. Således også om skønlitteratur, først og fremmest i form tidsskrifter med artikler om bøger og forfattere.

I 2001 var tidsskriftstøtten 3.000.000 kroner, mens det svenske kulturråd i 2010 uddelte 16.100.000 svenske kroner.
 
 
HVAD BETYDER DET FOR TIDSSKRIFTERNE AT FÅ STØTTE

I tidsskriftet Standarts lederartikel fra Nr 1, 2012 hedder det om deres temanummer om “Penge og litteratur”:

“Det er dog ikke blot i litteraturen og på midtersiderne i nærværende magasin, krisen raser – også her på redaktionen er vi blevet ramt. Som følge af omlægninger i Kulturministeriet, er sidste års midler til tidsskriftsstøtte endnu ikke blevet uddelt. Tidsskriftsstøtten har altid udgjort en væsentlig del af Standarts økonomiske levegrundlag, og manglen på finanser er grunden til at vi denne gang udkommer med nogen forsinkelse.”
– Kilde: http://standart.nu/Artikler/Leder_standart_1_2012.pdf

I min gennemgang af tidsskriftsansøgningerne er der enkelte tidsskrifter, der angiver, at de har måtte skære i antallet af udgivelser i 2011. Det er ligeledes muligt at læse en bønfaldelse om støtte for at kunne føre tidsskriftet videre – der er tale om 35.000 kroner af tidsskriftets samlede udgiftspost på 100.000 kroner. Jeg har ingen dokumentation for, at der idag er færre tidsskrifter sammenlignet med for 3-5 år siden, men antallet af ansøgere i foråret og artikler om tidsskrifternes situation kan pege i den retning.
 
 
HVAD GÅR PENGENE TIL

Når jeg læser ansøgningerne for 2011 igennem, så går hovedparten af tidsskrifternes økonomi til produktion af det trykte blad og en mindre andel til distribution. Enkelte tidsskrifter, typisk de som hører til et universitet eller lignende, angiver “Udgifter til sekretariatsbistand”. Ligeledes søges der om få tusinde kroner til honorering af redaktion / bidragydere og kun i få tilfælde om markedsføring. Der er afsat plads til at anføre “eventuelle lokaleudgifter”, uden at det er blevet benyttet af en eneste af de 63 ansøgere.
 
 
FORUD FOR FORÅRETS UDDELING

Forud for uddelingen af tidsskriftstøtten for året 2011 var der en større forvirring. Direktøren for Styrelsen Bibliotek og Medier havde forventet, at tidsskriftspuljen skulle nedlægges [kilde: Cultur.com] og man drøftede i Styrelsen en ny administrativ ordning, da det viste sig, at finansudvalget mod forventning godkendte tipsaktstykket. Senere blev fordelingen af tipsmidlerne forsinket og først i foråret 2012 , altså med mere end et års forsinkelse, blev der indbudt til ansøgning om midlerne for 2011. Mens efterårets ansøgningsrunde skulle handle om de tildelte midler for 2012. Kulturstyrelsen skriver selv i et svar på mit spørgsmål om fejl i ansøgningsskemaet udformning:

“Fordeling af tipsmidlerne til tidsskriftstøtteordningen 2011 blev forsinket pga., at der skulle tages stilling til en eventuel omlægning af ordningen. Kulturministeriet besluttede dog i 2012 , at tipsmidlerne alligevel skulle fordeles for 2011 af et Tidsskriftstøtteudvalg. Det tidligere Tidsskriftstøtteudvalg blev genudpeget til fordeling af tilskudsmidlerne for 2011. Idet hurtigst mulig uddeling af 2011-puljen, var meget efterspurgt af tidsskrifterne, blev det tidligere anvendte ansøgningsskema i al hast tilrettet.”

 
 
Selve ansøgningen foregik iøvrigt på den komiske måde, hvor man udfyldte en formular på nettet, som herefter skulle printes ud og sendes ind med underskrift. Og dette udprint har så ligget til grund for udvalgets behandling. Der lader ikke til, at et IT system har registreret et udfyldt skema. Det er dog allerede forbedret i 2012.
 
 
Andre indlæg:
DEL 2: Tendenser og fejl i uddelingen af tidsskriftstøtte for året 2011
DEL 3: Andre fejl i uddelingen af tidsskriftstøtte for året 2011
DEL 4: Fremtiden for tidsskrifter og tidsskriftstøtten