Jeg vil rejse mig

Jeg vil rejse mig

som pæren hænger fra loftet
i midten af rummet

og tale med klar stemme

som signalet ved en trafikeret vej
giver tegn til at sætte i gang

fortælle at tiden er kommet

som ebbe afløser flod
og afslører nøgenbaderne

*

og sådan rejser jeg mig

som alle andre eller
igennem en anden

står jeg med magten i min mund

som spyt smører synkebevægelser
i et alt for snævert København

tæller ned så det hele kan gå op

som røgen fra en raket
der skal samme vej som vi