Det er nemmere at bære en andens hemmelighed

Lille dreng, du

en lampe af lysende hænder

natten er et orkester
i trapezer
fra himlen, der falder
 
 
som en guirlande af overskrifter

til tørre i kinden

kraniet er et bjerg på en ø
på vej hen til filosoffen i halsen

det hele er så underordnet
at det ikke længere er underordnet
 
 
 
DET ER NEMMERE AT BÆRE EN ANDENS HEMMELIGHED
 
 
 
træk, gudinde

gennem floden; gennem orgasmen
og giv et navn for hver sandhed
der brænder i munden

det store seksuelt frustrerede sammenstød
og alle de løse tænder

Hej du er sød farver ordene

og yderligere et par tyske filosoffer uden navn
ligger i et pitabrød i Nordvest:
 
 
Servietterne er foldet.
 
 

Fra hestens mund / æblestykker

røde æbler syrlige
sommer gylden af sol
grove hænder med røde
æbler til hestens store kæft

små mønter gyldne
som danske marker
danske heste i seler
og nye røde sko

sanseløse æbler tænder
om røde æbler tygget
i stykker til Wagner
og pigebørn i marken

æblerne danser
rundt i kæften som
røde æbler i spilleautomater
ruller om på ryggen

røde piger hænderne
ligger æbler i
tærten gylden
og væk i hestens mund

solen sanseløs
og udvisket som
et pigebarns tegning
af hest med æble