Rejs dig i mørket som håret til filmen

Belejringen tager til og fra
svælget sendes en ugyldig returbillet,
halsen et kollaps af budskaber,
der brister i selv den mindste bøvs.

Når budskaber spaltes i for og imod
efterlades flygtningen med kniv i hals,
for hver hånd knyttede næver,
for hver finger hævede øjne.

Med munden fuld af meninger
og tunge kløvet til ukendelighed
er der kaldt til samling
for at sprede en ubevægelig himmel.

Ilden tager ikke fat

bevægelsen frem i tiden er
med skygge uden ophav
i munden ligger et anker uden skib
vinden lyder som 1984
eller rettere 1985
et år for sent
i både lys og mørke
bruger kroppen som kompas
i både luft og på jord

ilden tager ikke fat

bevæger jeg mig i blinde
i frygt for hvad der var og
hvad der kommer
bevæger jeg
alt omkring mig hurtigere og hurtigere