Lyden fra klaver

Lyden fra klaver
kommer fra træ i skov.
Regn holder mig
igang;
Jeg er altid kun midlertidig
i live.


Lyden fra klaveret
kommer fra mine hænder,
der som regnen
belejrer træerne i skoven.


Lyden fra klaver
kommer,
så regn
kan holde mig i gang;

Jeg leder efter en dråbe i havet.


Lyden fra klaveret
er regnen,
der holder mig i gang;

Alt er én overgang
til én anden.
Jeg er en dråbe i havet
uadskillelig fra alle andre;
vi er midlertidige
dråber af ubrugelig længsel.


Lyden fra klaveret
er den midlertidige
overgang
fra en dråbe til en anden,
afstanden mellem et træ
og et andet i dit udsyn
over skoven
over dit ansigt
flyver en død fugl.


Lyden fra klaver
er fingre,
der piller bark
af træer;
i skov falder regn
som dråbe i havet.


Lyden fra klaveret
er det midlertidige
træ i skoven.

Jeg snitter regn
ud af barken,
jeg snitter den
ubrugelige længsel.

Skriften er sort som mørket i din mund, hvor øksen ligger begravet

Når du bliver opslugt af mørket i din egen mund. Når der intet er stort nok til at lukke din åbne hals. Når vand passerer igennem dine lunger. Mavesækken snøret sammen om hjertet, der springet et slag over. Hvis det var det, kan du så få fred eller skal du starte forfra?

*

Ingen er alle steder og bjørnen sover i lommen af din alderdom.

*

Du stikker hånden i lommen, som er en kanin som er ulve med hårene strittende elektrisk på en støvbold væltende gennem byen, der er et hul i jorden kold som snuden på en hund i dit morgengrimme ansigt i spejlet vrænger ad dagen, der bliver natten der går kold som øl i køleskabet der er hvidt som skyerne i dine øjne der er rifter så små som rifter.

*

Ilden i træet i skoven på månen. Langt væk hjemmefra og tæt nok på sig selv. Når først vi mødes begynder et langt farvel. Vi rejser i tiden med livets hastighed og alligevel er vi der aldrig, når vi kommer frem. Bagstræberiske kaster vi skriften i bøgerne og gemmer dem på reolen.