Sixten Elia: TOTENKOPF EXPRESS

Idag udkommer Sixten Elia på mit internetbaserede forlag Weltscherz. Jeg vil karakterisere udgivelsen til at være en tekstinstallation, der består af digte eller små stumper af tekst og sort/hvid fotografier. Teksterne har for mig en grundstemning af at rejse med tog gennem Tyskland, men er ikke bundet til et geografisk sted.

Læs den her: http://weltscherz.dk/sixtenelia/

 
 
 
Jeg er af mange grunde glad for, at Sixten er den første (anden) udgivelse på Weltscherz. Dels fordi han ikke er en del af den etablerede litteraturscene, dels fordi hans teksterne ikke ligner anden litteratur, der pt udgives. For mig er der en rå, måske anarkistisk tilgang til formen. Og i de korte linjer, finder jeg den storhed, som jeg også genkender i minimalismen: når der skæres fra og fokuseres, så får linjerne andre dimensioner.

Sixten Elia er født 1977 og jeg har aldrig mødt ham. Hvor web 2.0 agtigt er det? Meget webagtigt taget i betragtning at Sixten er bogelsker / -samler, for hvem det for et halvt år siden forekom absurd at værkdebutere i elektronisk form.

Værket har et ISBN nummer, men er nærmest umuligt at få registreret hos DBC, der er ingen pligtaflevering til Det Kongelige Bibliotek og dit lokale bibliotek ved ikke, hvordan det skal formidle værket. Skulle det være særlig web 2.0 agtigt?

Det, der betyder noget – for mig – er, at der er plads til værket i det litterære landskab. Glem det litterære kredsløb af forlag og boghandlere. Det handlere om forfattere og læsere. Det handler ikke engang om litteraturen som konkret størrelse, men om den udveksling, der finder sted og hvad den fører med sig hos læseren – og forfatteren.

Jeg ønsker, at TOTENKOPF EXPRESS og de kommende udgivelser på Weltscherz er med til at åbne forlag, forfattere og læseres ide om hvad et værk er for en størrelse. At flere forfattere dropper reglerne, tænker i egne baner og gør noget.

Jeg har haft glæden ved at arbejde med TOTENKOPF EXPRESS, fordi den tilfredsstiller min oplevelse af en helhed og helt generelt taler til mig via sin forfaldsæstetik. Værket gør ikke brug af specielt avanceret programmering, men tillader læseren at gå på opdagelse.

Hvis der skulle være et soundtrack til udgivelsen, så ville VÅR: Brodermordet og Chris Watson: El Devisadero være en del af det.
 
 
Sixten Elia: TOTENKOPF EXPRESS. Weltscherz (2013).

Disclaimer: ovenstående er for egen regning, hvis nogen skulle være i tvivl.

Totenkopf er på trappeskakten (sjette note fra mit arbejdsbord)

En kort, begejstret kommentar til en tekst som Knud Steffen Nielsen havde citeret på sin blog og vist også et (andet) citat på Twitter førte til, at jeg modtog tre manuskripter fra Sixten Elia i løbet af relativ kort tid. Efter lidt stilhed annoncerede jeg Weltscherz og så skiftede den ellers gavmilde, uaktuelle deling af teksterne karakter og blev et spørgsmål om udgivelse. Interessant, selvom jeg vist delvist afvist den konkrete idee i første omgang for derefter at vende tilbage og genkende et potentiale.
Efter et par ideer frem og tilbage blev det til en aftale om gennemskrivning af værket og inden for en måneds tid ville jeg så modtage et nyt manuskript. Vi havde talt om tilfældig læsning af de korte tekststykker, men nu nærmer vi os mere og mere flere rækker af digte ordnet i små forløb.

Det overrasker mig nogle gange, hvor bramfrit jeg kan finde på at lave udlægninger af tekster. Eller: Det overrasker mig ikke, at jeg gør det, det er nok mere reaktionerne, der overrasker mig. Jeg modtog et manuskript i onsdags, som ikke helt var det jeg havde forventet. Og selvom vi aftalte et tidspunkt for et telefonopkald, så prikkede vi lidt videre til sagen og efter lidt frem og tilbage fik jeg klar besked om at have trådt ind på forfatterens område:

“Faktisk føler jeg mig voldsomt provokeret af en sådan udlægning/læsning.”

Fair nok. Men jeg fik et nyt bearbejdet og endnu ikke helt færdigt manuskript i søndags, som nu er tilbage i den stil, som var årsagen til at jeg antog værket. Og nu havde jeg kun den ene kommentar, at jeg ville have flere tekster. Og imens det hele har stået på, har jeg lært mig selv lidt om kodning af image maps og light boxes.