Udsigt

 
Jeg trækker søvn
gennem brystkasse

med drømme rumsterende
lige under hud

står dag med tåge
som krans om hoved
 
 

Reklamer

22-12 NATTEN ER EN FORHINDRING

VANDKNUST AF MØRKET
tung af sorg og fornægtelse 22
                                en hær at overbevise
                                                       er en hær til at 
                                                    overbevise 21 VI SKAL 
                                                                     HOLDE SØVNEN 
                                                                                  TILBAGE MED SØVN
                                                     VI SKAL FORTRÆNGE 
                                                                         SAVNET MED SAVN
                                      20 Kender du ikke mit navn,
                       ved du ikke hvem jeg er 19 natten natten 18 
                          NATTEN ER EN FORHINDRING JEG TILBAGELÆGGER
17 jeg kom for at slås 
              mod myg i mørke
      jeg kom fordi jeg ikke 
                            kunne tage afsted 16 jeg kender
                                 de smukkeste kvinder
           jeg kender de stærkest 
                    troende I GUDS ØJE 15 GUDS STORE ØJE
                                    er et billede på 
                             den linse vi kigger
                 ud i verdensaltet med 14
                                                 med håbløse hjertekunster kunstnere
                                    der danner et lille grimt 
13 på hovedet der vender 
                     som en klokke 
                                  der ringer en gang 
                                            for lidt 12
 
 

At være at være

                                                                                  Blod i racerbaner om mavesækken. Jeg er dagen efter, det har drukket og mærker og jeg mærker denne blodige igen denne blodige krig, der udkæmpes i mit indre indre. Symbolsk det er så symbolsk at det mister sin betydning, mit indre mister sin betydning idet den indkredses indskrives, idet den nedfældes undslipper den undslipper sine tøjer. Tøjler er kun for at styre ikke binde sprogets hest til vinden.
                                                                                  At være ord at være ord i et værk at være et værk uden betydning at være uden betydning.
 
 
 
 
                                                                                  Der er en retning, alt andet er steder der ikke finder sted. Uden tid er retningen et sted jeg findes. Jeg findes som en ukonstant bevægelse, der griber om griber om sig som en mulighed og umulighed, der griber om sig selv som potentiale og uopnåelig gentagelse. At være den eneste mulige retning, retningen er at være, at finde sted er at blive, at gå bort er at blive væk indtil andre husker én og derved genkalder sig, hvad der måtte være i at være sammen tilbage. Det er sådan læseren møder teksten som forfatteren lever igennem, levendegjort på flere steder som et spøgelse alle tror på. Hvad vil det sige at være levende flere steder på samme tid, at slå ned som et lyn, og stå stille lysende som jesus lyser for troende.
                                                                                  At være jesus at være jesus blandt troende at være troende på gud at være gud.
 
 
 
 
                                                                                  Altid jeg er altid tilstede. Jeg er skrevet ud jeg skrevet uden sit eget navn benævnt. Jeget i nævneren og tælleren på samme tid tallenes orden og Steins naturlige måde at tælle en og en og en og en og en. Er der en sandhed i iagttagelsen, der er en måde at være på. Her i jeg møder læser og forfatter hinanden i hver sit kød og hver sin blødende krop blødende blødende. At være en iboende sandhed et øjebliks sandhed, der starter forfra uden mulighed for gentagelse.
                                                                                  At være mursten at være murstenen i mursten at være hus i mursten at være hus.
 
 
 
 
                                                                                  Det er ikke færre ikke færre lyde om natten end om dagen dagen. Forskellen er forskellen er styrken og intensiteten og et øjebliks klarhed. For hver nye seng jeg lægger mig i for at sove i for første gang er der nye lyde der møder mit øre, som en retning jeg senere afviser afviser som en mulighed, afviser så den bliver et sted og ikke en del af det og den jeg er når jeg værer.
                                                                                  At være en retning at være en retning i et landskab at være en vej uden retning at være en vej.
 
 
 
 
                                                                                  Vi mødes udenfor skriften og taler om skriften og det er ok at skrive sådan, selvom det griber ind i sig selv idet du læser det. Hvis jeg også skriver og skriver og læser samtidig vil jeg vide samtidig vil jeg vide at det ikke er sandheden ikke sandheden da samtidigheden samtidigheden griber om sig selv som to hænder der løfter den krop den krop de er en del af. Det handler om at finde fart og holde holde holde balancen gennem bevægelsen for at løfte sig selv med sig selv. Og selv da forekommer øjeblikket så kort så kort så kort, men selv da er det så langt langt langt som et hvert andet andet øjeblik.
                                                                                  At være i et øjeblik at være øjeblikkelig uendelig at være uendelig at være øjeblikkets uendelighed.
 
 
 
 
                                                                                  Og sådan og sådan går livet stille for sig stille hvor der er bevægelse og der hvor det ligner stilstand men som også er bevægelse. Et billede står aldrig stille stille idet øjnene igen igen fokuserer og indrammer og ser bort fra. Sådan sådan er livet i bevægelse i bevægelse, en ukonstant og derfor bevægelig størrelse af at være. Aldrig blive deraf ordet aldrig have været fordi det er en ny at være, en ny måde at være være, at se sin egen at være med det blik som vi er givet eller forsøger at kaste ind i andre ting, mennesker og først og fremmest os selv. At se os selv som os selv, at se, at se for sig i sig selv, selv se og dødeligt selv sagt, ikke med de ord af vores forældre, men af det syn vi er.
                                                                                  At være bjerg at være bjerg under vand at være hav om et bjerg at være hav.
 
 

Ventetid

Alt det jeg oplever i søvnens lille løgn. Et puslespil af begivenheder at vælge imellem. Alle brikker hænger sammen, men billedet skal man selv forestille sig.

Om lidt lukker hukommelsen i som en blomst. Billedet kan jeg ikke overskue på en gang. Det er som at sige to ord samtidig.

Her er jeg uden at være i tvivl. Jeg kender ikke præmissen. Så tæt på døden og så langt mere hypervirkelig. Min egen fordobling af ingenting i ingenting.

Krigsmaling

Ingen hænger fast i mørket,
søvnen kan fravriste
selv den tarveligste krigsmaling.

Det er i sengen du er blevet til
og det er i seng du skal sove ind

Rejs et monument af indre kaos,
det skal kunne høres
at vinduerne er rullet helt ned.

Det er i bil du finder vej hjem
hvis bilen er puls gennem dit kød

Skriv i et uendeligt antal muligheder,
med nogle kombinationer
oftere forekommende.

Det er skriften du finder liv
for livet er din fiktion.

Søvnen

Et rovdyr, der holder mig fast, ønsker
at jeg bliver liggende
med tankerne uden for mig selv
og samtidig så langt inde,
en tyv om natten, der aldrig vil have
jeg vågner igen. Halvt forslået står jeg
ved siden af min seng med uret
i hånden og kigger på en hval
plaske i et hav af seng.