Søndag, Tripoli

Jeg kan mærke søndagen komme snigende
folk er begyndt at hviske i Tripolis gader
og militæret trækker i arbejdstøjet
vandet er koldt og klart i munden
paladsets porte lukket mere symbolsk end længe
Hvem kan egentlig lide søndage
du vælger selv din kirke, du vælger selv dit nederlag
men hvis du forlader dit hjem
vil dit minde være det eneste, der vender tilbage
min krop være det eneste, der taler til mig
Jeg sidder tilbage med rationeringsmærker
der udelukkende giver adgang til søndage
sådan er det ikke at gøre oprør
græstæppet i Nordafrika er valgt
det er op til mig at vælge kanal
Søndagen er en proptrækker gennem ugen
fra højre eller venstre er uvist
så længe regeringsdannelsen trækker ud
se Tripolis ansigt fortrække en mine
lyt til mine læbers stilleleg
Søndagen kommer snigende et land ad gangen
det hamrer og værker i mit hoved
de tømmer pladsen for mennesker med arme i vejret
jeg er brugt og alt er transparent, hold mig
fra det transparente og stå frem
Dagen kan fortsætte langt ind i den anden
som mennesker flygter over grænser
jeg er her, tilstede, aldrig mig selv fraværende
eller et andet sted end ugens separator
i hver sin retning våben som visere på et ur.

Jeg har lyst til at være et digt

Jeg har lyst til at være et digt, der hylder søndagen, som en flod takker regnen. Jeg har lyst til at være en tekst, hvor jeg kan bytte rundt på ordene og stadig give samme mening. Jeg har lyst til at være en sætning, der tager til i fart som jubel. Jeg har lyst til at være de ord, der former dit smil. Men mest af alt har jeg lyst til at være det navn, som du siger mandag morgen.

Klovnen tømmer sit grin

Du piller mig fra hinanden
som et træ
blad for blad,

så jeg står tilbage
som en armhule eller
en ramponeret badebro.

Du forestiller dig
at vi tilbageholder
det selvsamme gab,

men jeg lukker munden
fordi der er udsigt
til stiv vind og kuling,

når du tømmer skyerne
søndag morgen
som klovnen tømmer sit grin hver aften.

Kapløb

et kapløb en sejlads jeg
slår op på en tilfældig side i
vinden og læser en streg over
himlen sejlet i flaget i vinden på
himlen ligger langt ud i det hvide

det går stærkt og jeg ved ikke om
jeg har givet mig nok
tid til at være mig
selv jeg slår ud i vinden og når
sejlet er sat og sandheden
findes som et fingeraftryk på
din hals så
lover jeg dig at komme videre med
historien med dig i flertal og jeg
i ental demokratisk og konsensussøgende
mindretalsbeskyttende

vinden og flaget er fælles om at
udstikke en retning at se i
et fædreland at spejde efter
et liv at nedfælde i jord

hvem kan blive her
en maskine en drøm
et udslag i bogen og
når himlen ellers bliver tørlagt
som jeg ligger brak på en søndag
så skal jeg nok komme tilbage
igen som aldrig før