Sekstende note fra mit arbejdsbord (1 år med Weltscherz)

Det er et år siden, at jeg udgav Matrix på Weltscherz og dermed stod med et forlag i hånden. Jeg har selv skrevet alt for lidt poesi siden da, men min interesse for andres skrift har overskygget min egen skrivepraksis og jeg har hellere ville anbefale folk at læse, hvad jeg udgiver via Weltscherz (og Slagtryk! – tjek f.eks. april i 13)

Mens forfatterrollen er under forandring (ok, det er et andet blogindlæg), så er udgiverrollen ligeledes. Selvfølgelig er der forskel på at være en kurator, som linker til blogindlæg eller afholder oplæsninger, og at være forlægger, der indgår i et redaktionelt samarbejde med henblik på formgivning og udgivelse. Men en kurator med mange følgere, har nogle stærke muligheder for at præge det litterære miljø ved at linke til forfatteres (selvudgivne) værker og derved påtage sig en autoritativ filtrering som forlægger og anmelder tidligere har udgjort i fællesskab.

Jeg har nok haft mere travlt end hvad der er nødvendigt, især i perioden august til oktober, hvor jeg knap lavede andet end at gå på arbejde, lave Slagtryk, Weltscherz og festival.

Men det har samtidig været interessant og jeg har nok placeret mig selv i en rolle, som jeg ikke havde tænkt. F.eks. “Hvad betyder det, at jeg er udgiver og samtidig skriver anmeldelser / omtaler på min blog af andres udgivelser”? “Hvordan skelner jeg mellem Slagtryks og Weltscherz virke, retning og mål” og “gør andre”?
 
 
2013 har budt på syv udgivelser på Weltscherz i denne kronologiske rækkefølge:

Med forfatterne Sixten Austerlitz (tidl. Elia) [februar], Thomas Boston [marts] og Victor Boy Lindholm [april] lagde jeg ud med web-udgivelser. Tre meget forskellige værker, der med hver sin charme afspejler noget i tiden.
Så udgav jeg Mette Norrie [august] i bogform (og som udstilling og direkte på nettet). Og med Simon Holm Pedersen [september] startede en blogudgivelse op som vi havde været i dialog omkring i mere end et halvt år. Med Noa Kjærsgaard Hansen [oktober] introducerede jeg ebogsudgivelsen på Weltscherz og med Cecilie Lolk Hjort [november] dyrkede jeg bogobjektet (med en digital del).
Og med de fire værker fortsatte jeg en retning, hvor det ikke er formatet, men litteraturen som sådan, der er den vigtige. Og med udgivelserne dermed også sagt, at formgivningen ikke behøver at være givet på forhånd [bog med ryg/ livrem og seler], men en forlængelse af værkets natur.

Tak for at følge med, læse udgivelserne, dele links, kommentere, lave omtaler på blogs, (re)tweets, anmeldelser på sites, interviews i dagblade – og til forfatterne for at skrive.

Femtende note fra mit arbejdsbord (Paranoiadigt undervejs)

Senere idag sætter jeg mig sammen med Cecilie og samler de ca. 60 eksemplarer, som vi har planlagt at lave af Paranoiadigt.

Cecilie Lolk Hjort gav mig i julen 2012 en gave bestående af, at jeg kunne ønske mig et værk af hende, som jeg definerede rammerne på. Jeg synes det var interessant, både fordi jeg har en kritisk holdning til dele af Cecilies forfatterskab, og fordi jeg samtidig synes at “Smeltede appelsiner” (Ordkide nr 8) er en af mine yndlingstekster, at Noahs Ark er en god digtsamling, samt – med redaktionen i Slagtryk – allerede at have publiceret hende flere gange.

Jeg mødte Cecilie til Arden Digtfestival for 11 år siden og vi har lært hinanden bedre at kende især de sidste to år. Mine overvejelser gik på hvordan jeg skulle udfordre hendes kunstneriske praksis. Det endte med, at jeg ønskede mig noget, der ville fortsætte med at trække hende i retning af en performativitet. Noget hun selv havde talt en del om og havde tænkt sig at opsøge. Så jeg skrev følgende til hende:

  • Jeg ønsker mig en monolog, der kredser om PARANOIA og eller ANGST.
  • Jeg ønsker mig monologen fremført og optaget på video.
  • Benspændet bliver, at du ikke må bruge negativt ladede ord i relation til PARANOIA og ANGST.

Cecilie responderede med henvisning til Jørgen Leth (og en ven omtalte mig også som Lars von Trier). Men skulle den praksis forbeholdt de to; er det ikke set før, at forfattere imellem har talt sammen og fået hinanden (eller den ene den anden) ud på et overdrev / spor.

En lørdag morgen i juni modtog jeg en pakke med posten. Den var fra Cecilie og jeg fandt en grøn æske og indeni papirstrimler med tekst, samt et link til en hjemmeside. På hjemmesiden fandtes en video, en lydfil og teksten i sin helhed. Jeg lyttede til oplæsningen, wow, sikke et stort arbejde at gøre for en julegave kun til mig.

Jeg vurderede efter et par dage, at værket var for godt til kun at findes i ét eksemplar. Selvom elementet af gave/ dedikation ikke vil genfindes hos nye læsere, så rummer værket flotte Cecilie Lolk Hjort-træk f.eks. i billeddannelsen. Så Cecilie og jeg er blevet enige om at udgive det på Weltscherz med nogle tilretninger og den 26. november ser værket dagens lys (kommer til at kunne købes via Korridor, Møllegades boghandel og også direkte fra mig). Og Cecilie laver nok en LIVE streaming med oplæsning og interview på udgivelsesdagen. Links følger.