Det er nemmere at bære en andens hemmelighed

Lille dreng, du

en lampe af lysende hænder

natten er et orkester
i trapezer
fra himlen, der falder
 
 
som en guirlande af overskrifter

til tørre i kinden

kraniet er et bjerg på en ø
på vej hen til filosoffen i halsen

det hele er så underordnet
at det ikke længere er underordnet
 
 
 
DET ER NEMMERE AT BÆRE EN ANDENS HEMMELIGHED
 
 
 
træk, gudinde

gennem floden; gennem orgasmen
og giv et navn for hver sandhed
der brænder i munden

det store seksuelt frustrerede sammenstød
og alle de løse tænder

Hej du er sød farver ordene

og yderligere et par tyske filosoffer uden navn
ligger i et pitabrød i Nordvest:
 
 
Servietterne er foldet.