Interview med Noa Kjærsgaard Hansen

I lørdags udkom Noa Kjærsgaard Hansens ‘jeg bliver hurtigt træt af at sidde her i hjørnet og føle ting forsvinde’ som ebog og inden release på Café Blomsten mødtes vi for at tale lidt om udgivelsens formgivning og ebøger. Det er der kommet dette lydklip ud af:

 
 

Reklamer

Noa Kjærsgaard Hansen: jeg bliver hurtigt træt af at sidde her og føle ting forsvinde

Idag udkommer første ebog på Weltscherz og første forfatter er Noa Kjærsgaard Hansen, som jeg i et stykke tid gerne har ville udgive. Han har tidligere udgivet værkerne “Time to move” og “Stykker af Granit” og jeg har tidligere med redaktionen i Slagtryk været med til at publicere flere af hans tekster. Og på hans blog har jeg det seneste år læst flere og flere tekster, som jeg synes fortjener en større offentlighed og anerkendelse.

Efter en redigeringsproces er vi endt på 28 digte (ca. 40 sider i PDF), der er prosaiske i deres form og som jeg synes hænger sammen i tone, stil og fortælling. Ikke direkte en overordnet fortælling, men alligevel, der er en god sammenhæng. Well, det er privatpersonen Erik/ redaktøren, der taler. Det må være op til læserne at opleve og evt. vurdere.

Digtsamlingen er udgivet som ePub, og jeg har lagt en læseprøve med 5 digte op i PDF: http://weltscherz.dk/noakjaersgaardhansen/jeg_bliver_hurtigt_laeseprove.pdf

Der er release for udgivelsen på Cafe Blomsten på Istedgade 109 idag den 26. oktober fra kl 16:00.
 
 
Serien: w-PUB

Det er digtene og krydsning af genrer, der er mit område, så det er naturligt for Weltscherz at lade det være rammen om den nye serie. Og det er en naturlig udvikling at udgive serien i form af ebøger (ePub), da det er i forlængelse af mit mantra om at minimere administrationen og fokusere på den interessante litteratur, der skrives lige nu. Den danske litteraturscene bugner med dygtige og ambitiøse forfattere. Det så vi senest på Slagtryk Festival (se udvalg af billeder fra Instagram). Jeg vil derfor ikke lægge mig fast på meget mere end dét; med tiden vil værkerne forme seriens karakter.

Det, at jeg har lært at kode bogen fra bunden (notepad) har givet mig endnu et redskab til at kunne sende udgivelser på markedet, hvor jeg kun i lille grad er afhængig af andre. Det har dog (indtil videre) vist sig både at være nemt og bekvemt at lade Publizon stå for distributionen.

Og det er ikke fordi, at du har brug for så meget viden om programmering for at lave en ebog. Calibri (og Sigil) er både gratis og nemme at betjene. Men mens et stykke software både er en mulighed for at gøre processen lettere, så er det også med til at fastsætte nogle rammer og grænser. Og at kende det grundlæggende i udgivelse af ebøger synes jeg svarer til, at en trykkeriarbejder ved noget om lim, sats, indbinding, etc.
 
 
Noa Kjærsgaard Hansen: jeg bliver hurtigt træt af at sidde her og føle ting forsvinde. Weltscherz (2013)

Teaser for Noa Kjærsgaard Hansens udgivelse på Weltscherz (14. note fra mit arbejdsbord)

Titlen på den kommende udgivelse på Weltscherz bliver “Jeg bliver hurtigt træt af at sidde her i hjørnet og føle ting forsvinde”. Forfatteren havde lagt ud med at jeg kunne vælge mellem tre titler (“du bærer rundt på et landskab”, “jeg siger at stilheden også er det der ikke er” og “ting man efterlader som spor”) , som jeg synes hver især havde sine fordele uden nogen af dem var lige i skabet. Titlen er afgørende i forhold til interesseskabelse, men betyder også ret meget i forhold til forventninger til læsningen og selve læsningen: altså hvad handler værket om?

Da Noa efterfølgende sendte mig et nyt forslag var jeg helt sikker. Den lange titel synes jeg falder godt i forlængelse af hans lange linjer i den knækkede prosa og har oneliner attituden, som også kan genfindes i f.eks. alt.lit og hos en række indie og postrock bands op gennem 00’erne, der også dyrkede det indadvendte [bare for at nævne et par stykker: 1, 2, 3].

Og måske er referencen til alt.lit ok, måske er den lidt ved siden af. Overfor Noa sammenlignede jeg i bedste mening det første udkast af manuskriptet med henholdsvis Julie Sten-Knudsens og Amalie Smiths værker. Den private sfære, det konkrete med det følsomme element, et nøgternt blik, en stilhed, enkelte greb om sproget.

Jeg har fulgt Noa siden 2011 [link til blog i 2011] og synes, at Noas skrift har ændret karakter undervejs. Hvilket for mig er vigtigt og derfor også naturligt, at dokumentere dette sted i et tidligt forfatterskab gennem denne fine udgivelse. Men det er i sidste ende forbeholdt andre at tegne linjer tilbage til denne udgivelse om et par år. Ligenu kan jeg kun opfatte det som et vidnesbyrd til og fra samtiden.

En eftermiddag havde vi siddet og talt om video-teasers og tænkte i retning af Vine. Jeg ved ikke om det er ærgerligt, at Instagram fik stoppet deres succes. På den ene side er Vine en interessant fortælleform, men på den anden side er der rigeligt med platforme. Her er hvad vi er endt ud med: