Jeg har lyst til at være et digt

Jeg har lyst til at være et digt, der hylder søndagen, som en flod takker regnen. Jeg har lyst til at være en tekst, hvor jeg kan bytte rundt på ordene og stadig give samme mening. Jeg har lyst til at være en sætning, der tager til i fart som jubel. Jeg har lyst til at være de ord, der former dit smil. Men mest af alt har jeg lyst til at være det navn, som du siger mandag morgen.

Morgenbrikker

Jeg rejser mig fra sengekanten
med skyggen faldende som søvnen der holder fast
i det yderste

Jeg rejser mig i min halve højde
med øjnene galopperende over bordkanten
i næste skridt

Jeg serverer blødt brød med ost
og marmelademarker for at kunne udtale mig
på dronningens vegne

Jeg serverer kaffen sort
som din humor som min samvittighed
som bønderne der falder

Jeg stiller mig under bruseren
hvor vandet følger tyngdeloven men lader mig stå
til min fortrydelse

Jeg stiller mig under bruseren
med det kolde og varme uadskilleligt
rokerer tårnet

Jeg klæder mig på
defensivt for at møde mandagen
sort og hvid

Jeg klæder mig på
til det halve kongerige i et ønske om
remis