Rasmus Halling Nielsen: Det lille robotøje siger

Mikroforlaget Organiseret vold begået imod den almindelige tale har for et par dage siden trykt deres anden udgivelse. Det er Rasmus Halling Nielsen, der er forfatteren bag. Han er en af mine yndlingsdigtere og der er bestemt gode sager i hans prosa. Vi er i Lillerød, Allerød, Nørrebrogade og på vejene i USA. Hovedpersonen er på flugt fra zombier, hele menneskeheden er smittet og kun interesseret i at æde andres hjerner.
 
 

“Vi kom gående ned af Sunset Strip – bilerne stod rodede og forladte de rødder hænderne kan være på rattet og fødderne på speederen var blevet revet op, her skal der ikke mere gro noget, ingen fart skal gro ud af de vækster, ingen fart, men engang havde det været fart engang havde nogen stået på det der gadehjørne”

 
 
Bogen er ikke forsynet med sidenumre, hvilket giver ok mening, fordi – synes jeg – teksterne egentlig kan læses i en anden rækkefølge end den de fremstår i. Flugten fra zombierne er ikke bundet til et endeligt plot, hvor helten gennem prøvelser når frem til en slutning på udfordringen. Til gengæld er enkelte sider dateret og det hele starter den 6.12.10.
Datoerne er placeret nederst på siden som en datering, og det synes jeg er forstyrrende, når sætningen alligevel fortsætter videre på næste side. Enkelte tastefejl, såvel som inkonsistent brug af tegnsætning ved tale, skæmmer lidt i den samlede oplevelse – også selvom det skulle være en del af den punkede skrift.

Grammatikken er ligeledes fuckup af og til. Men det på den fede måde. Og sætningernes flow sker med et vilter, rablende sprog. Det fungerer og holder 100%, når jeg læser bogen højt for mig selv. Enkelte steder indleder Rasmus Halling Nielsen den ene afsnit efter det andet med den samme linje, f.eks. “romanen begyndte med rob og sue de gik deres egne veje vi kan ik”. Teksterne står lettere forskudt på siden og giver derfor en fornemmelse af fragmenter af en historie. Men det er nemt at følge med og der findes små, gode stykker, som f.eks.:
 
 

“Jeg skriver dette og: Der er gået lang tid med at glemme dit ansigt, man glemmer ikke noget så rustent blussende som kinder på højt blus tævet frem af frostens nåle i kinderne.”

 
 
Det er værd at bemærke, at bogen er pænt hjemmesyet, omslaget hjemmeskåret og unikt illustreret. Bogen er en anelse skrøbelig, hvilket et eller andet sted er rigtig fint, fordi du skal passe på denne udgivelse, der kun kommer i få, få eksemplarer.

Bogen slutter med fyrværkeri, hvor datoen står som fire raketter mod himlen. Morale: Litteraturen er en fantastisk slagmark, og konkretismen vinder altid til sidst!
 
 
Rasmus Halling Nielsen: Det lille robotøje siger. Organiseret vold begået mod den almindelige tale, 2011.

Interlagos (meisels~scherz)

Som nævnt i et indlæg fra tidligere, kaster jeg et blik tilbage på tre meisels~scherz tekster. Idag ser jeg tilbage på symfonien “Interlagos”, der er sjælden i sit udtryk, da den i den grad bryder med spalterne som tekstens gitter.

Jeg har uploadet en PDF i A3 format. Det er lige til at downloade, printe ud og hænge op.
“Interlagos” som PDF (39 KB)

Teksten gengiver en runde på Interlagos, der er en berømt racerbane i Brasilien. Så bliver det vist ikke mere konkretistisk. Jeg indtalte en oplæsning af teksten og lagde distortion effekt over. Det kom i Juks nr 4. Juks var et undergrundsmagasin, der i netop dette nummer var en CD udgivelse, der rummede indspilninger af ukendte bands så som Soviet Subliminal Seduction, Stegt Ymer og kultfiguren Ras Bolding.
meisels~scherz: “Interlagos” (3,5 MB) (højreklik for download)

Jeg har en enkelt gang optrådt med teksten ved et arrangement på Gyngen i Århus. Da jeg stod alene med hele udtrykket valgte jeg en voldsom energiudladning for at skabe den lydlige effekt. Det fremstår personligt som en af mine bedste oplæsninger, men jeg tror jeg var den eneste, der efterfølgende havde den opfattelse.
I 2006 brugte koordinat stykket til at indlede anden af tre dele af “Spektakel/ Stemmesluger”. Af en eller anden årsag blev tempoet alt for lavt, hvilket får det til at virke helt komisk i forhold til den originale udgave. Men effekten er der stadig og jeg synes især Martin får trådt godt på speederen. Jeg kommer også til at skrive om dén oplæsning her på Re:citat ved lejlighed.
Koordinat: “Interlagos” (4 MB) (højreklik for download)

Tilbageblik: meisels~scherz

Det har måske været helt tilbage i slutningen af 2001, at Christian Meisels Asmussen introducerer de første symfonier. Den første titel var “Allergi”, hvis jeg ellers husker rigtig. Samtidig med at teksten rykkede voldsomt i min opfattelse af digte, så lagde den sig op ad to elementer jeg satte stor pris på dengang som nu. For det første gengives digtet i en form for partitur for en symfoni. Musikken er et grundlæggende element blot udtrykt gennem skrift. For det andet er det visuelle udtryk tænkt æstetisk og henviser derved – for mig – til den konkretistiske poesi.

Et par tekster følger fra Christians hånd og til et privat selskab læser vi en tekst op efter kort at have øvet den få minutter inden. Det bliver startskuddet til min deltagelse i hvad vi benævner meisels~scherz. I starten opvejer min begejstring måske den håndfuld tålmodighed mine tekster mangler. Vi lægger teksterne på digte.dk og får egentlig ikke speciel god respons som jeg husker det. Det lader til at læsere får mest ud af at se det opført frem for på lyd eller skrift.

Den første lydoptagelse er en udgave fortolket af Ulf Johannesson (Symfoni #40 – Parodi). Vi mødes senere på Damtoften og optager flere symfonier til sent ud på aftenen. Også Adilsvej lægger hjemmestudie til og i dag har jeg 11 forskellige meisels~scherz symfonier i lyd. Tre af dem er fra vores optræden på 1. Arden digtfestival i 2002.

I slutningen af 2003 inddrages hele koordinat i flerstemmigheden og herefter har meisels~scherz ligget i dvale.

Rammerne for meisels~scherz teksterne var ikke specielt faste. Jeg havde nok en tendens til at bruge formen som en skabelon. Det hjalp min produktivitet fremad. Men samtidig oplevede jeg en åbenbaring ved at skrive på papir, der var større end A4 – eller bare det at dreje papiret 90 grader, så linjerne kunne blive endnu længere. Jeg har set andre have samme oplevelse af deres produktivitet, da de gik fra laptop til skrivemaskine.

At symfonierne fungerede bedst, når de blev læst op var ikke den oprindelige hensigt. Og jeg er heller ikke sikker på, at jeg er enig i den holdning. Enkelte tekster har en struktur, der gør det stort set umuligt at læse dem op. Symfonierne blev skrevet til papiret og enhver oplæsning vi kastede os ud i var en fortolkning.

meisels~scherz har fået udgivet tre tekster. ”Blændvirke”, ”Svejset” og ”Interlagos”. Dem vil jeg skrive om de næste tre dage.