Omtalt og citeret i Berlingske

I juni udtalte jeg mig til Berlingske og artiklen om litteratur (og kunst) på nettet har været live siden 12. juli.
Sarah Bodil Hansen, Dina Kelbermann, Jacob Lillemose, Jeppe Krogsgaard Christensen, Tue Andersen Nexø og jeg udtaler os og nedenstående er blot et lille klip fra artiklen “Kulturen får vinger på Sociale Medier“:

Erik Scherz opfordrer således sine forfattere til at levere både film og lydfiler til Slagtryk.dk

»Man skal publicere i det format, der giver mest mening. Filmen og TV-serier har været en udfordring for det hvide papir i et halvt århundrede, og mange bogforfattere er da også gået til filmen. Det er ikke nødvendigvis dårligt for litteraturen. Litteraturen skal befinde sig der, hvor den bedst kan levere de fortællinger, vi har brug for, og i den henseende tror jeg, at mange forfattere bør overveje en ekstra gang om det flade papir også er det bedste sted at offentliggøre,« siger Erik Scherz Andersen.

Spørger man Tue Andersen Nexø, er han ikke i tvivl om, at litteratur på internettet vil udvikle sig de kommende år.

»Der er nogle muligheder på nettet, som ikke findes i det normale kredsløb med forlag og boghandler,« siger han.

Reklamer

Steve Roggenbuck: LIVE MY LIEF

“Back in my grandfathers days they didn’t have YOLO. We have YOLO.”
citat fra “make something beautiful before you are dead”

Jeg kan godt have en ting for tekst, der ikke er alt for artig, tekst, der lader sproget gøre noget magisk. Nogle gange kan det være noget meget simpelt. Nogle gange skal der en crazy fyr som Steve Roggenbuck til. Henvisning til personen har jeg nok fået via en blogpost af Caspar Eric, og så er jeg ellers langsomt gået på opdagelse i hans mange videoer og det har kulmineret her i december.

Nogle få gange minder Steve Roggenbuck mig om Fred. En lille irriterende unge, der er blevet enormt populær på at fare rundt og råbe op. Men for det meste, så er Roggenbucks punchlines den reneste poesi, hans forklaringer holder vand og hans vision lige ned ad min boldgade. Han kredser om internettet, sex, venskab og kærlighed. Han referencer er sjove, indforståede og præget af blogosfæren (reddit, memes, mm).

En af hans finere øjeblikke er for mig en lidt nyere video, hvor han i den grad bevæger sig ind i emo-land: Put your dead things in me, I have a room in me.
– med en agressiv, nærmest satanisk tilgang til et “du”, hvor det handler om døden (eller noget der repræsenterer døden eller noget der afsluttes) og med en privatsfære der er åbnet helt op og følelserne helt ude. Eksempler på ting, der får teksten til at hænge sammen: “Make me cough rain, girls” + “Put your dead things into me like the rain”.

Steve Roggenbuck er fortaler for, at alt er litteratur [video]. Det er jeg ikke, men jeg er helt enig, når han i en anden video taler om, at kunst handler om at lave værdisystemer (belief systems), “memeplex, brands, discourse, culture” og senere i videoen fortsætter han med at tale om, at det gælder om at være i strømmen, at være i det store indholdsmonster [mit ord, red (sic!)], som findes i et facebook nyhedsfeed, de nyeste youtube videoer, de seneste tweets eller i din blogreader.

“Sleep with me until we are birds at the end of the world.”

Mere behøver jeg ikke. Denne linje af Steve Roggenbuck. Om det står i en digtsamling, er en linje på din twitterprofil retweetet fra en eller anden, eller noget du siger til mig i telefonen inden jeg siger godnat.

Vil du vide mere om Steve Roggenbuck, så læs f.eks. via Knowyourmeme og følg ham fra hans hjemmeside http://www.livemylief.com/ og mange profiler omkring på nettet.

Og vil du kende lidt til noget af baggrunden for denne bevægelse han udspringer fra, kan du måske have gavn af at høre denne 20 minutter korte podcast om Flarf Poetry af Ben Abraham.

Hvor er kritikken af ‘litteraturen på nettet’?

Af og til starter Caspar Eric Christensen en debat på sin blog, som så får en masse (eller bare nogle) til at forholde sig og kommenterer på indlægget. Det synes jeg også du skal gøre, så læs med om internetlitteratur og kritikken:

caspareric.wordpress.com/2012/11/08/tanker-om-internetlitteraturkritikken-af-internettet/
 
 
Udgangspunktet kan måske opsummeres i denne korte linje fra Caspar Erics eget svar på en kommentar:

JEG VIL GERNE HAVE EN LITTERÆR SCENE HVOR DER UDGIVES MANGE INTERESSANTE BØGER, jeg plæderer bare for at internettet også er et kulturelt felt der er relevant. (…)

og kort efter fortsætter han sit gode opråb til kritikere og forfattere med:

(…) ansvaret på nettet må være det samme som i ‘den trykte virkelighed’, altså vi må bestræbe os på at lave ting der vil sætte nye standarter/arbejde med nye fremstillinger af virkeligheden osv. jeg ser det ske mange steder (og nettet har ikke på den måde landegrænser).
Kritikkerne må til at følge det samme krav. Det er fint at værne om kulturhistorien. Men der skal også være en kulturhistorie om 100 år.”

En delpointe i mit indlæg er:

(…) hvor er kritikken, omtalen, etc. af hvad der sker omkring. Og hvorfor er den ikke at finde på nettet? Hvorfor er litterære blogs så interesseret i de gamle udgivelsesformer: Bukdahl, Thomas Glud, Stefan Kjerkegaard, Promenaden? Jeg gætter på, at det skyldes at den litteratur som de synes om, udkommer i bogform. Kom den på nettet, ville de skrive om det der kom på nettet.

Tager jeg fejl? Hvad er din holdning? Hvilke andre kritikere med en jævnlig opdateret hjemmeside, blog eller bare twitterprofil tager fat om hvad der sker på internettet? Deltag i debatten på Caspar Erics blog.