Nanna Kornelia i Hvedekorn

Nanna Kornelia trækker tæppet væk under mig med sine selvfølgelige, poetiske tekster i Hvedekorn NR 1/ 2012. Allerede i første tekst “Smagssag” pirres jeg af “Der sidder en konfliktsky på mit inderlår”. Syntaks passer fint og gør konfliktsky (et begreb) til noget konkret (en sky) for derefter at blive metaforisk i min læsning.

Tredje (og fjerde) tekst virker fortryllende på mig, der praktiseres en stærk omgang med sproget og jeg har gode billeder at forholde mig til. Men mest rammer anden tekst “Råvarer” mig. Jeg synes godt om associationerne, f.eks. billedet af en passionsfrugt som regnbuepartikler svøbt i snot, og blodappelsinen, der har menstruation – og den overordnede struktur og sammenhæng i noget, der ellers er viltert.

Men hvor er det ærgerligt, at teksten er sat op forskudt på siden, som Hvedekorn har det med at gøre. Det er som om det er vigtigst at trykke så mange tekster som muligt, at udnytte pladsen maximalt – desværre på bekostning af at teksten kan står for sig selv, fuldstændig.

Råvarer

Vi ved at
passionsfrugter ligner regnbuepartikler svøbt i snot
på en god dag
Jeg er en passionsfrugt der ikke er særlig forkølet
til gengæld har jeg hjertesorger helt op i næsten
på en god nat
og min næse er en regnbue udsprunget fra mit øjes passion
for livet
og hvorfor er jeg ikke
lige til at spise
når nu mit smil er sødere
end mit blod?

Vi ved at
blodappelsiner er sure fordi de har menstruation
hvad har det med mig at gøre
hvad har det med mig at gøre
jeg ved at månen er fuld
af løgn
jeg tror du er en blodappelsin
der er løbet tør for bind
og rød har aldrig været din farve
så sandt som det er sagt at månen er halv
og ædru nok til at køre sig selv i sænk
i min indkøbskurv.

 
 
Iøvrigt har jeg for et par år siden i Ordkide, nr 5 (Klummer > På stedet > Bibi og Niels) skrevet lidt om den ukendte kunstner, som pryder Hvedekorn nummeret. Vi gengav desuden én side fra et længere ‘brev’, der er mere religiøs i sin tone, end det stærke politiske engagement og paranoiaen, der gør sig gældende i Hvedekorn nummeret.

Hvedekorn: NR 1/ 2012. Rosinante & Co (2012). http://www.hvedekorn.dk/

Debat om Slagtryks potentiale

Dette er en henvisning til Caspar Erics blog, hvor han skriver om Hvedekorn og Slagtryk og hvordan han ser tingene. Jeg har skrevet et svar, hvor jeg kredser om Slagtryks potentiale. Caspars indlæg fik mig til at tænke en del om Slagtryk havde gjort nok for at nå bredt ud med de midler Slagtryk har. Og tænker, at det måske også et spørgsmål om hvilken strategi, som jeg selv er tilhænger af og hvilken position jeg kan tale ud fra.

Jeg synes det er en spændende og relevant debat, der sætter mere i spil end bare Slagtryk. Så læs Caspar Erics indlæg: nedfældning af tanker re: litterært miljø/forlag/sontag/branding/bitches (tidsbegrænsning 20 min.) og deltag selv i debatten.

Eller læs de nyeste tekster på Slagtryk.

Jeg skal have noget mer’ skrift

Oplæsningsarrangementer knopskyder i København som blomster i foråret. De tilbagevendende begivenheder og enkelte happenings falder over hinanden eller råber i kor, alt afhængigt af hvordan man ser det. Jeg kender mindre til situationen uden for København, men har på fornemmelsen, at kun Århus har en litteraturscene, som så også er vokset i synlighed de seneste år.

De første forfatterblogs kom frem for måske 7-8 år siden. Og måske peakede de i aktivitet for første gang for 4-5 år siden. De seneste år har aktiviteten igen været stigende og nye kommer til, når andre hører op med at blive vedligeholdt. Når jeg læser en fantastisk tekst på en blog tænker jeg, hvor mange der mon læser den? Der er ganske få kommentarer på forfatterblogs derude. Er læserne mere generte end forfatterne? Det er en anden diskussion, men jeg har længe synes, at der mangler et centralt sted på nettet, hvor læsere kan søge hen for at læse gode tekster.

Det tætteste jeg kan komme et centralt sted er Martin Glaz Serups “Blogroll” på Kornkammer. Og det er hverken centralt eller redigeret fra indlæg til indlæg (men dog fra person til person). Serups blog er iøvrigt altid interessant, et personligt “nyhedsaftryk” og i sin stil netop mulig at vedligeholde på lang sigt.


Min påstand om den øgede synlighed til oplæsningsarrangementer og på internettet via f.eks. blogs, er langt mindre en pointe om, at forfattere tager andre platforme i brug, og er langt mere, at der er endnu flere (dygtige) forfattere, der ikke læser op i eller uden for København; at der er endnu flere forfattere, der ikke lægger deres tekster op på en blog med relativt få eller mange læsere.

Mange af disse forfattere producerer god litteratur i en mængde, der ikke kan absorberes af etablerede forlag eller selvbestaltede mikroforlag. Jeg vil undlade at komme ind på forretningsmodeller, markedspenetrering eller kulturpolitik. Og jeg mener ikke, at det litterære kredsløb er specielt lukket for nytilflyttere. Så jeg ser et potentiale for at øge mængden af kvalitetsudgivelser inden for digte og kortprosa.

Ser man på tidsskrifter, er det reelt kun Hvedekorn, der årligt godtager en større mængde bidrag uopfordret og samtidig udkommer med en vis jævnlighed. Der findes mange gode, danske tidsskrifter, der indbefatter publicering af digte. Men deres udgivelsesfrekvens er ujævn og fokus kan være nichepræget i form af f.eks. formidling af udenlandsk litteratur, tematiske numre, etc. Endvidere kan en forfatter, fra han sender ind til tekster bliver publiceret, nå at skrive en hel bog. Hverken det ene eller andet virker særligt befordrende for forfatter og læser.

Måske kunne det gøres anderledes. Nu gør jeg et forsøg. Vær med fra starten og kig forbi Slagtryk.