Det at leve er at evne den man er

Trækker gardinet mod nordvest
med tomlen nedad og håndfladen
vendt den modsatte vej af
hvor pennen peger,

Laver et kryds under behåringen
på brystet der er sort
som mælken jeg har spildt på papiret
er hvid som fugl,

Himlen gemmer den evige flugtrute
for den der bærer vingerne udenpå
og drømmene indenfor
et par meters afstand,



* * *
Titlen er lånt fra Morten Søkildes ”Pan”

Lyden fra klaver

Lyden fra klaver
kommer fra træ i skov.
Regn holder mig
igang;
Jeg er altid kun midlertidig
i live.


Lyden fra klaveret
kommer fra mine hænder,
der som regnen
belejrer træerne i skoven.


Lyden fra klaver
kommer,
så regn
kan holde mig i gang;

Jeg leder efter en dråbe i havet.


Lyden fra klaveret
er regnen,
der holder mig i gang;

Alt er én overgang
til én anden.
Jeg er en dråbe i havet
uadskillelig fra alle andre;
vi er midlertidige
dråber af ubrugelig længsel.


Lyden fra klaveret
er den midlertidige
overgang
fra en dråbe til en anden,
afstanden mellem et træ
og et andet i dit udsyn
over skoven
over dit ansigt
flyver en død fugl.


Lyden fra klaver
er fingre,
der piller bark
af træer;
i skov falder regn
som dråbe i havet.


Lyden fra klaveret
er det midlertidige
træ i skoven.

Jeg snitter regn
ud af barken,
jeg snitter den
ubrugelige længsel.