Heste i strandkanten

på en hest

en skovkant i hestens manke

der løber 100 heste som et ekko ud af skoven

se alle hestene strandet i en skov med manken fuld af børnehænder

hvis børnene løber gennem skoven hvor mange fødder skal der så til at bære dem hjem

100 børnehaver sluppet løs i de danske skove og hestene der står langs skovkanten med vind i mankerne

hestenes ensomme hjerter der banker gennem skovene med hovene i børnenes øregange og skoven der stille lader stå til

skovene er et uendeligt ekko af træer der gentager sig selv mens hestenes manker advarer mod strømme i vinden og vejret der altid bare er mørkt

hovene over træerne hestene under børnene og vinden deles lige mellem mark og manke det er mørkt i skovene og strandkanten er fyldt med uendeligt lange bølger

hvor mange heste er frie og hvor mange heste er fanget i de danske skove med hovene bankende som ensomme hjerter i strandkanten hvor bølgerne kaster sig ind i månelyset og trække sig

hestemankerne i takt med hovene i takt gennem børnenes øregange langt ind i drømmene på måneskæret over danske strande med heste gennem sand og sten og dine lysende øjne der trækker mig helt ind

strandkanten der skvulper af bølger og vugger som hestenes manker i vinden er alle marker åbne for at spille en melodi til de børn der kender et ekko fra et andet og mine øjne der forsvinder ind i det bankende mørke du kalder hjem

du kalder hestene dit hjem du kalder børnene du kalder strandkanten du kalder og hovene i vinden i skoven de ensomme hjerter og det eneste ene rigtige ekko der runger langt ind i øregangene og gør mig stille som månen der kigger ned på os lige nu

32-23 SØVNENS AFSTAND

SE MIG SÅ DYBT I ØJNENE 
                  AT VORES LÆBER MØDES
     32 jeg sidder her og lytter til bilens motor
                det kunne have været havets brusen 
                         under din bluse        31 MED EN UDSIGT
                                                     TIL SPANDE
                                      MED BLOD 
                             OG SØLV
         DER BLANDER 
SIG 30 sig mig, er alle GUDER vågne i mørket?
                     ja, 29 I MØRKET ER ALLE GUDER VÅGNE
                                       det er som at gå i seng
                                                   med en myg på værelset 28
                                                                      jeg kom for at
                                                      tilbageholde natten
                                                   27 
                   mørket er kun en skygge af sig selv
                   et ekko
                   fra et ekko 
26 JEG KOM FOR AT TILBAGEHOLDE HVAD DER ER AT TILBAGEHOLDE 25
                 af mørket
                         at mørkne, tætsluttende
                                  omsorgsaltædende
                 AT STÅ UDEN FOR DRØMMEN 24
FORSKELLEN på at være afsender og modtager 
                                er de drømme der hjemløst
                                        tilbagelægger
                    søvnens afstand 23
 
 

No shit, Sherlock!

No shit, Sherlock!

hvis nederlaget ikke er muligt,
er sejren aldrig en realitet.

Derfor er jeg er din gode karma
der langsomt bruges op,

ikke skindet på bjørnen
men skyd mig alligevel,

for de tørre pletter
er prikker fra udråbstegn
hvorfra jeg kan høre din latter
kaste mig rundt som et ekko.