Simon Grotrian: Den androgyne lufthavn

Papiret er glat på en tarvelig måde. Teksterne er grimt sat op i word, men dog konsekvent. Så kunstneren Leif Dræby må have en mening med at udgive Simon Grotrian som han gør. Teksterne er som altid stærke i deres syntaks og billeder, og hvis det ikke fanger ved første øjekast, så må man give det en chance mere på et senere tidspunkt. Teksterne er ikke nær så eksplicit religiøse, og teksterne ligger sig mere op af Grotrians digte end f.eks. de seneste salme og bønneudgivelser.

Dette blev en fingerbro
 
 
Lad Gud kun
 
asfaltere såret
 
 
værdig poesi har skyllet disse kloder
 
ind i mine ærmer
 
 
det er alt og intet
 
med en kasse æg imellem
 
sorgen eksploderer
 
 
lad os døbe
 
for på himlen flyver hønsegårde
 
varme smæld og minder.

 
Simon Grotrian: Den androgyne lufthavn. Dræby (2012).

Reklamer