Gud fisker uden madding på krogen

                                                                         – tre digte
 
De fire stempler
tvinger lunger ud i host,
sluk hjertets lille motor
og tag dine gode sko.
 
Se lamperne
lyse over det skallede bjergpas,
blink med de skæve øjne
så pulsen forpustes.
 
 
 
       *
 
Med en kiks i hvert øre
får jeg krummer i munden,
så fuglene falder
på zebrastribe.
 
 
 
       *
 
Jeg vikler en hånd om sproget,
som Baudelaire
ville have
brændt blomster.
 
Hånden har hver finger i
sit eget bibliotek,
for at få fat i den sidste rest
i tuben med tandpasta.
 
 
 

Lånerkort

Kloden er en pose med terninger,
så Gud kan ryste øjne ud af næven.

Læg ikke blomster på graven,
når himlen vender nedad;
eller er det,
når den er omvendt,
at hvalerne falder ud af himlen
som brænde

og banker Jesussøm
i hver finger, der peger
på et stykke med indavl?

Intet er så dybt,
at det ikke er midlertidigt
og en dag bliver alle regler til undtagelser,
fordi Gud har sendt hjemkaldelser ud.