du må ikke stoppe
din bevægelse fordi
en imødekommende
krydser din retning
du må flytte vægten
så den anden (i bevægelse)
kommer ud af sin bevægelse
du skal bevæge
dig, andre, din krop
og din tale skal holdes
igang som floden for
at lade ilten cirkulere
det er ikke et spørgsmål
om fordeling men en måde
at kaste tingene rundt
så de ikke falder så meget på plads
at andre ikke kan være der
Her finder et febrilsk spil
hvile under Messis fødder,
modstanderen nærmer sig gennem græs,
sunkne stikninger fra kampe
som jeg kun fik set sammendrag af,
et hold uden opstilling
hvilken organisation skulle det også have?
Jeg ved, at bolden findes som bevægelse,
som en fortløbende død.
Jeg behøver TVets gengivelse
det er nok at stå stille,
bare et øjeblik stille,
bagefter begynder spillet at tage form,
fodbold kan ikke lade være med at tage form,
en dribling eller et skud,
det er ligegyldigt, hvad det er.
Jeg siger “dribl” eller “skyd”.
* * *
Digtet er et remix af Her finder et febrilsk sprog fra ‘Bier dør sovende’ af Morten Søndergaard.
Jeg mangler ikke tid, jeg mangler sted. Et sted at findes, ikke en tid at være i. Jeg er vægtløs og tidsbundet, må slå streg for at finde sted. Det er altid nu, aldrig findes ikke for den levende, skrivende.
Jeg mangler ikke tid, jeg mangler sted. Er i gang, men forplanter mig ikke, slår ikke rod. Der er så meget nu, men kun så lidt her, her. Jeg vil ikke rejse i tid, men flytte sted.
konstant være i bevægelse
mellem to kroppe
to hænder
at blive overrakt
til en andens varetægt
i det sekund hvor en hånd giver slip
og en anden tager fat
som biens befrielse
fra rosens tunge
kødfyldte blade
idet lyset rammer kronen
og alt folder sig ud
pengesedlen
om bien lukkes
et syltetøjsglas
fremover støder den kroppen
mod ingenting
i det sekund
hvor en krop giver slip
og en anden tager fat
dér findes friheden
og i friheden findes
en forvandling
i den andens hånd
vil Karen Blixen
blive foldet sammen igen
bien dør ikke i glasset
men vil opfylde et andet formål
den bliver en glasbi
der kan splintres i tusind stykker
i det sekund
hvor en hånd giver slip
og en anden tager fat
i de gråspurve
der engang sad på pengesedlerne
nu er de visne og kan rives itu
overgangen mellem to hænder
blev ikke fuldført
og den frihed der eksisterer
i bevægelsen
fra en hånd til en anden
frøs fast
en glasbi
der blev tabt
fordi der ikke var nogen til at tage imod
på den anden side
er græsset grønnere
hænderne rødere
pengene sortere
i det sekund
hvor en hånd giver slip
og en anden tager fat
mister du dit tilhørsforhold
dit udgangspunkt
bliver en lænke om din ankel
så længe der ikke er nogen destination
et mål
din frihed kan blive din død
angsten er blot en påmindelse om
at du lever
* * *
Download mp3: Erik Scherz Andersen: den sagte ild på visne gråspurve (3 MB)
jeg tager min trøje af
det er et spørgsmål om at mærke efter
dit blæk malet på mine arm
jeg tager mine bukser på
det er et spørgsmål om komme i gang
kæben river læberne fra hinanden
jeg tager mine strømper af
det er et spørgsmål om at lave fejl
dit blæk mellem mine tæer og under mine fødder
jeg tager min T-shirt på
det er et spørgsmål om at sige fra
slangen vrider sig i munden
jeg tager mine bukser af
det er et spørgsmål om at give slip
dit blæk i mine ben
jeg tager mine strømper på
det er et spørgsmål om at blive ved
hulrummet rungende og rumlende
jeg tager min trøje på
det er et spørgsmål om at lære et nyt sprog
bevægelsen frem i tiden er
med skygge uden ophav
i munden ligger et anker uden skib
vinden lyder som 1984
eller rettere 1985
et år for sent
i både lys og mørke
bruger kroppen som kompas
i både luft og på jord
ilden tager ikke fat
bevæger jeg mig i blinde
i frygt for hvad der var og
hvad der kommer
bevæger jeg
alt omkring mig hurtigere og hurtigere
Re:citat 