Pølsesnak

Jeg vil sælge mit smil hundrede gange
fra den kongelige scene
med posen fuld af knogler
med halsen fuld af mel.

Men jeg vil ikke kaste min stemme
i havet af publikums hænder,
hvis lyden kun reflekteres
i anmeldelsernes tidevandsbølge.

Kig op i teaterets gane
og afvent afstandens kollaps,
i munden er tungen
det hengemte kød.