Blændvirke (meisels~scherz)

Efter en intim oplæsning på Fisk (Frivillig cafe fra Ungdommens Rødekors) henvendte en dame sig og spurgte til hvordan man kunne “lukke himlen efter sig”. Om hun mente det eksistentielt eller semantisk, ved jeg ikke den dag idag. Men hun var ikke imponeret over vores manglende respons og hun forlod lokalet ret hurtigt efter.
Til gengæld har “Luk himlen efter dig” efterfølgende været anvendt i en anden sammenhæng med koordinat, hvor jeg er gået ned fra scenen og rundt blandt publikum for at råbe disse linjer.

Hvis jeg husker rigtigt, så er “Blændvirke” en af de sidste symfonier, der er skrevet i meisels~scherz regi. Det er blandt mine personlige favoritter ved siden af et af hovedværkerne “Lidelse” og andre sværvægtere som “Opstand”, “Allergi” og “Overdrev”. Det er syv år siden de blev skrevet og det er noget jeg opfatter som en personlig milepæl. Desuden har Christian med sit æstetiske udgangspunkt haft større indflydelse på min skrift end han selv er klar over.

Det er også ham der synger på optagelsen. Det var tider!

meisels~scherz: “Blændvirke” (5,9 MB)

Tilbageblik: meisels~scherz

Det har måske været helt tilbage i slutningen af 2001, at Christian Meisels Asmussen introducerer de første symfonier. Den første titel var “Allergi”, hvis jeg ellers husker rigtig. Samtidig med at teksten rykkede voldsomt i min opfattelse af digte, så lagde den sig op ad to elementer jeg satte stor pris på dengang som nu. For det første gengives digtet i en form for partitur for en symfoni. Musikken er et grundlæggende element blot udtrykt gennem skrift. For det andet er det visuelle udtryk tænkt æstetisk og henviser derved – for mig – til den konkretistiske poesi.

Et par tekster følger fra Christians hånd og til et privat selskab læser vi en tekst op efter kort at have øvet den få minutter inden. Det bliver startskuddet til min deltagelse i hvad vi benævner meisels~scherz. I starten opvejer min begejstring måske den håndfuld tålmodighed mine tekster mangler. Vi lægger teksterne på digte.dk og får egentlig ikke speciel god respons som jeg husker det. Det lader til at læsere får mest ud af at se det opført frem for på lyd eller skrift.

Den første lydoptagelse er en udgave fortolket af Ulf Johannesson (Symfoni #40 – Parodi). Vi mødes senere på Damtoften og optager flere symfonier til sent ud på aftenen. Også Adilsvej lægger hjemmestudie til og i dag har jeg 11 forskellige meisels~scherz symfonier i lyd. Tre af dem er fra vores optræden på 1. Arden digtfestival i 2002.

I slutningen af 2003 inddrages hele koordinat i flerstemmigheden og herefter har meisels~scherz ligget i dvale.

Rammerne for meisels~scherz teksterne var ikke specielt faste. Jeg havde nok en tendens til at bruge formen som en skabelon. Det hjalp min produktivitet fremad. Men samtidig oplevede jeg en åbenbaring ved at skrive på papir, der var større end A4 – eller bare det at dreje papiret 90 grader, så linjerne kunne blive endnu længere. Jeg har set andre have samme oplevelse af deres produktivitet, da de gik fra laptop til skrivemaskine.

At symfonierne fungerede bedst, når de blev læst op var ikke den oprindelige hensigt. Og jeg er heller ikke sikker på, at jeg er enig i den holdning. Enkelte tekster har en struktur, der gør det stort set umuligt at læse dem op. Symfonierne blev skrevet til papiret og enhver oplæsning vi kastede os ud i var en fortolkning.

meisels~scherz har fået udgivet tre tekster. ”Blændvirke”, ”Svejset” og ”Interlagos”. Dem vil jeg skrive om de næste tre dage.