PUBLICERING: Online

INDLEDNING: Der er mange væsensforskelle ved at trykke Online eller Print. Den ene form er ikke partout bedre end den anden, men i forhold til respektive værker og kontekster, giver en publiceringsform mere mening end en anden.

DEFINITION: Jeg kalder det Online, når jeg tænker på ebøger, applikationer, internet og kalder det Print, når jeg tænker på et fysisk format.

PRÆMIS: Mit daglige arbejde er poesien, kortprosaen, den smalle litteratur, men nedenstående gælder også anden primær eller sekundær litteratur.

PERSPEKTIV: Min kontekst er Online, selvom Print ikke har været uden forandringer de seneste år. Nedenstående punkter burde måske også forklares i dybden med eksempler, men jeg har valgt oversigtsformen med den hensigt, at nå hele vejen rundt.

VÆRDI: Print udgivelser opfattes og værdisættes højere end Online, en udligning er måske undervejs.

ØKONOMI: Online publicering har potentielt lave omkostninger i forhold til produktion og distribution. Omvendt har det hidtil vist sig svært for de fleste at tjene på Online publiceringer.

DECENTRALICERING: Bevægelsen mod Online er også en frigørelse fra historiske institutioner. Nye monopoler er dog under opbygning.

VIRAL EFFEKT: Spredning kan være hurtig og massiv i volumen i Online medier. Men der findes ingen manual for hvordan det virale hit skabes.

AKTUEL: Ny information og viden kan erstatte gammel. Det kan føre til rettelser med det samme, men det kan også betyde, at dokumentation for tidligere opfattelser / udtalelser slettes.

ADGANG: Online åbner for en lettere adgang til publicering, hvilket medfører større konkurrence blandt de mange. Den manglende økonomisk barriere betyder skærpede behov for legitimering og anerkendelse i forhold til blivende opmærksomhed.

BEVARING: Der er større usikkerhed og manglende forståelse for bevaring af materiale, der ligger tilgængeligt Online.

HASTIGHED: Der er kortere fra deadline til publicering. Med det opskruede tempo udfordres begrebet om aktualitet. Hvornår er noget ikke længere nyt? Begrebet deadline udfordres, da publiceringen Online måske ikke er afhængig af ekstern distribution, produktion eller andre bidrag for at blive bragt.

GEOGRAFI: Online er i mindre grad indskrænket af geografisk tilhørsforhold. Adskillelsen af tid og rum har eksisteret med brevet, radio og TV, men aldrig så gennemgribende som Online.

TEKSTMÆSSIG BEGRÆSNING: Online er pr definition ikke begrænset af antal ord eller tegn. Dette kan både medføre større fleksibilitet og derved bedre udgivelser, såvel som dovenskab og mindre redigering, hvilket kan give en ufærdig sjusket publicering.

REDAKTION: Både Print og Online kræver redaktionel tid og faglighed. Den tekniske bistand er ligeledes i begge tilfælde påkrævet.

KONTROL: Forfatteren og udgiveren har potentielt mindre kontrol med læsningen af værket ved tekster publiceret Online som følge af teksten forskellige formatering i forskelligt udstyr (mobil, styresystem, browser) og metode (f.eks. RSS).

VÆRKBEGREB: Online tilbyder en ny ramme, der let kan udfordre værkbegreb i forhold til forfattere, enhed (hvornår er det afsluttet?). Denne rammer er ikke unik for Online, men nemmere at håndtere end i Print format.

INTERAKTION: Afstanden mellem læser og forfatter synes mindsket Online, hvilket f.eks. giver mulighed for direkte feedback. Kan læserens fortolkning af værket også betragtes som interaktion, inkluderes Print i forhold til interaktion – men afstanden minimeres ikke, tværtimod.

RELATIONER: Links binder bidrag, diskussioner med mere sammen. Den tertiære litteratur er gjort nemmere at holde opdateret.

SØGNING: Online publiceringer er på grund af teknik lettere at søge igennem på ord eller sætninger, ligeledes er definitioner og termer potentielt lettere tilgængelige ved opslag.

NAVIGATION: Print er stadig foretrukket i forhold til anvendelse, navigation og læseoplevelse opfattes i højere grad sværere online.

PERFORMANCE: Muligheder for adfærds- og anvendelsesanalyser via data er omfangsrige og tilgængelige når det kommer til Online.

MARKEDSFØRING: Når det ligger fremme/ sendes, er Print publiceringen en markedsføring i sig selv. Ved Online er der fordele i forhold til målrettet at nå den rette person.

LINEÆR FORSTÅELSE: Online udfordrer den lineære tankegang, som kendes fra Print.

KONCENTRATION: Online er der en tendens til at scanne tekst (og billeder) frem for at læse den. Er der Online også flere distraktioner såsom Facebook, email, etc.?

BOGMÆRKER: Det er muligt at lave bogmærker Online såvel som Print. Massedeling er mulig Online.

COPYRIGHT: Samme regler gælder Print og Online – og for anonyme publiceringer.

MELLEMREGNING: At publicere eller påstå andre publicerer Online på grund af økonomi er at misforstå kontekst, struktur og konsekvens.

If you think of the internet as a medium of distribution, you are 100% wrong. People are the medium of the internet, they are the ones who pass things along. The internet is infected with humanity.
– David Weinberger: The network of everything.

Litteraturen og den nye økonomi

For et par dage siden uddelte Slagtryk honorar for anden gang. Og det er egentlig ikke fordi jeg vil gøre det til en stor begivenhed, men jeg vil alligevel bruge det som afsæt for at tale om Slagtryks økonomiske grundlag.

Som udgangspunkt er det et mål for Slagtryk på at være tilgængelig for læsere. Jeg taler ikke om indholdets karakter, men om adgangen til indholdet. En af aktiviteterne er at publicere via en digital platform, et andet middel er at gøre tidsskriftet gratis tilgængeligt.
Det kan måske virker underligt for en forretningsdrivende at give sine varer og tjenesteydelser gratis væk. Men jeg er langt fra den første. Chris Anderson skriver i sin bestseller “Free” om hvordan firmaer kan tjene mere ved at forære varer væk end ved at sælge dem. Og på internettet taler man f.eks. om strategier inden for Premium, Freemium og Free.

Wikipedia er et eksempel på et website, der drives ved hjælp af donationer fra brugere og firmaer. Sitet er blandt de fem mest besøgte i verden og deres behov for midler ligger omkring 22 mio dollars om året. Det er ikke fordi Wikipedia og Slagtryk helt kan sammenlignes.
Men hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre at drive et lille niche websites med et par tusind besøgende om måneden efter samme model? Vi har nogle faste udgifter til hosting, webfonts og lignende. Håndører. Vi har haft nogle udgifter til design. Og brugt lidt kroner til annoncering og vi vil søge tidsskriftsstøtte dette første år for at få hjælp til at understøtte strategien og etablere os.

Og så er regnestykket ellers rimelig simpelt. 100 personer donerer 100 kroner, og så er vores udgifter til at betale forfatterne dækket ind. Og er donationerne større, så kunne vi honorere med en større pengesum eller uddele til flere. Realismen i ovenstående regnestykke diskuterer jeg gerne.

Men hvad tænker du. Hvis du læser et tidsskrift med jævne mellemrum, ville du så være villig til at betale 30 kroner om året? 100? 200?

Bemærk: Jeg taler på egne vegne – og du kan donere til Slagtryk via Paypal her: http://www.slagtryk.dk/honorar/

I dag lukker folketinget kort efter middagstid.

I dag lukker folketinget kort efter middagstid.

Manglen på højtbelagt og små skarpe har sendt journalisterne ud til voldene efter frokost. Her støder de for første gang på rygter om at stemmesedlerne ikke er mere værd end det papir, de er trykt på. Politikere fortsætter med at drive hvileløst rundt på gangene, mens deres assistenter skriver pressemeddelelser om skolereformer, nedlæggelse af regionerne og nye toldsatser.

Politikerne har altid kunne købes for penge, nøjagtig som alle borgere har solgt sig selv hver eneste dag. Selv de arbejdsløse har fået penge for ikke at lave noget. Om aftenen går statsministeren på TV og siger, at hvis vi ikke har flere penge, så må de arbejdsløse få noget andet. TV værterne foreslår pisk før de kender alvoren i deres spøg.

I dag lukker valutaveksleren en time efter den er åbnet.

I dag lukker valutaveksleren en time efter den er åbnet.

Selv hvis valutaveksleren havde haft sorte bananer i stedet for de farverige pengesedler, ville forretningen være gået bedre end de seneste dages stilstand. Valutaveksleren er det sidste sted, hvor borgeren kan få udbetalt penge. Men at få stukket ny valuta i hånden, er som at få nøgler til en dør, der ikke findes.

Pengene skal nu pakkes i kasser og sendes hjem. Der er spekulanter, der tror pengene kommer i omløb igen. Andre svarer, at borgerne ikke vil kunne kende en seddel fra en anden, på samme måde som ingen skelner dråber i et hav. Det er tid til at lære at fiske, og det sker ikke ved at få en fisk i hånden.

I dag lukker posthuset femten minutter efter det er åbnet.

I dag lukker posthuset femten minutter efter det er åbnet.

Det skulle allerede være sket igår, men tingenes gang hos Post Danmark er altid lidt efter. Sådan er det at være borger i et af verdens rigeste lande. Forskydningen er som et tordenvejr, det sidste skib med bananer og kaffe ankommer først flere uger efter den sidste plantagearbejder er gået hjem.

Hvis postbuddet kunne, ville han sidde og kigge ud af rudekuverten, som var han i kahytten på et fragtskib. Så ville han være den første til at bemærke, at vi ikke er med i en film. Alt står stille, som er tiden fanget i et fotografi.

I dag lukker banken ti minutter efter den er åbnet.

I dag lukker banken ti minutter efter den er åbnet.

Bistandsklienter, enkelte forretningsejere og nogle studerende når ikke ud, før dørene bliver forseglet. Bankens ansatte bliver ført ud bagved, mens kunderne bliver bedt om at forholde sig i ro. Efter en times tid uden yderligere information, går den første kunde om bag skranken. Han fortsætter ned ad gangen, som for hvert skridt han tager lader op til et eventyrligt suk.

Computere, lys, bankbokse, alt er slukket og forseglet. Virkeligheden er blevet lukket som var den en bog, og tilbage står det tilsyneladende. Så meget farvet papir har ingen set siden de gik i børnehave, og hvor alle nullerne kommer fra, er der ingen, der interesserer sig for nu.

I dag lukker børsen fem minutter efter den er åbnet.

I dag lukker børsen fem minutter efter den er åbnet.

Kaffen glider ned som kurven på C20, en børsmægler kigger på uret og accepterer, at indexet har fået bank med en jernstang. Han ved ikke, at det er samme jernstang, som fattige har suttet på i hundrede år. Hvem der har holdt den over dem så længe er uvist, men nu er smagen af jern afløst af en bitterhed, som kan genfindes i gammel chokolade.

Aktier har altid været værdipapirernes svar på slikposernes slikmix. En blanding af affaldsprodukter, der produceres på bekostning af reel næringsværdi, en energikilde uden produktivitet. Alle kan købe aktier, og alle kan købe en lottokupon. Det er den lighed flertallet er blevet enige om natten over.