Konstantskrift

Om tre timer har jeg min debut inden for Konstantskrift. Peter-Clement Woetmann og undertegnede vil fra klokken 14:00 lokal dansk tid og 12 timer frem sidde ved hver vores computer hver vores sted i København og publicere tekster i en lind strøm på “Hvis skriften standser, har den ikke været her“. Teksterne skrives med udgangspunkt i et citat, der ikke offentliggøres før vi er færdige, og det er hensigten, at vi skal skrive os op imod hinanden. Det gør, at jeg kun kan forberede mig mentalt. Kig med. Kommentarfeltet vil for os være en tredje ubekendt.

http://hvisskriftenstandserhardenikkevaerether.wordpress.com/

Fluer er blå

fluer

er blå

bølger
der banker mod bogstaver

og din kjole

er jeg ikke

marker

er blå

bølger
der banker mod kjolen

og mine bogstaver

er du ikke

kjolen

er blå

bølger
der banker mod bogstaver

og marker

er jeg ikke

bogstaver

er blå

marker
der banker mod kjolen

og bølger

er du ikke

bølger

er blå

fluer
der banker mod kjolen

og bogstaver

er jeg ikke



* * *

Download teksten som mp3: Erik Scherz Andersen: Fluer er blå (1 MB)

Angst

Tigerne hurtigere og hurtigere
omkring sig selv
frygten i mit spejl og mit lys

tigerne travle
som min angst
bliver større og større
bliver de hurtigere og hurtigere

indtil de smelter til smør
og jeg glemmer
hvor store tigrene egentlig var

* Ophav til metaforen er Asbjørn Auring Grimm, Osborne december 2009.

Jeg tager min trøje af

jeg tager min trøje af
det er et spørgsmål om at mærke efter
dit blæk malet på mine arm
jeg tager mine bukser på
det er et spørgsmål om komme i gang
kæben river læberne fra hinanden
jeg tager mine strømper af
det er et spørgsmål om at lave fejl
dit blæk mellem mine tæer og under mine fødder
jeg tager min T-shirt på
det er et spørgsmål om at sige fra
slangen vrider sig i munden
jeg tager mine bukser af
det er et spørgsmål om at give slip
dit blæk i mine ben
jeg tager mine strømper på
det er et spørgsmål om at blive ved
hulrummet rungende og rumlende
jeg tager min trøje på
det er et spørgsmål om at lære et nyt sprog

Ilden tager ikke fat

bevægelsen frem i tiden er
med skygge uden ophav
i munden ligger et anker uden skib
vinden lyder som 1984
eller rettere 1985
et år for sent
i både lys og mørke
bruger kroppen som kompas
i både luft og på jord

ilden tager ikke fat

bevæger jeg mig i blinde
i frygt for hvad der var og
hvad der kommer
bevæger jeg
alt omkring mig hurtigere og hurtigere