Ilden tager ikke fat

bevægelsen frem i tiden er
med skygge uden ophav
i munden ligger et anker uden skib
vinden lyder som 1984
eller rettere 1985
et år for sent
i både lys og mørke
bruger kroppen som kompas
i både luft og på jord

ilden tager ikke fat

bevæger jeg mig i blinde
i frygt for hvad der var og
hvad der kommer
bevæger jeg
alt omkring mig hurtigere og hurtigere

Genkendelse

Du vil ikke genkende mig
igen som et spejl for dit
ansigt lad mig nærme dig
med hænderne om albuerne
fastlåst eller modståelig

vær sikker vær stærk

når luften forsvinder mellem mine
læber blottes tænderne
kendt bliver ukendt
mennesker introduceres for første gang
og alt kan ske på ny

jeg har aldrig været her før
du har aldrig været så fremmed

Hvisken i krogene

Hvisker i krogene
indtil krogene er for små
og alting ramler sammen
fordi krogene er for små
vælter det ud på gulvet og
alt rykker tættere sammen
indtil de fire hjørner
mødes på midten

det er her alting
falder af krogene og
ligger og flyder
midt i suppen

der er ingen kroge i en dyb tallerken
der er kun sultne fisk
der spiddes og trækkes op af saltvandet
for at blive sænket ned
i min mavesyre
så jeg glemmer alt om kroge
og hvisken.

En sten rigere

bladrer en gang
for hver bølge
der svækket
kaster vandet
i retning
af bogen i mine hænder

vandet trækker sig
tilbage tungen vokser og
vokser med sandpapir
mod ganen vokser
og tungen vokser mere
og vokser mere indtil
halsens svirp
punkterer forestillingen så
alt falder til ro og jeg
kan gå videre
en sten rigere på strand

Koen græsser

nu er det vinter
kaninen går på sneen
kaninen sner

nu er det forår
hesten går på blomsterne
hesten blomstrer

nu er det sommer
koen går på græsset
koen græsser

nu er det efterår
egernet går på løvet
egernet løver