Heste i strandkanten (tillykke Ark Books)

Igår fejrede sympatiske Ark Books et års fødselsdag, hvor de også løftede sløret for First Ark Edition, hvor første udgivelse af Paul Auster / Siri Hustvedt er sat på auktion hos Lauritz.com

I løbet af fødselsdagsaftenen var der en række oplæsninger og jeg havde optaget et stykke til afspilning. Tag dine høretelefoner på for bedste oplevelse.

 

Reklamer

Lille Bogdag i april 2015

Sammen med fem andre har jeg engageret mig i et nyt tiltag, der ser dagens lys weekenden 18.-19. april. Vi har kaldt det Lille Bogdag og det er en mulighed for publikum at stifte nærmere bekendtskab med de mange, gode danske forlag, som ikke er under en koncerns vinger.

I disse år drives mange forlag af få eller ingen aflønnede personer. De er fulde af passion og viden om god litteratur. Et forlag som Korridor dyrker bøgernes potentielle former; et forlag som Vild Maskine har kastet sig ud i markedet for oversat, ny udenlandsk skønlitteratur, hvor Arena fortsat også bidrager med tilgængeliggørelsen af væsentlig litteratur. Kronstork, som jeg selv er en del af, vil som alle andre gerne udgive, hvad vi synes er relevant, vigtigt.

Landets største forlag har stadig pr automatik en spalteplads, men den kan de vist ikke vide sig alt for sikker på meget længere. Gladiator er et eksempel på et forlag, der har fået og fastholdt mediernes bevågenhed. Og det er min opfattelse, at redaktører og anmeldere har fået øjne for et mere nuanceret litterært kredsløb og gerne vil give det mere spalteplads.

Til Lille Bogdag kan der købes bøger af forlagene, forfattere læser op, vi håber på solskin ved havnevandkanten og ellers er domen en lukket kuppel. Hold øje med facebook begivenheden og hjemmesiden, for arrangørerne har også andre interessante ting i støbeskeen og flere navne end Krogsbøll, Espedal, Wiinblad og Sander på programmet.

Facebook: https://www.facebook.com/events/1544047619197648
Hjemmeside: http://lillebogdag.dk/

Line Toftsø: Jeg bevæger kun øjnene

Ved første læsning giver Line Toftsøs digte sig ud for at være mere traditionelle end de danske digtere, der ellers for nyligt er udkommet på Basilisk. Og det er måske rigtigt i en samlet konklusion. Der hvor jeg synes Line Toftsø bliver mest interessant, er når hun i sin iagttagelse (titlen, sic!) kun antyder rummet/ handlingen. F.eks. i slutningen af et digt, hvor der står “sådan / siger du    sådan her” hvor modparten taler (eller belærer) om hvordan man kan kontrollere sin drøm, hvis man ser på sine hænder inden man sover.

Line Toftsø er mesteren i show, don’t tell. Der er nærmest ingen forklaring og følelsesmæssigt er reaktion minimalt udtalt. Det ligger i vedkommendes udsagn og den stilhed, der bliver besvarelsen, som får mig til at tænke mit. Tonen slås mere tydeligt an (f.eks. mørkner eller det onde findes) i følgende tekst, der også har været publiceret (noget nær sådan) i Slagtryk tilbage i december 2013, og det er igen de sidste to linjer, der siger og gør det hele for mig.

Se hvordan han sidder der
sådan   og med hånden
i blåtåger af lys   gardinet
er et utydeligt billede
og ingen skal få vide at der ingen andre er
lugten af jern   blå
og kviksølv der kryber mod jord
er der virkelig ingenting
aluminiumslister blæser rundt udenfor
vinduet   se hvordan han sidder der
og mørkner   kun tonerne mellem
ham   værelset   og det blå
der samler sig   ømheden i tungen
helt ned til roden i halsen
der sker jo noget hele tiden
og det onde findes
som han gør det   se, her er den
jeg rækker den til dig   siger han
men jeg hører det ikke
og så gør vi sådan
og så gør vi sådan

Line Toftsø: Jeg bevæger kun øjnene. Basilisk (2015)

Jonas Rolsted: Gyldent Daggry / Stab Variation

Krabbesholm Højskole har udgivet værket “Gyldent Daggry/ Stab variation” af Jonas Rolsted engang i slutningen af 2014. Teksten er én variation blandt flere – i juni blev oprindeligt 50 håndskrevne notesbøger med hver sin variation af værket udgivet på Soltid.

Teksten er dragende med sine mange sindelag og emner. Den er poetisk, intim og sætningerne falder ikke altid lige logisk, men måske i højere grad efter forfatterens associationer. Lad mig tage udgangspunkt i et tekststykke midt i værket.

Jeg kan se lyset ligge på træerne. Jeg kan se træerne ligge på lyset. Snart rejser vinden sig som et lys. Vi har haft det dejligt, hårdt, ubærligt hårdt sammen. Kærlighed er vold. Vold er kærlighed. Sorg er vold. Sorg er kærlighed. Vi skal opfinde den dybe tallerken mens vi spiser af den. Jeg synes jeg kan være ufattelig hensynsløs. Man skal ikke lede længe efter sin hånd. Arterne er økologiske rum for hinanden. Anemoneskovene. Det er dig. Hjælper dig med at gro. De forlader dig aldrig. Jeg sov meget dybt i nat. Jeg tænker stadig på dig nogle gange. Om ikke andet så i drømme. Jeg er i et andet sprog. Blødt vejr i dag. Blødt, lyst og fugtigt. Lysere og lysere.

Nogle ordspil virker måske banale, f.eks. når ord i enkelte sætninger bytter plads, men resultatet er forbløffende i sin billedddannelse. F.eks. er det at lyset ligger på træerne væsensforskellig [blød] i sin natur og anderledes fysisk i forhold til hvordan træerne ligger [stift] på lyset.

Værket balancerer mellem filosofiske udsagn – f.eks. det særligt smukke “Tiden er en maskine verden bliver støbt i” – og intime beretninger om sadomasochisme. Selvom jeg vil henvise til både elementer hos Rasmus Halling [spring i associationer] og Mikkel Thykier [den intime henvendelse], så jeg synes Rolsted har et særegent sprog og i dette værk skrives jeg ind i en voyeurs position; det gør det til en personlig oplevelse, der på den ene side er åben og den anden side fængslende.

Rolsted præsenterer mange både-og’er. Ud over de direkte sammenstillinger over for hinanden, hvad betyder det så, at “jeg” stadig tænker på “dig” – hvis det er i drømmene. Er det så mere underbevidst og ægte eller er det virkelighedsfjernt og en rest fra søvnen? Et af de tidlige og i teksten tilbagevendende sætninger er “Alting kan blive en sovepude. Men alting kan også blive en magtfuld lomme.” – her må kan blive stå for potentialet, mens der andre steder (f.eks. i “Kærlighed er vold. Vold er kærlighed”) er tale om et stærkere sandhedsudsagn gennem nutidsformen er. Det er de små detaljer, der er værd at lægge mærke til, de små forandringer (som mellem de 50 notesbøger), der betyder noget. Og det er altsammen med til at gøre det til en større udgivelse end notesbogen først giver indtryk af.
 
 
Note 1: Gyldent Daggry kan henvise til den danske band Rød Himmel, Aleister Crowley, en foredragsrække af L. Ron Hubbards foredragsrække, et nazistisk parti i Grækenland, etc. Først og fremmest tror jeg, at referencerne skal glemmes og at titlen først betyder “en (ny og god) start” (selvom det måske er en fortsættelse?) og spiller sammen teksten som sådan.

Note 2: Stab Variation er også titlen på et fantastisk nummer af Tim Hecker fra 2013.
 
 
Jonas Rolsted: Gyldent Daggry / Stab Variations. Krabbesholm (2014)

Disclaimer: Forfatteren er en god bekendt/ ven, men vi har ikke talt sammen om udgivelsen før denne blogpost.

Treogtyvende note fra mit arbejdsbord (Andet år med Weltscherz)

Synes du som jeg, at det har været et godt år for poesien? I 2013 gjorde Yahya Hassan digte mere mainstream og flerdoblede den – over de senere års – tendens om at digtsamlinger kunne komme i flere oplag (Theis Ørntoft, Olga Ravn, Julie Sten-Knudsen for bare at nævne andre end SUT og Benny Andersen). I starten af dette år fastholdt Theis Ørntoft så igen medieopmærksomheden med sin fabelagtige, anden digtsamling og Olga Ravn gjorde sit i Politiken og siden på DR (sejt!). Og Signe Gjessing og Caspar Eric blev gode, forskellige bud på vigtigste debutanter.

Og de næste debutanter har rørt på sig (jeg vil fremhæve Oskar Sjøgren). Radio24syv har flere gange været flinke til at give plads til de nyeste stemmer, såvel som oplæsningsarrangementer (i København) præsenterer forfattere, der “kun” har været i Slagtryk og/eller Hvedekorn. Og digterne deler hinandens ting på facebook, blogs (Halling Nielsens, Victor Boys), og nye tidsskrifter skyder frem, mens eksisterende er begyndt at efterspørge materiale.

Der er ok gode muligheder for at komme ud med sine tekster som digter, mens – tænker jeg – romaner fra debuterende forfattere lige nu kommer i fåtal? Det kommer til at ændre sig igen.

Som redaktør på Slagtryk og forlægger med Weltscherz tænker jeg en del over min (og vores) rolle som katalysatorer. Men jeg prøver at se bort fra en ide om at flere forfattere og udgivelser giver en fortættethed, der giver anledning til at flere værker drukner i hinanden. Det må være kvaliteten – forstået som de kvaliteter jeg ser – som må være bærende for min aktivitet som udgiver af andres tekster. Jeg forsøger at tage mig det privilegium ikke at skulle tænke på hvad der er levedygtigt på markedet. Det betyder nok, at jeg med min forkærlighed for form og æstetik, forsøger at præge litteraturen i en retning. Men jeg kan samtidig ikke undgå at blive inspireret af de mere samfundsvendte tekster, som præger litteraturen lige nu.
 
 
2014 har budt på fem udgivelser fra Weltscherz.

Jeg lagde ud med to ambitiøse værker. Først rrrr af Robert Henningsson [januar], lyddigte udgivet på LP og digitalt. Og siden Louise Juhl Dalsgaards sårbare, erotiske og litterære kortfilm “Om arktiske heste” [marts], der var blev fremført med en performativ del på Slagtryk Festival året før.
“Den seksogtyvende sommer” af Eva Obelitz Rode fulgte [september] efter at have været vist i et udstillingsrum i København. Og Marie Melchiorsen inviterede læserne til at være medproducenter med værket “Basalt” [oktober]. Jeg kom også selv på banen med “Det er os der ejer universet” [december], der både er i skulpturel form og digitalt tilgængelig.

Jeg er derudover glad for at se Victor Boy Lindholm, som Weltscherz udgav i 2013, udkomme med GULD på Kronstork. Det er første del af en trilogi og et forfatterskab, der spirer og inspirerer.

Til sidst vil jeg gerne sige tak til dig for at følge med i hvad jeg laver. Jeg ændrer ikke verden med mine udgivelser, men jeg tænker, at litteraturen giver sig ud som rum hvor vi kan prøve noget af i og holde os i bevægelse i for at komme i den retning, der giver mening (for os hver især).

Erik Scherz Andersen: DET ER OS DET EJER UNIVERSET

DET ER OS DET EJER UNIVERSET handler om, at vi er små i en stor verden og det paradoksale i ikke at betyde noget. Samlingen tematiserer bevægelsen og retningen, at vi skal skabe os selv en betydning og betyde noget i verden.

Digtsamlingen er af skulpturel karakter. Den trykte udgave består af 12 ark, den er foldet og syet i hånden, kommer i et semi-transparent omslag samt med en lille satellit.

Første oplag er på 30 eksemplarer. Et evt. andet oplag vil ikke blive nummereret, omslaget vil være tyndere og kommer uden satellit. Den sælges via Møllegades Boghandel eller via mig.

Der er en digital version af digtsamlingen frit tilgængelig. Her mangler den skulpturelle dimension, til gengæld er der seks ekstra tekster med video læst op af forskellige forfattere (Lars-Emil Woetmann, Sixten Austerlitz med Ejler Nyhavn, Mette Norrie, Victor Boy Lindholm, Rasmus Halling Nielsen og Ursula Andkjær Olsen).

http://weltscherz.dk/deterosderejeruniverset/

Udgivelsen var oprindeligt antaget på et andet forlag, men besværet med at lave det i hånden og tiden der gik uden bevægelse, fik mig til at gå alene med udgivelsen. Jeg vil gerne takke Peter-Clement for den redaktionelle støtte og iøvrigt henvise til samlingens appendix.
 
 
Erik Scherz Andersen: Det er os der ejer universet. Weltscherz (2014)