Appendix 1+2+3 til DET ER OS DER EJER UNIVERSET

Appendix 1: INSPIRATION OG REFERENCER

Digtene i DET ER OS DER EJER UNIVERSET er mesterdels skrevet på få uger i 2012.

For det første vendte jeg tilbage til det udgangspunkt, som jeg havde i duoen meisels~scherz, hvor teksternes opsætning var lavet ud fra arkitektoniske og designmæssige linjer. Der er linjer fra to-tre af vores uudgivne digte fra dengang, som har sneget sig med.

For det andet har jeg anvendt en håndfuld materiale fra tidligere koordinat-symfonier, der var en fuldvoksen efterfølger til meisels~scherz flerstemmige oplæsning. Der er enkelt tekststykker fra vores oplæsninger på Roskilde Festival, samt fra stykkerne “ALL BLACK DOLLAR DOLLARS” (det lille teater) og “spektakel/stemmesluger” (Literaturhaus). Koordinat skrev altid til en fælles tekstmasse, de linjer jeg har taget med er egen produktion – med undtagelse af et enkelt citat, der vist nok er af Rolf Gjedsted (?) som i sin tid blev fundet/ omskrevet og inkorporeret i den første symfoni af en af de andre koordinater.

Koordinaterne og deres skrift (særligt Rasmus, Lars-Emil, Julie og Christian) har været en stor påvirkning og inspirationskilde. De har præget min skrift gennem mange år og derfor også DET ER OS DER EJER UNIVERSET.

Enkelte af tekststykkerne er blevet til under “konstantskrifter” i 2012, der er synlige spor til den første jeg skrev med Peter-Clement Woetmann. Digte skrevet i 2011/2012 har ligeledes været udgangspunkt for enkelte tekster.

Der er hentet inspiration direkte eller indirekte hos Bonnie ‘Prince’ Billy, Colleen, Tom Yorke og Simon Grotrian. Og der har også sneget sig et par linjer ind fra Anonymous.
 
 
Appendix 2: DEN DIGITALE VERSION INDEHOLDER SEKS EKSTRA TEKSTER

Der er seks videoer med ekstra tekster i DET ER OS DER EJER UNIVERSET, som findes i den digitale version, og som ikke er en del af den trykte version. Ved klik på himlen vil videoen komme frem i de respektive digte.

De seks videoer indeholder hver sin tekst, som læser op af forskellige forfattere. Jeg er taknemlig for at have fået lov til at låne en stemme af Ursula Andkjær Olsen, Rasmus Halling Nielsen, Lars-Emil Woetmann Nielsen, samt på Weltscherz tidligere udgivet Victor Boy Lindholm, Mette Norrie og Sixten Austerlitz. Sidstnævnte improviserede over min invitation ved at tage Ejler Nyhavn med.

Som tillægsnote kan nævnes, at teksten som Rasmus Halling Nielsen læser højt, indeholder en reference til den tekst, hvor linket/ himlen til videoen findes, som har et citat af Tom Yorke/Radiohead. Rasmus minder mig om Radiohead. Og Radiohead minder mig om Rasmus.
 
 
Appendix 3: JEG HAR SYET OG FOLDET VÆRKET I HÅNDEN

Omslaget er 200g hvidt kalkerpapir. Efter trykket er tørret, er omslaget foldet i hånden, tilskåret og lukket med dobbeltklæbende tape.

Digtene er trykt på 160g papir i knækket hvid. Hvert ark foldes først på midten. Herefter skæres fem millimeter af den ene ende, således at der er plads til syning, når den anden ende foldes ind mod midten og over den første foldning. Når de 12 ark er foldet, samles de og hullerne præpareres ved håndkraft med en symaskine. Derefter syr jeg arkene sammen i hånden. Og til slut folder jeg den ene ende ind under den anden ende.

Der er lavet 30 eksemplarer af 1. udgave, som er ledsaget af en satellit (tegnet af Lea Fløe), der er nummeret og signeret. Satellitten bærer mine initialer, der er sammenfaldende med The European Space Agency.
 
 
DET ER OS DER EJER UNIVERSET udkommer på Weltscherz den 26. november.

 
 

Reklamer

Toogtyvende note fra mit arbejdsbord (+digt)

I slutningen af måneden udgiver jeg ”Det er os der ejer universet” [se billeder på Facebook / link til Weltscherz]. Den kommer både i en trykt og håndfoldet/syet udgave og i en digital version. Den fysiske udgave har en æstetisk og skulpturel dimension og det vil jeg vende tilbage til i en anden blogpost.

Og så kommer værket i en digital udgave, sådan at udgivelsen ikke kun spredes til den lille skare, der får fingrene i første oplag. Den digitale udgave mangler det taktile element, men jeg har peppet den op med seks digte, der er læst op af andre forfattere. Digtene er enten nye eller omskrevet over gamle digte fra de seneste to års tid.
 

hvor mange himle går der på en nat

hvad skal vi gøre
når himlen bliver træt

hvis natten slår hånden af mørket
hvem danser stjernerne så for

hvor skal jeg efterlade en notits
til når jeg ikke er her længere
 
 
stjernerne genkender søvnen
på dens altædende hukommelse

der er så mange munde at flette
før jeg går i himlene

hvad vil du spørge om
før det er for sent

 
Det er Rasmus Halling Nielsen, der har været så venlig at lægge stemme til. Resultater er en flerstemmig tekst, hvor der også indgår en linje (“lyset har så meget at sige”) fra Marianne Larsens anden digtsamling “21 digte”. Jeg glæder mig til at vise det hele frem!
 
 
 

Enogtyvende note fra mit arbejdsbord

Og så har Marie Melchiorsen skrevet en bog og brugt tid på at fremstille den (i dette tilfælde gjort klar til at andre selv kunne fremstille den). Og hvad så bagefter. Stilheden. Efter flere måneders arbejde med et værk (der kan have antaget mange former undervejs) og så den intense periode op til udgivelsen. Og derefter ingenting? Handler det om tålmodighed? Handler det om at give slip? Jeg vil råde forfatteren til at skrive videre, mens jeg som forlægge vil råde mig selv til at kontakte steder, hvor værket kunne leve videre.

Eva Obelitz Rode læste op til Gaza-indsamlingen, på ØK og i AK24syv og fik derved spredt kendskabet til Den seksogtyvende sommer.

Marie Melchiorsen læste Basalt op ved udgivelsen. Hør oplæsningen her (med publikum i baggrunden):

Lea Fløe citeres i Berlingske for at sige følgende om fremstillingen:

Til receptionen kunne man købe den færdig, men man kunne også lave den selv. Man kunne sætte sig og klippe hver sætning ud og klistre den ind i bogen. Det gjorde jeg. Jeg havde læst den på forhånd og tænkt, at det var noget svær lyrik. Men så satte vi os der og klippe-klistrede. Og så pludselig syntes jeg faktisk, at der var noget, der var helt vildt godt. Fordi man dvælede ved det.
[Berlingske: 04.11.2014]

Samme artikel nævner Cecilie Lolk Hjorts Paranoiadigt og mange andre udgivelser, der efterhånden har et til to år på bagen. Det er fantastisk, at Berlingske til det bogtillæg, som også ville blive spredt på Bogforum tog netop de håndlavede værker, de små hæfter og de bøger, som skiller sig ud fra andre gennem deres fremtræden (indbinding, papir, etc).

Jeg tænker, at Marie og jeg skal lave en ny seance, hvor folk igen kan komme og samle Basalt? 240 kroner er jo mere end en håndfuld mønter. Men også en prisstrategi, der netop skal lokke folk til selv at samle den (gratis), fordi det er en del af læsningen af værket.

Marie Melchiorsen: Basalt

Basalt er en bjergart, der opstår ved størkningen af smeltet stenmasse. Basalt er også et digt af Marie Melchiorsen fordelt på 40 små ark. Emnemæssigt kredser værket blandt andet om identitet, om at være (som/i) et bjerg, om at danne par og gå fra hinanden. Om hvornår man er et vi, et jeg og et du og om hvad stof man er gjort af, om det er bevægeligt eller fast.

I dag – 18.10.2014 – er udgivelsesdag for ‘Basalt’ af Marie Melchiorsen – med det lille twist, at du kan komme og samle udgivelsen selv. Det er et håndlavet bogobjekt og når du sætter dig en times tid for at samle teksten, får du en helt anden oplevelse gennem den langsomme læseoplevelse end når du bladrer igennem de 40 ark. Så det anbefales. Du kan også erhverve dig udgivelsen for 240 kroner i færdig stand.

Udgivelsen hænger sammen med Marie Melchiorsens udstilling ”Samtaler med et bjerg” på c4 projects, der har sidste visning søndag den 19.10.

Marie Melchiorsen: Basalt. Weltscherz (2014)

Tyvende note fra mit arbejdsbord (læsehastighed)

En af de sjoveste ting ved at arbejde sammen med andre er, at tingene forandre sig som tingene skrider frem. Siden foråret har Weltscherz været åbent for nye ideer (yes, send manuskript inklusiv ide til udgivelse), og den kommende udgivelse er et eksempel på, at ideerne nemmere opstår, når man går i gang og er i dialog omkring udgivelsen.

Marie Melchiorsen kontaktede mig før sommerferien med en ide, som nu udmunder i udgivelsen ‘Basalt’. Hendes værk var stort set færdigt, jeg pegede på nogle småting og hun brugte anden redaktionel sparring til at færdiggøre digtet.

Digtet udkommer på 40 håndklippede ark, hvorpå enkeltlinjer og brudstykker er klippet ud og limet (og enkelte steder foldet et par gange og tapet) fast. Hvid på hvid, papir limet på papir. Når jeg har talt med Marie har hun (blandt andre ting) fremhævet ideen om arkenes struktur via tape, folder og striber af papir, der er limet fast.

På lørdag kan du komme og samle dit eget eksemplar af udgivelsen gratis og i pressemeddelelsen som Weltscherz har udsendt skriver vi:

Samlingsprocessen minder om en geologisk felt-undersøgelse af de størknede magma-lag. Man klipper hver sætning forsigtigt ud og sætter den nænsomt op på et ark til senere nærstudier.

Seriøst, læsningen har mange ansigter. Og det er netop ideen med at folk selv samler deres eksemplar, som vi ikke oprindeligt havde tænkt ind. Men det at sidde med arkene og sætte det hele sammen giver en langsomhed i læsningen – og læsehastigheden betyder noget for hvad du læser.

*

Vi har fortsat en del forarbejde før lørdagens begivenhed [se facebook]. Det der nok kommer mest bag på mig er, hvor lang tid vi har måtte bruge på at forberede hvert eksemplar, således at det ikke tager mere end en time at samle værket. Og jeg håber også at denne læring får mig til at fokusere på mit eget værk ”det er os der ejer universet”, da det også er et væsentligt element at få det samlet i hånden, og egentlig kan gøres på kortere tid. Så hvad fa’n er det lige der holder mig tilbage…

Teaser for et vidnesbyrd

hvordan går jeg fra at beskrive et så frygteligt emne til at tale om fodbold og endda med en berettiget højstemthed i stemmen?

I denne måned har Eva Obelitz Rode udstillet ‘den seksogtyvende sommer’ i Projektrum Vera. Teksterne var projekteret på væggen, i rammer og i et ‘rum’ med et spejl og croquis. Og fra på tirsdag (2. september) lever tekstinstallationen videre som udgivelse hos Weltscherz.dk som et vidnesbyrd på tekstinstallationen. Som udgivelsen er et vidnesbyrd på hvad der skete denne sommer, forfatterens seksogtyvende sommer.

de taler om skilsmisserater og belastningen på statsøkonomien i radioen, den spiller fra min computer, der fungerer som radio og morgenavis anno 2014. højteknologisk. aviserne skriver om universitetsansøgninger og mislykkede våbenhvileaftaler mellem gaza og israel og kommer med stadigt nye vinklede artikler om vm-finalen fra i forgårs. se alle billederne, skriv din kommentar om kommentatorerne her, en hel verdens øjne hviler nu på götze.

 
 

Weltscherz i NærsynFjernsyn

For en uges tid siden blev jeg interviewet af Søren Kristoffersen til programmet ”Kunstig” på den Københavnske TV kanal NærsynFjernsyn. Det skulle handle om Weltscherz og Cecilie Lolk Hjort var med og talte om sit forfatterskab og læste op af Paranoiadigt fra Weltscherz.

Har du læst indlæg på min blog tidligere vil jeg ikke overraske dig i de første minutter, hvor jeg taler om navnets ophav, hvordan Weltscherz startede, forlagets profil, litteraturens demokratisering og selvudgivere.
Før ordet gives videre til Cecilie, får jeg opfordret til, at man søger mulighederne frem for at svælge i, at salgstal er for lave og taletiden er uretfærdigt fordelt blandt forfattere. Og slutter så af med at tale lidt om Weltscherz fremtid.

Jeg er undervejs lidt upræcis og får ikke uddybet en pointe om at gøre sig fortjent til eksponering i en boghandel (eller andre steder). God litteratur finder vej til hylderne, såfremt forlag/ forfatter gør en lille indsats. Ok, det er ikke en universel regel og mindre forlag bliver overset og større forlag får mere eksponering end nogle af deres udgivelser er berettiget til. Men større forlag har en større markedsføringsmæssig ekspertise og skabt sig et navn over de seneste år, som det for kulturskribenter, boghandlere og biblioteker giver god mening at navigere efter. Skulle forlagets fundament skride får det vel også konsekvenser over tid.