Optimism is the sleazy sales pitch of western globalization

I en fantastisk butik i Berlin (Do you read me?!) købte jeg tre numre af tidsskriftet Mono.Kultur. Jeg kendte det ikke i forvejen, og valgte det egentlig på grund af forsiden (Dave Eggers præger nr 25), grafiske tekster (nr 12 lignede konkretpoesi) og endelig på grund af titlen på nummer 39 “The arrogance of optimism”.

Tidsskriftet viser sig at være baseret på interviews med ret kendte personligheder. Ud over Eggers, så har Marina Abramovic, Gus Van Sant, Brian Eno, Kim Gordon, Chris Ware, etc. deltaget.

Det næstnyeste nummer (nr 39) er med producer, DJ med mere Terre Thaemlitz, der har et imponerende syn på tingene. Noget af det vilde ved folk, der har levet i det jeg vil opleve som udkanten af en kultur eller social sammenhæng, men for vedkommende selv selvfølgelig har været i et centrum, kan være de argumenter og det perspektiv de kan ligge på tingene. Jeg føler nærmest, at det er ny poesi. Det er primært de sidste sider i tidsskriftet, der rykker på den vilde måde og lever op til det politiske statement i titlen. Ellers er jeg lettere irriteret over den arrogance Thaemlitz selv lægger for dagen. Jeg vil gerne citere lidt:

It (optimism) is divinely Evangelical and American, and entwined with contemporary capitalism.

(…)

Optimism, dreams, hope … these are ideological weapons wielded for domination time and again. They are that opium of the masses. They soothe and sustain us through the insufferable, thereby sustaining the insufferable. They help us disengage from the present and focus on fantasies of times to come. Good times. Happy times. Ultimately heaven on earth. No thanks. I already know at that party I’d be another staff member, DJing music while the victors schmooze and congratulate each other in their newfound comforts… I already do it all the time, and it sucks.

(…)

The problem with optimism-based organizing is that it often presumes happiness is a lifestyle choice and sustainable (..) That is a fucked up presumption and the cause for much suffering against the self and others. For me, optimism should only be used in moderation, like drugs. Our Western post-industrial cultures keep us addicted to hope, and that addiction facilitates and fuels their Evangeical spread around the world. Optimism is the sleazy sales pitch of western globlization.

Terra Theamlitz “The arrogance of optimism”. Mono.Kultur no 39 (2015)
 

Tilbageblik på ALL BLACK DOLLAR DOLLARS

De seneste dages publicering af tekststykker har oprindeligt aldrig været tiltænkt at skulle stå alene. De har været en del af Koordinats optræden på Vildskud festivalen i 2005. Vores performance har både været en polyfonisk og visuel oplevelse. Og derfor er det lidt ambivalent at publicere disse tekster her. Der ydes ikke helt den rette retfærdighed i forhold til den performance, som jeg uden tvivl er mest glad for at have været en del af.

Oprindeligt var det Christian Meisels Asmussen, der startede med at skrive flerstemmige tekster. Det var før koordinat blev dannet tilbage i 2002. Jeg husker de første reaktioner på meisels~scherz ”symfonier”. Var publikum til stede til en af vores performances, så var der overvejende positiv respons. Men tekster publiceret på skrift eller dokumenteret som lyd vandt ikke nær så megen genklang hos mange folk.

At skrive ALL BLACK DOLLAR DOLLARS var en god oplevelse. Det er et monster af en tekst at have skrevet 50 minutters flerstemmig oplæsning. Hver side svarer gennemsnitligt til et minuts oplæsning og består af et til flere kortere eller længere tekststykker samt oneliners. Og det var langt fra alle tekster, som vi fik skrevet, som passede ind i det endelige stykke.

Undervejs skrev vi både alene og sammen. En lille del af skriveprocessen blev dokumenteret på en blog, hvor jeg har fundet følgende lille sjove ”tekst”:


Verdensbanken har udsendt følgende notat vedrørende grundstoffer i basale økonomiske forhold

*) trojanske heste = teoretisk enhed og samlebetegnelse for periodegruppe 1: papirseddler, jernmønter, checkhæftemaskiner, oppustelige plastikkort

**) røde mænd på bundlinjen = hyppigt forekommende fænomen ved få eller manglende udbytningsformer.

***) spilleplader = betegnelse for ansigtsløs markedsplads under pseudo-mottoet: “ingen indsats ingen gevinst”.

****) luftkasteller = under afvikling. Se den ballondyr.

*****) Ballondyr = farverige. Kan bøjes og strækkes af de statsautoriserede klovne til ære for de røde mænd på bundlinjen.

******) Den grimme ælling = gammelt flagskib, der trækker bundproppen op, før den krydser nyt hav.


http://allblackdollardollars.blogspot.com/2005/04/grundstoffer.html

Et enkelt nul / Differencen er forskellen

100
bliver til
1000
bliver til
100
tusind
plove gennem
nationalproduktet
min kære

sund fornuft
er ikke så sund
igen

det er et spørgsmål
om kroner
og hvor langt ude i skoven
jeg er

hvert blad er et afdrag
der falder til jorden

der er mørk
sort
som markedet
hvor jeg betaler
for den tid
du giver mig
og stadig bliver jeg ældre
og du bliver yngre

hvert blad
er et læ
for den krop
jeg har kær
nøjagtig som da
det hele startede

* * *

Jeg er trompeten
der aldrig nåede hjem
jeg står
i skoven med halsen
under kronerne
og træerne
skutter sig, træerne
massive søjler
af kommende papir
flere hundrede tusinder
af kroner
døde lig
i statens skattekiste
eller trojanske papirheste
i borgernes lommer

Penge avler penge (2)

grafen svinger
som en natsværmer
der flyver ud
af dit ansigt

det er ikke et tegn
på kannibalisme

men et spørgsmål
om det homo-erotiske
i kapitalmaksimering


det homo-erotiske
er en selvforstærkende
mekanisme
baseret på

“en plus en” er “en plus en”

økonomiens acceleration
er som amøbens celledeling

det er ikke viden
ikke uddannelse
ikke arbejdskraft

men mere kapital
der øger udviklingen

et nul fra eller til
er en celle fra eller til

Penge avler penge (1)

hver dag åbner lyset
en skov

hvor mine fødder farer vild

at tjene til føden
er at æde sin egen gift

hver nat åbner mørket
et cirkus

hvor
penge avler penge

at dyrke sig selv
er at tatovere sin skygge

Tag sæden fra drengene…

Tag sæden fra drengene – og giv den til pigerne
Tag ulden fra fåret – og giv det til nudisterne
Tag ulden op af lommen – og giv det til de hjemløse
Tag hånden fuld af muld – og læg den under din pude
Tag sæden fra drengene – og giv den til pigerne
Tag sæben fra de hvide – og lad dem svede lidt
Tag nullerne fra et’tallet – og giv det il bundlinjen
Tag Jer ikke af gråspurvene, de – “skal i den sorte gryde”
Tag sæden fra drengene – og giv den til pigerne
Lad bananerne blive på træerne – og træerne blive i skoven
Tag våbnene fra de militante – og sæt dem på græs
Tag knivene fra slagterne – og fang selv din føde
Tag sæden fra drengene – og giv den til pigerne
Tag luftkastellet fra danskeren – og giv det til afrikaneren
Tag arbejdspladsen fra danskeren – og giv det til polakken
Tag skovlen i begge hænder – og kald spaden for en spade
Tag sæden fra drengene – og giv den til pigerne
Tag underskriften fra præsidenten – og giv den til digteren
Tag stemmen fra den døve – og giv den til den tungeste
Tag prikken fra i’et – og lad den afslutte samtalen
Tag sæden fra drengene – og giv den til pigerne
Tag mælken fra mødrene – og giv den til kalvene
Tag vandet fra hanerne – og giv det til floderne
Tag tyngdekraften fra Isak – “and let there be love”
Tag sæden fra drengene – og giv den til pigerne
Tag hænderne i vejret – og træk vejret dybt
Tag kirken fra de troende – og giv det til englene
Tag klejnerne fra de rige – og giv dem til nisserne
Tag sæden fra drengene – og giv den til pigerne
Skil bukkene fra fårene – og giv dem til ulvene

* * *

Jeg kan lide pengene sorte som fåret i flokken

Overvejelser omkring “Den sagte ild på visne gråspurve”

Teksten jeg publicerede i går blev oprindeligt fremført af Koordinat i forbindelse med Vildskud festival i 2005. ALL BLACK DOLLAR DOLLARS handlede om kapitalisme, udenrigspolitik, kunst, død og meget andet.

Den sagte ild på visne gråspurve” tager udgangspunkt i pengestrømme. Ideen er, at jo hurtigere en pengeseddel skifter hænder, desto bedre er det for det kapitalistiske samfund. Det siger sig selv, at er der ingen der bruger en eneste krone, så står økonomien stille.

Andetsteds i ALL BLACK DOLLAR DOLLARS henviste vi til det homo-erotiske i kapitalismen. Når penge avler penge, så er det fordi penge er ophav til flere penge. I teksten “Den sagte ild…” er der mindst en seksuel metafor. Men emnet for teksten er langt mere et spørgsmål om identitet og behøver ikke forstået i relation til penge. Hvornår bærer du rundt på din fortid og hvornår er du i stand til at give slip på den?

Rent metodisk er teksten skrevet med flydende overgange fra en linje til en anden, den anden til den tredje – uden at den tredje forholder sig til første – og så fremdeles. Karen Blixen er afbilledet på 50-kronesedlen i 1997 udgaven og to gråspurve sad på 20-kronesedlen fra 1980 til 1990. Glasbien har jeg første gang læst om hos Sebastian Tyst (pseudonym). I “Den sagte ild…” synes jeg, at den fungerer ret godt fra at være en bi i et syltetøjsglas til at være en bi, der splintres i tusind stykker, fordi der ikke var nogen til at tage imod. Men det kunne være, at jeg næste gang jeg fanger bien i et glas, skal sætte ild til den med vingerne fra de visne gråspurve…