I slutningen af måneden udgiver jeg ”Det er os der ejer universet” [se billeder på Facebook / link til Weltscherz]. Den kommer både i en trykt og håndfoldet/syet udgave og i en digital version. Den fysiske udgave har en æstetisk og skulpturel dimension og det vil jeg vende tilbage til i en anden blogpost.
Og så kommer værket i en digital udgave, sådan at udgivelsen ikke kun spredes til den lille skare, der får fingrene i første oplag. Den digitale udgave mangler det taktile element, men jeg har peppet den op med seks digte, der er læst op af andre forfattere. Digtene er enten nye eller omskrevet over gamle digte fra de seneste to års tid.
hvor mange himle går der på en nat
hvad skal vi gøre
når himlen bliver træthvis natten slår hånden af mørket
hvem danser stjernerne så forhvor skal jeg efterlade en notits
til når jeg ikke er her længere
stjernerne genkender søvnen
på dens altædende hukommelseder er så mange munde at flette
før jeg går i himlenehvad vil du spørge om
før det er for sent
Det er Rasmus Halling Nielsen, der har været så venlig at lægge stemme til. Resultater er en flerstemmig tekst, hvor der også indgår en linje (“lyset har så meget at sige”) fra Marianne Larsens anden digtsamling “21 digte”. Jeg glæder mig til at vise det hele frem!