Eva Obelitz Rode: den seksogtyvende sommer

Henover sommeren har nyhedsstrømmen været fyldt med Ukraine og den tilspidsede situation i den østlige del af landet, Gazastriben med Israel og Palæstina, Den Centralafrikanske Republik, Syrien, Filipinerne, Haiti og mange flere områder i verden, hvor der er krig, krigslignende tilstande og katastrofehændelser. Hvor mange døde skal der til før det ændrer dit liv eller før du ændrer dit liv?

Weltscherz Publikationer udgiver idag ‘den seksogtyvende sommer’ af Eva Obelitz Rode, som er medredaktør på Slagtryk. Du kan læse værket her: http://www.weltscherz.dk/denseksogtyvendesommer/

Udgivelsen er et vidnesbyrd om en tekstinstallation i august måned i projektrum Vera. Og udgivelsen er et vidnesbyrd delt i tre afsnit om jegets erfaring med sin seksogtyvende sommer.

De to afsnit ‘gaza igen‘ og ‘den seksogtyvende sommer‘ er nært beslægtede. Den ene var oprindeligt blæst op via projektor og online er dette gengivet via video. Begge tekster tager afsæt i nyhedsstrømmen og de spørgsmål, som man må stille sig selv i forhold til verdenssituationen.

Det tredje afsnit ‘kvinde+atlas‘ er en kortlægning af en krop samt jegets tanker om de begrænsninger, der er i denne dokumentation, dette vidnesbyrd, der forandres uge for uge, år efter år.

Udgivelsen er ledsaget af 10 billeder fra tekstinstallationen, som nu lever videre online, således at værket ikke er begrænset af det korte tidsrum og den geografi, hvor udstillingen fandt sted. Selvom der også kan være en charme i dét, så synes jeg som redaktør, at dette fortjener større udbredelse.

Jeg vil også sige tak til Cecilie Lolk Hjort og Lone Nikolajsen for korrekturlæsning. Og generelt tak for den brede interesse i at hjælpe med at læse korrektur hos Weltscherz. Det er megafedt med opbakningen.
 
 
Eva Obelitz Rode: den seksogtyvende sommer. Weltscherz (2014).

Reklamer

Udgivet af

Scherz

Født 1978. Bor i København V, Danmark.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s