Alfred Jarry: Patafysikeren Doktor Faustrolls bedrifter og betragtninger

Martin Larsen har oversat en helt vanvittig bog (og tilføjet et hav af noter). Jeg fristes til at beskrive bogen som en tidsløs avantgarde. Den er udkommet på Basilisk i år og forfatteren bag værket er Alfred Jarry (1873-1907). Nedenfor gengiver jeg som anbefaling et længere citat og så vil jeg ellers henvise til Lea Fløes artikel på netudgaven – hvis ikke du da direkte farer til din lokale / digitale boghandler for at købe denne diamant. Holddaop!

Doktor Faustroll blev født som treogtresårig i Tjerkessien i 1898 (det tyvende århundrede var -2 år gammelt).
I denne alder, som han bevarede hele sit liv, var Doktor Faustroll en mand af middelhøjde, for at være helt præcis, af (8×10^10 + 10^9 + 4×10^8 + 5×10^6) atomare diametre; med gyldengul hud, ansigtet glatbarberet når bortses fra et par havgrønne moustacher som på et portræt af Kong Sälih; hårene på hans hoved var skiftevis platinblonde og ravnsorte, tilsammen en ubestemmelig kastanjebrun, der forandrede sig alt efter solens højde på himlen; hans øjne var to kapsler af almindelig skriveblæk med små flager af gyldne spermatozoer som Goldwasser fra Gdansk.
Han var, bortset fra moustacherne, skægløs, fordi han omhyggeligt anvendte skaldethedsmikrober, der trængte gennem hans hud fra skridtet til øjenbrynene og åd alle hårrødderne uden at Faustroll af den grund behøvede at frygte for håret på hovedet eller øjenbrynene, da disse mikrober kun angriber friske unge hår. Fra skridtet og ned var han derimod dækket af en satyrisk sort pels, for han var i helt usømmelig grad mand.
Denne morgen valgte han i sit daglige sponge-bath at tapesere sig med papir i to farver malet af Maurice Denis med et mønster af tog, som kørte op ad spiraler; han havde for længst opgivet vand til fordel for et tapet, der var betimeligt, på mode eller bare som han kunne lide det.
For ikke at gøre folk ilde til mode klædte han sig udenpå dette draperi i en skjorte af kvartsfibre, et par rummelige matsorte fløjlsbukser snævre om anklerne, bittesmå grå støvler med ensartede lag af støv som for en betydelig udgift var blevet præserveret gennem mange måneder og som kun blev forstyrret af tørre gejsere af myreløver; en gyldengul silkevest, præcis samme farve som hans hud uden flere knapper end der er på en trikot og med to rubiner som knapper på to højtsiddende brystlommer og en overfrakke med et tykt for af blåt ræveskind.
Han fyldte sin højre pegefinger helt ud til neglen – den eneste af de ti han ikke bed – med smaragd- og topazringe og rækken af ringe blev holdt på plads af en særligt designet stift af molybdæn, der var fastgjort til det yderste fingerleds knogle gennem neglen.
Som slips bandt han om kraven den Store Tromleordens ceremonielle ordensbånd – denne orden havde han selv opfundet og patenteret for at undgå banalisering af den.
Han klyngede sig selv op i dette bånd i en særlig galge bygget til selvsamme formål, tøvede et par kvarter med at vælge mellem de to kvælningssminkninger, der går under navnene hvid hængt mand og blå hængt mand.
Og efter at have skåret sig selv ned iførte han sig en tropehjelm.

Alfred Jarry: Patafysikeren Doktor Faustrolls bedrifter og betragtninger. Basilisk (2014)

Reklamer

Udgivet af

Scherz

Født 1978. Bor i København V, Danmark.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s