Sternberg: Depressionsdigte

For efterhånden længe siden hørte jeg Sternberg læse sine depressionsdigte op i en baggård til et ØK arrangement. Jeg var stærkt underholdt af evnen til at skrive, hvordan det hele bare var værre end det allerede forekom at være.

Jeg husker linjer fra dengang som f.eks.:
“det kan ikke betale sig/ at så// jeg spiser/ de korn/ der er”
“dyr sygner / uspiste hen”

Det virker måske ikke så godt ude af kontekst? Dengang var krisen tættere på os. Men mange af teksterne i Sternbergs nye udgivelse “Depressionsdigte” fungerer på et helt eksistentielt plan, de repræsenterer et livssyn, de udstiller et sortsyn på tilværelsen. Sternberg skriver – som i Stenalderdigte – meget nøgternt. Sproget er skrabet, linjerne få og korte. Men alligevel tillægger jeg oplevelsen af de enkelte tekster mere dybde og mange følelser – det lykkes Sternberg at (hvis ikke udstille, så i hvertfald) beskrive mennesker ved at lade mig tænke mit.

Jeg kender Kronstork og Sternberg for godt til at lovprise yderligere, så lad mig som anbefaling afslutte med at citere følgende tekst:

der er intet
særligt ved mig

som et sandkorn i
et timeglas

er jeg en del
af en mængde

der enten falder
eller ligger ned

Sternberg: Depressionsdigte. Kronstork (2014)

Advertisements

Udgivet af

Scherz

Født 1978. Bor i København V, Danmark.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s