Noa Kjærsgaard Hansen: jeg bliver hurtigt træt af at sidde her og føle ting forsvinde

Idag udkommer første ebog på Weltscherz og første forfatter er Noa Kjærsgaard Hansen, som jeg i et stykke tid gerne har ville udgive. Han har tidligere udgivet værkerne “Time to move” og “Stykker af Granit” og jeg har tidligere med redaktionen i Slagtryk været med til at publicere flere af hans tekster. Og på hans blog har jeg det seneste år læst flere og flere tekster, som jeg synes fortjener en større offentlighed og anerkendelse.

Efter en redigeringsproces er vi endt på 28 digte (ca. 40 sider i PDF), der er prosaiske i deres form og som jeg synes hænger sammen i tone, stil og fortælling. Ikke direkte en overordnet fortælling, men alligevel, der er en god sammenhæng. Well, det er privatpersonen Erik/ redaktøren, der taler. Det må være op til læserne at opleve og evt. vurdere.

Digtsamlingen er udgivet som ePub, og jeg har lagt en læseprøve med 5 digte op i PDF: http://weltscherz.dk/noakjaersgaardhansen/jeg_bliver_hurtigt_laeseprove.pdf

Der er release for udgivelsen på Cafe Blomsten på Istedgade 109 idag den 26. oktober fra kl 16:00.
 
 
Serien: w-PUB

Det er digtene og krydsning af genrer, der er mit område, så det er naturligt for Weltscherz at lade det være rammen om den nye serie. Og det er en naturlig udvikling at udgive serien i form af ebøger (ePub), da det er i forlængelse af mit mantra om at minimere administrationen og fokusere på den interessante litteratur, der skrives lige nu. Den danske litteraturscene bugner med dygtige og ambitiøse forfattere. Det så vi senest på Slagtryk Festival (se udvalg af billeder fra Instagram). Jeg vil derfor ikke lægge mig fast på meget mere end dét; med tiden vil værkerne forme seriens karakter.

Det, at jeg har lært at kode bogen fra bunden (notepad) har givet mig endnu et redskab til at kunne sende udgivelser på markedet, hvor jeg kun i lille grad er afhængig af andre. Det har dog (indtil videre) vist sig både at være nemt og bekvemt at lade Publizon stå for distributionen.

Og det er ikke fordi, at du har brug for så meget viden om programmering for at lave en ebog. Calibri (og Sigil) er både gratis og nemme at betjene. Men mens et stykke software både er en mulighed for at gøre processen lettere, så er det også med til at fastsætte nogle rammer og grænser. Og at kende det grundlæggende i udgivelse af ebøger synes jeg svarer til, at en trykkeriarbejder ved noget om lim, sats, indbinding, etc.
 
 
Noa Kjærsgaard Hansen: jeg bliver hurtigt træt af at sidde her og føle ting forsvinde. Weltscherz (2013)

Advertisements

Udgivet af

Scherz

Født 1978. Bor i København V, Danmark.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s