Ann Cotten & Kerstin Cmelka: I, Coleoptile

Ved den halvsløve kunstpublikationsmesse på Institut for Samtidskunst på Overgaden i maj købte jeg to værker. Den ene var den halvfjollede “100000000000000 stykker smørrebrød” af Matthias Kokholm og Lasse Krog Møller.

Den anden var fra en irer, der sludrer lidt med os, mens vi bladrede i de interessante og mindre interessante udgivelser. Jeg faldt for et ustyrligt sprog i Ann Cottens “I, Coleoptile”. Ustyrligt i den forstand, at det flere steder semantisk forekommer mig så fremmed og forkert og alligevel så tiltrækkende, smukt og nyt. Forlæggeren fortalte, at Ann er østriger, hvilket måske forklarer lidt af den anarkistiske tilgang til det engelske sprog, men ikke det hele.

Bogen er delt i syv dele, som hver især består af tre spor, der løber igennem bogen. Et spor med digte / prosa, et om Enzo og et med fotografier af Kerstin Cmelka. Der er endvidere tekster placeret på bogens flapper og en joke på bagsiden af bogen, hvilket er helt i tråd med at udgivelsen er en sammensat størrelse.

Det er de digte og den prosaen, der mest ligner almindelige digte og prosa i formen, men så i indholdet/ ordvalget træder i karakter, som jeg falder mest for og som er årsag til, at jeg vil anbefale andre til at stifte bekendtskab med denne udgivelse. Jeg citerer her den første tekst i sin fulde længde:

The fucking green steam is full. A large depression has spread
from one end of the sky to the other. Walls wall the road,
behind lies smoky cow hell. Dirty munching just behind the thin hedge. This all is covered by a dim and shallow lid of cloud-covered sky.
All this “coming up to say hello”, fuckin plants, bad green, bad
idea. I am beginning to understand the ranting and raging
going on all around. The sheer enthusiasm just leaking out
into the universe like oil from a hole
Photosynthesis is damp
                             deluded
                             diluted
                             coarse
                             and as dangerous as digital reproduction.
The plants move like I move as a photo model: my feet, immo-
bilised by my determination for gravity, grace and production,
bind me to two sole chosen places on the ground. Chronically
premature ambush of love and marriage. House and cows.

(Zarathustra says, two want to become one further. – Where?)

I am yearning and striving and goofing around, I am posing and feeling, but my feeling doesn’t go anywhere.

Ann Cotten & Kerstin Cmelka: I, Coleoptile. Broken Dimanche Press (2010) http://www.brokendimanche.eu/

Advertisements

Udgivet af

Scherz

Født 1978. Bor i København V, Danmark.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s