Om KUP arrangement om Marguerite Duras

I går holdt KUP et arrangement i anledningen Arenas udgivelse af Morten Chemnitzs oversættelse af Marguerite Duras. Det sidste bidrag på aftenen var et essay af Josefine Klougart, hvor hun undervejs bemærker, at hovedstolen måske slet ikke er forfatterens levede liv, men derimod blotlæggelsen af de forfattere, som ens skrift udspringer af.

Der pegede hun indirekte tilbage på Olga Ravns bidrag lidt tidligere på aftenen. Hun havde læst op af de tre sidste klummer [1, 2, 3], som hun havde skrevet i Information og forklaret sit voksende tilhørsforhold til Duras fra første til sidste klumme. Klummerne forekom mig langt stærkere læst op, når forholdet til Duras samtidig blev anekdotisk beskrevet. Og på en måde modigt, ikke kun i sin demaskering. Det var en åbning for mig.

I det hele taget var aftenen en åbning for mig. Mit forhold til Duras var ikke eksisterende. Men først Peter Borums skarpe indgangsvinkel til fortællestrukturen og dens konsekvens. Og senere henholdsvis Amalie Smiths oplevelse og Ida Marie Hedes kommentar til Duras film var alt i alt meget inspirerende.

Pernille Abd-el Dayem læste op af Duras Le ravissement de Lol V. Stein og læste derefter op af en tekst, som havde inviteret Lol Stein ind i teksten. Pernille vævede lidt i hvordan sammenhængen til den originale romanfigur var – hvilket forekommer mig helt rimelig, og hvis jeg husker rigtigt, så sagde Pernille noget i stil med, at Duras roman blæste igennem teksten eller igennem hende selv, da hun skrev teksten. Uanset om det ene eller andet er rigtigt, så hørte jeg i aftes en smuk tekst. Hvor hun skriver om at vende sig om (i sengen ved siden af Lol Stein), så knoglerne falder på plads på en bedre måde. Hun benævner kærligheden (eller var det lykken?), som ensom. Og der er flere andre passager, hvis ellers de kan ses enkeltstående, de var i hvertfald enkeltvis meget sanselige, hjertelige i deres smerte og glæde. F.eks. efter at have åbnet op for demoner tidligere i teksten (og inviteret dem inden for), vender hun tilbage til demonen, og fortæller hvordan den kan krybe igennem den lille sprække og tage plads i barnet (noget i den stil).

Morten Chemnitz læste den første klumme fra oversættelsen op. Det fik jeg vist ikke helt fat i, men jeg ser frem til at læse klummerne på egen hånd, nu hvor jeg har fået lidt hjælp inden.

Marguerite Duras: Sommeren 80. Oversat af Morten Chemnitz. Arena (2012)

Reklamer

Udgivet af

Scherz

Født 1978. Bor i København V, Danmark.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s