Hvor er kritikken af ‘litteraturen på nettet’?

Af og til starter Caspar Eric Christensen en debat på sin blog, som så får en masse (eller bare nogle) til at forholde sig og kommenterer på indlægget. Det synes jeg også du skal gøre, så læs med om internetlitteratur og kritikken:

caspareric.wordpress.com/2012/11/08/tanker-om-internetlitteraturkritikken-af-internettet/
 
 
Udgangspunktet kan måske opsummeres i denne korte linje fra Caspar Erics eget svar på en kommentar:

JEG VIL GERNE HAVE EN LITTERÆR SCENE HVOR DER UDGIVES MANGE INTERESSANTE BØGER, jeg plæderer bare for at internettet også er et kulturelt felt der er relevant. (…)

og kort efter fortsætter han sit gode opråb til kritikere og forfattere med:

(…) ansvaret på nettet må være det samme som i ‘den trykte virkelighed’, altså vi må bestræbe os på at lave ting der vil sætte nye standarter/arbejde med nye fremstillinger af virkeligheden osv. jeg ser det ske mange steder (og nettet har ikke på den måde landegrænser).
Kritikkerne må til at følge det samme krav. Det er fint at værne om kulturhistorien. Men der skal også være en kulturhistorie om 100 år.”

En delpointe i mit indlæg er:

(…) hvor er kritikken, omtalen, etc. af hvad der sker omkring. Og hvorfor er den ikke at finde på nettet? Hvorfor er litterære blogs så interesseret i de gamle udgivelsesformer: Bukdahl, Thomas Glud, Stefan Kjerkegaard, Promenaden? Jeg gætter på, at det skyldes at den litteratur som de synes om, udkommer i bogform. Kom den på nettet, ville de skrive om det der kom på nettet.

Tager jeg fejl? Hvad er din holdning? Hvilke andre kritikere med en jævnlig opdateret hjemmeside, blog eller bare twitterprofil tager fat om hvad der sker på internettet? Deltag i debatten på Caspar Erics blog.

Advertisements

Udgivet af

Scherz

Født 1978. Bor i København V, Danmark.

5 meninger om “Hvor er kritikken af ‘litteraturen på nettet’?”

  1. Hvis de ting, der blev skrevet på internettet var interessant og god litteratur, så ville der sandsynligvis blive skrevet meget mere om den. Denne skelnen mellem håndfaste publikationer og internettet forstår jeg ikke. Publikationsformen ændrer ikke ved litteraturens kvalitet. Casper Eric må bare lære at skrive bedre.

    1. Jeg er egentlig af samme holdning: at publikationsformen ikke ændrer ved litteraturens kvalitet. Og derfor også min kritik: at medier/ kritikere skelner ved at undlade at omtale litteraturen på nettet. Der er massere gode, interessante, nye udtryk.
      At reducere nettets publikationer til at være Caspar Eric, er en ignorant holdning i forhold til de mange nye indlæg, som du kan se via de mange blogrolls rundt omkring. Så hvis du reelt ønsker at bidrage med noget i denne diskussion, så gør lidt mere ud af det.

      1. Min pointe var jo netop, at medier og kritikere sandsynligvis ikke skelner mellem litteratur på internettet og i bøger, men blot vælger at beskæftige sig med den litteratur, der fungerer som skrift. Jeg har et nogenlunde overblik ifh. til bloglitteratur og tidsskrifter på nettet. I Danmark har jeg endnu ikke læst noget, jeg synes var tilnærmelsesvis lige så interessant i sig selv, som det jeg har læst i bogform. Sådan har jeg det for eksempel slet ikke i den angelsaksiske litteratur, hvor adskillige platforme for litteratur er af høj, høj kvalitet. Et sted i det danske internetsfære, hvor netpublikationen er slået igennem – både kvalitetsmæssigt og anerkendelsesmæssigt blandt medier og kritikere – er hos singleformatskribenterne på Zetland. En kvalitetsudgivelse med sans for det at publicere smagfuldt mangler vi stadig i dansk litteratur, synes jeg. Det er blot min holdning. Så kan du kalde mig ignorant, hvis du vil. Jeg håber, jeg har bidraget. Ellers skal jeg nok holde mig væk.

        1. Hvorfor er der ingen der taler om Peter-Clement Woetmanns digte på hans blogs, men først når de selvsamme digte kommer i bogform?
          Hvorfor er Rasmus Halling Nielsen det hotte navn i litteraturen, når han udgiver en bog, men alle hans eksperimenter, mutationer og spredte pdfer på nettet er der ingen, der skriver om?
          Amalie Smiths noter? Julie Elmhøjs breve? Og de enkelte digte, der dukker op hist og pist hos andre forfattere? Bue P Peitersens skrivepraksis i forhold til f.eks. Laugesen, denne konstant produktive summen? Ok, Lars Bukdahl har skrevet om Bue, men hvad så med Lars Bukdahls anmelderpraksis, den er da også interessant på nettet, men det er kun hans skriverier i avisen, der får den opmærksomhed?
          56DAGE?
          Errararea? Morgenrøde?
          Og ja, også Caspar Erics projekt omkring ‘det grimme’ (nogengange). NoaKHs updates. Flere andre forfattere, der ligger i Caspar Erics slipstrøm. Ikke fordi de skriver som ham, men fordi de har de samme referencerammer.
          Det skal ikke handle om Slagtryk, men det er klart at jeg indtager denne position som redaktør for det tidsskrift, der mener publiceringen på nettet seriøst. Og dit andet indlæg er også mere interessant end det første. Vil du ikke dele et par links fra den angelsaksiske tradition – den ved jeg ikke specielt meget om.

          1. Måske tager jeg det med publikationsformen i mig igen. Måske er det netop publikationsformen, den højtidelighed og redigeringsgrundighed som følger med, jeg synes halter på nettet. Måske er en pdf eller en grim blog ikke særlig interessant at læse i/på, selvom jeg synes Morgenrøde har lavet nogle fint redigerede udgivelser med enkelte rigtig interessante tekster. På den anden side er jeg også i tvivl om, hvorvidt de enkelte tekster udgivet på nettet er gode nok i sig selv (uanset forfatternavn). I P. Woetmanns tilfælde kan man vel sige, at han i forvejen ikke altid bliver anmeldt af dagbladene. Det kan der være mange grunde til. Du kan have en pointe ifh. til, at det er synd, man ikke skeler til den merværdi, som netpublikationerne kan have til et forfatterskab. Men selv den pointe har jeg læst op til flere gange i anmeldelser og Informations og Politikens tendensartikler om dansk litteratur. Der er vel også grænser for, hvad den samlede presse kan skrive om, når vi snakker smal litteratur? Man skal ikke undervurdere den opmærksomhed disse blogs får, men er det nødvendigvis så meget federe, hvis Berlingske har skrevet om det? I øvrigt er der vel efterhånden et større antal specialer om bloglitteratur i universitetsregi. Jeg tror ikke, det står så slemt til med den opmærksomhed.

            Angående den angelsaksiske tradition, så tror jeg egentlig jeg har misforstået debatten lidt. Eric og de andre unge bloglitterære skaters arbejder vel i høj grad ud fra en angelsaksisk tradition, mens jeg måske mere interesserer mig for mulighederne for at udgive ting som samlet tidsskrift på nettet, hvor jeg selvfølgelig så mit snit til at rose Morgenrøde, som er nogle af de få, der har turde gøre det i dansk regi. Der findes et væld af den slags, men det er nok også fordi det er et større sprogområde, man kan nå ud til snart hele verden med.

            Jeg synes det er sympatisk tiltag med Slagtryk, men jeg bryder mig sjældent om teksterne og endnu mindre om jeres publikationsdesign. Måske er jeg en dårlig læser, måske har jeg ikke sans for hjemmesidedesign, det er jo en smagssag, men det virker bare ikke på mig. Måske kommer det. Det håber jeg. Jeg tror også blot at den publikationsform skal have tid. Så dukker de gode tekster også op.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s