1, 2, 3, 4, hvornår bliver det oktober aldrig igen?

1.

Det bliver hurtigere mørkt, september
det er regnen der modtager mig, du
med gin under øjnene
 
 
2.

Jeg sidder i hans lejlighed
og kigger fra stuen ind i soveværelset.

Jeg kan se dit aftryk
i dynerne.

Du var fuld
påklædt i en dødslignende søvn.

Jeg ville ikke hjem,
jeg havde slet ikke været der
den aften.
 
 
3.

Jeg har haft mareridt siden du forlod mig,
ligget i hårde drømme –

Det er kun dig der taler.
 
 
4.

Lad mig tage regnen
Lad mig tage opvasken
Lad mig tage al gråden tilbage
lad mig synke det sprog du aldrig havde
lad mig være den lille et øjeblik, så du kan rumme mig
lad mig, jeg siger dig, du, oktober, i morgen, jeg siger, du, den permanente
stilhed, der holder om min hverdag, mine lunger, som er lungerne skyer i din himmel, jeg har så svært ved at straffe mig selv,

hver gang
jeg henvender mig,
er det for at afdække et ukendt territorium,
og alene er jeg rygvendt med knoglerne gamle og blottede som tænder,
hvor mange tænder, mange tænder, jeg gemmer min smerte i mit skæg, dit skæg, det er dig der har groet det langt, længe
 
 
Hvornår bliver det oktober aldrig igen?

Det
er umuligt at skrive
at asfalten løfter sig som en bølge
gennem byen
som kornet
efterligner din gule kjole
der drejer som solen.
 
 

Advertisements

Udgivet af

Scherz

Født 1978. Bor i København V, Danmark.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s