Bjarne Reuter: Månen over Bella Bio.

– Enken fra Gibraltar, sagde han. – Hun var tyve år ældre end mig. Boede i et gammelt lyserødt, kalket hus med nøgne vægge i et land, hvor solen altid bager og vinden aldrig sover. Har du én gang stået på de nøgne klipper dernede, hvor Europa ender, så ved du, hvor stort havet er, og at rummet aldrig ender. Du får et hul i maven, som vinden kan blæse igennem, til du dør, og så mange år efter kan jeg stadig mærke det ruske i maven. Jeg boede hos hende, mens vi fik repareret maskinen. Det var dage med fuldmåne og harmonikamusik. Synge kunne hun, og danse så man blev helt forrykt. Lave ild og drikke brændevin. I guder, jeg var kun femten år! Jeg kan endnu mærke hendes tænder i min øreflip. Hendes irgrønne øjne, der glødede i natten. I syv lange dage sov jeg ikke, men lå og vågede i mørket.

Det er fortællerens morfar, der gengiver sin erindring. Jeg har lige læst Månen over Bella Bio af Bjerne Reuter for første gang og jeg synes det er en smuk og poetisk roman, der i mit tilfælde genkalder mine teenageoplevelser og fantasier. Og minder mig om, at jeg ikke kun skal læse alle de nye digtsamlinger.

Bjarne Reuter: Månen over Bella Bio. Gyldendal (1988).

Tak for bogen, Thomas B.

Reklamer

Udgivet af

Scherz

Født 1978. Bor i København V, Danmark.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s