Nanna Kornelia i Hvedekorn

Nanna Kornelia trækker tæppet væk under mig med sine selvfølgelige, poetiske tekster i Hvedekorn NR 1/ 2012. Allerede i første tekst “Smagssag” pirres jeg af “Der sidder en konfliktsky på mit inderlår”. Syntaks passer fint og gør konfliktsky (et begreb) til noget konkret (en sky) for derefter at blive metaforisk i min læsning.

Tredje (og fjerde) tekst virker fortryllende på mig, der praktiseres en stærk omgang med sproget og jeg har gode billeder at forholde mig til. Men mest rammer anden tekst “Råvarer” mig. Jeg synes godt om associationerne, f.eks. billedet af en passionsfrugt som regnbuepartikler svøbt i snot, og blodappelsinen, der har menstruation – og den overordnede struktur og sammenhæng i noget, der ellers er viltert.

Men hvor er det ærgerligt, at teksten er sat op forskudt på siden, som Hvedekorn har det med at gøre. Det er som om det er vigtigst at trykke så mange tekster som muligt, at udnytte pladsen maximalt – desværre på bekostning af at teksten kan står for sig selv, fuldstændig.

Råvarer

Vi ved at
passionsfrugter ligner regnbuepartikler svøbt i snot
på en god dag
Jeg er en passionsfrugt der ikke er særlig forkølet
til gengæld har jeg hjertesorger helt op i næsten
på en god nat
og min næse er en regnbue udsprunget fra mit øjes passion
for livet
og hvorfor er jeg ikke
lige til at spise
når nu mit smil er sødere
end mit blod?

Vi ved at
blodappelsiner er sure fordi de har menstruation
hvad har det med mig at gøre
hvad har det med mig at gøre
jeg ved at månen er fuld
af løgn
jeg tror du er en blodappelsin
der er løbet tør for bind
og rød har aldrig været din farve
så sandt som det er sagt at månen er halv
og ædru nok til at køre sig selv i sænk
i min indkøbskurv.

 
 
Iøvrigt har jeg for et par år siden i Ordkide, nr 5 (Klummer > På stedet > Bibi og Niels) skrevet lidt om den ukendte kunstner, som pryder Hvedekorn nummeret. Vi gengav desuden én side fra et længere ‘brev’, der er mere religiøs i sin tone, end det stærke politiske engagement og paranoiaen, der gør sig gældende i Hvedekorn nummeret.

Hvedekorn: NR 1/ 2012. Rosinante & Co (2012). http://www.hvedekorn.dk/

Reklamer

Udgivet af

Scherz

Født 1978. Bor i København V, Danmark.

En mening om “Nanna Kornelia i Hvedekorn”

  1. SKØNT digt. Og meget ulig den sædvanlige sprogekvilibrisme-for-ekvilibrismens-skyld, der ind imellem (i min optik) bliver lidt for dominerende for Hvedekorns bidragsydere.
    Her, med Kornelia, tænker jeg: hvem der kunne skrive med sådan tyngde og dog så og ublu. Det er ret fremragende.
    (mit nordjyske ophav fornægter sig ikke: “ret” fremragende. Nej, jeg mener: Det ér sgu fremragende)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s