Flemming Lund: Udbrud og efterspørgsel

Selvom det nok kunne gøres på en halvanden times tid, har jeg været et par dage om at læse ‘Udbrud & efterspørgsel’ af Flemming Lund. Min efterfølgende vurdering er ambivalent. På den ene side ridder han den sproglige hest, som var det hans manege. På den anden side er hovedpersonens selvtillid og univers til tider ulideligt.

Samlingen har undertitlen “differentierede se-sange i kobling. digt”. Jeg forstår næppe dén pointe, men der er fart over feltet. Der er sproglige fund og anarkistisk omgang med genrer, i det hele tager mange sympatiske træk ved udgivelsen.
 
 

Hvaler gror på kirkegårde, når jeg går forbi med vandgang i øjet,
blå myrer slæber væk i retninger,
og atomer fra et færdselsuheld eksisterer som aldrig før i mit blikkende blik,
luften er fuld af lagner, der har haft bedre sonetdage.
Men jeg er i mit shakespeareske brøleskur, til i dette døgns o!-rullende kysselavine:
jeg er på vej i svævende glorie-Å’er, på vej i A’ernes sejlende telte, hvori alt kan fødes igen;
alt er sgu så smukt i guddommeligt flyvske frøperspektiver!

 
 
Flemming Lunds anarkistiske forhold til sproget er dog noget anstrengende. Flere passager er direkte tale krydret med et lummert “høhø” og han bruger side om side med sit hjemmelavede gadeslang højstemte ord som “hil”, “hiin”, “thi”, “fjante”, “anstand”, etc.

Jeget, der taler som er det digteren selv, bevæger sig rundt i en brandert af øl og snaps. Han forholder sig til sig selv og de mennesker han møder og er især på damerov. Første møde med det andet køn er ikke specielt vellykket, mens han i sit næste møder en ligesindede ud i frisk tale:
 

– Ih hvor du taler hestehviskersprog, mister Redford, fnis altså,
men jeg søger det simple mandemønster, dét spind finder jeg mest egnet for min løbske tunge,
en vakkelvorn kakkelovn at tå op med ømme kys, er vist ikke noget for mig,
mine øren er sgu for rutinerede til at kunne tro på dit boblende lieblingesprog og er altså mest til for smykkernes skyld,
mine øjne kunne måske blive mandler i din risengrød, men julen er overstået og tilbage står vi med sårene fra årene der gik,
skal vi gå?

 
 
Hvasseline POPlishing står bag udgivelsen og det er glædeligt at se alle disse småforlag dukke op rundt omkring med sjove, gode udgivelser. I dette tilfælde falder teksterne dog ikke helt i min smag.

Flemming Lund: Udbrud & efterspørgsel. Hvasseline POPlishing, 2011.

Advertisements

Udgivet af

Scherz

Født 1978. Bor i København V, Danmark.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s