Lokumspoesi

For nyligt deltog jeg i et indslag tre studerende på Film- og medievidenskab lavede i forbindelse med deres semester. De havde valgt emnet Lokumspoesi og det handler også lidt om anonymitet og kunst. Da jeg blev filmet spillede jeg egentlig bare en “rolle”, men når jeg ser klippet kan jeg vist godt stå inde for det jeg har sagt. Lige på nær min uddannelse. Det har været en travl uge og jeg kom til at give dem forkert oplysning. Jeg er cand.scient.bibl. Men det er vel ligegyldigt for konteksten, når indslaget kan stå for sig selv.
 
 

Litteraturen og den nye økonomi

For et par dage siden uddelte Slagtryk honorar for anden gang. Og det er egentlig ikke fordi jeg vil gøre det til en stor begivenhed, men jeg vil alligevel bruge det som afsæt for at tale om Slagtryks økonomiske grundlag.

Som udgangspunkt er det et mål for Slagtryk på at være tilgængelig for læsere. Jeg taler ikke om indholdets karakter, men om adgangen til indholdet. En af aktiviteterne er at publicere via en digital platform, et andet middel er at gøre tidsskriftet gratis tilgængeligt.
Det kan måske virker underligt for en forretningsdrivende at give sine varer og tjenesteydelser gratis væk. Men jeg er langt fra den første. Chris Anderson skriver i sin bestseller “Free” om hvordan firmaer kan tjene mere ved at forære varer væk end ved at sælge dem. Og på internettet taler man f.eks. om strategier inden for Premium, Freemium og Free.

Wikipedia er et eksempel på et website, der drives ved hjælp af donationer fra brugere og firmaer. Sitet er blandt de fem mest besøgte i verden og deres behov for midler ligger omkring 22 mio dollars om året. Det er ikke fordi Wikipedia og Slagtryk helt kan sammenlignes.
Men hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre at drive et lille niche websites med et par tusind besøgende om måneden efter samme model? Vi har nogle faste udgifter til hosting, webfonts og lignende. Håndører. Vi har haft nogle udgifter til design. Og brugt lidt kroner til annoncering og vi vil søge tidsskriftsstøtte dette første år for at få hjælp til at understøtte strategien og etablere os.

Og så er regnestykket ellers rimelig simpelt. 100 personer donerer 100 kroner, og så er vores udgifter til at betale forfatterne dækket ind. Og er donationerne større, så kunne vi honorere med en større pengesum eller uddele til flere. Realismen i ovenstående regnestykke diskuterer jeg gerne.

Men hvad tænker du. Hvis du læser et tidsskrift med jævne mellemrum, ville du så være villig til at betale 30 kroner om året? 100? 200?

Bemærk: Jeg taler på egne vegne – og du kan donere til Slagtryk via Paypal her: http://www.slagtryk.dk/honorar/