Tidsskrifters betydning for poesien

– som at få en papirbåd til at sejle i Internettets hav

Den 27. maj var Slagtryk inviteret til at deltage i en paneldebat under overskriften “Kulturtidsskrifternes betydning for poesien”. Hvedekorn lagde for og sagde noget i retning af, at Hvedekorn forhåbentlig var uundværlig. Lars Bukdahl eksemplificerede dels med en række digte, dels ved at beskrive arbejdet med tidsskriftet og dialogen til digterne (han skrev svar i breve og de sendte nye digte).

Gitte Broeng fortalte om baggrunden for Den Blå Port og dens position; om dets (positive) muligheder for at synliggøre og introducere forfatterskaber, der allerede havde værker bag sig. Hun sagde aldrig direkte, hvad tidsskrifter betød for digtningen – i så fald hørte jeg ikke ordentligt efter. Det gjorde Lars Bukdahl heller ikke, men behøver Hvedekorn det? Nej vel, det skal blot fortsætte som den hæderkronede institution det er, og fortsat bringe ny dansk poesi.

Jeg tillod mig selv at ligge ud med en præsentation af Slagtryk, konceptet og lidt om processen for publicering. I redaktionens forberedelse havde vi også talt om Internettets natur og tidsskrifternes, og hvordan det havde betydning for hvilke redskaber vi i sidste ende valgte for at understøtte det tidsskrift, som vi nu udgiver. Det meste sløjfede jeg dog af hensyn til ikke at gå (for meget) over tid.

        *

Fra tidsskriftets synsvinkel mener jeg, at vi kan se vores virke i forhold til forlagene, LIVE scenen og andre tidsskrifter.

Forlagenes manglende udgivelser giver et tomrum, som tidsskrifterne delvist kan udfylde. Vi kan ikke nødvendigvis give det samme gyldne stempel, men vi kan bevidne forfatterens eksistens og fortløbende skrift.

LIVE scenen efterlader publikum med kun ringe chance for at genlæse de mange tekster, der læses op i den spirende (københavnske, århusianske og danske) oplæsningsscene. Tidsskrifterne kan og skal ikke publicere alt hvad der højtlæses, men det kan bringe en procentdel videre.

Og endelig kan tidsskrifterne indbyrdes se deres virke i forhold til hinanden: sammen at tilbyde publicering ud fra forskellige forfatteres og læseres forskellige temperament.

        *

Fra poesiens synsvinkel har jeg – i kraft af min manglende erfaring / alder og etablering i det litterære, danske univers – svært ved at vurdere, om poesien er ringere stillet end for to, fem eller otte år siden, hvor det toneangivende forlag Borgen stadig udgav meget poesi (og ikke kun bestsellerne SUT og Grotrian). Men umiddelbart ser jeg mange positive tegn. Ved paneldebatten valgte jeg dog en anden tilgang.

Først henviste jeg til Douglas Rushkow [video], men kunne have henvist til så mange andre (især fordi Rushkow har en anden pointe (som er så meget vildere!)), når jeg ville gøre opmærksom på, at vi er en nation af forfattere.

Siden nævnte jeg, at størst ikke nødvendigvis er bedst, eksemplificeret ved Lars Skinnebach, der skiftede fra Gyldendal til After Hand for (i højere grad?) at kunne folde sine kunstneriske ambitioner ud.

Jeg sprang Thykiers eget eksempler om makulering af hans udgivelser over (kun få køber dem), og stillede i stedet spørgsmål til dét, som Thykier så originalt skriver om forfatterskabet i Entré. En størrelse, som han selv lever ud og derved udfordrer dets identitet. For hvad er et forfatterskab? Er det hvad der er trykt i værker? Og tidsskrifter? Og hvad med det utrykte, der pludselig trykkes i en anden rækkefølge end den det er skrevet? Eller aldrig trykkes? Det er en gammelkendt forestilling, at det er læseren, der definerer værket og dets kontekst. Men hvis vi nu ser det fra forfatterens side (som også er læser af egne værker), hvad kan tidsskrifter så i kontekst af forfatterskabet?

        *

Hos Slagtryk tror vi ikke nødvendigvis på, at markedet eller staten er løsningen. Og det ikke fordi vi mener, at kunsten sælger sig selv, hvis vi begynder at tale om investeringer og afkast. Eller at kvalitetslitteraturen uden statens indblanding kan opretholdes. Derimod er civilsamfundet (den tredje vej) et sted for at skabe (rum for), at udøve og at opleve litteratur og poesi. Ydelsen og den personlige indsats er det hele værd.

Slagtryk ønsker at være en platform, hvor vi udnytter Internettets naturlige hastighed og tilgængelighed til at skabe en platform, hvor forfattere kan nå læsere og omvendt. Og ved at arbejde professionelt, mener vi, at vi kan stille det samme krav til forfattererne.
Den karakter, som vi har valgt, er ikke den eneste rigtige: poesien har brug for et mangfoldigt udbud af tidsskrifter set i forhold til udførelse, temperament og kunstnerisk retning for at blive bedst betjent.

        *

I Politikens bogsektion 4. juni refereres arrangementet (udmærket) og Jonathan Nielsen citeres for i den efterfølgende “debatrunde” at have sagt, at man måske som redaktør af et kulturtidsskrift, må stille sig tilfreds med at være rugekasse. I så fald håber jeg, at fuglene vender tilbage år efter år.
[red. 6. juli: Jonathan Nielsen dementerer i Standard nr 2 (2011), at han skulle være tilhænger af den noget passive tilgang, og ser i den grad et potentiale og mulighed for tidsskrifterne.]

Reklamer

Udgivet af

Scherz

Født 1978. Bor i København V, Danmark.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s