Klovnen tømmer sit grin

Du piller mig fra hinanden
som et træ
blad for blad,

så jeg står tilbage
som en armhule eller
en ramponeret badebro.

Du forestiller dig
at vi tilbageholder
det selvsamme gab,

men jeg lukker munden
fordi der er udsigt
til stiv vind og kuling,

når du tømmer skyerne
søndag morgen
som klovnen tømmer sit grin hver aften.

Advertisements

Udgivet af

Scherz

Født 1978. Bor i København V, Danmark.

7 meninger om “Klovnen tømmer sit grin”

  1. Ja, ve ham, om han glemte det, og blev kvalt i grinrester under søvnen. Jeg kan vældig godt lide dette i mest positive forstand strittende skrummel af et digt.

  2. Jeg kan også vældig godt lide de første 80 procent af digtet. Så sker der noget med den ellers dejligt åbne tid til sidst (søndag og hver aften), og noget med billedet, der pludselig forstyrres af en …klovn? Jeg ved ikke, tænker bare “hvor faen kom han nu pludselig fra?” Badebro og træer, armhuler, gab og udsigter… og så pludselig er man i cirkus, ta-daaaaah!
    Ja på mig virker det altså forstyrrende.

    Ville nok bryde mig bedre om det sådan her f.eks.:

    men jeg lukker munden
    fordi der er udsigt
    til stiv vind og kuling,

    når du tømmer skyerne.

  3. Jeg elsker billedet af en klovn der tømmer sit grin. Det er sejt.
    Hvis man skal sige noget så forstår jeg ikke, hvordan et træ kan blive pillet fra hinanden, det kan træer ikke i min optik, i hvert fald ikke af et menneske, men det kan være du tænker på et andet slags træ end jeg 🙂 … “blad for blad” er dog et fint billede.

    Der er et eller andet med:

    “Du forestiller dig
    at vi tilbageholder
    det selvsamme gab,

    men jeg lukker munden
    fordi der er udsigt
    til stiv vind og kuling,”

    – jeg ikke helt forstår, men det er lige som en gåde, som jeg godt kan lide at tænke over.

    Jeg kan lide det.

  4. hvem som helst (noget nær), der blev bedt om at tegne et træ, ville vel tegne det med stamme, grene OG blade?
    Et træ uden er naturligvis stadigvæk et træ, omend ikke så i længden. Det skal bruge dem, bladene, jo…til at trække vejret med.

    Blad for blad synes jeg i øvrigt også virker godt som organisk billede, fordi det sætter en stykvis de(kon)struktion i gang, der i tankerne glider videre ad sit eget spor i baggrunden med skelettet, gren for gren, og/eller derefter med barken/huden, stykke for stykke…

  5. Disse søndag morgener kan være en velsignelse eller det modsatte.

    “men jeg lukker munden
    fordi der er udsigt
    til stiv vind og kuling,

    når du tømmer skyerne
    søndag morgen
    som klovnen tømmer sit grin hver aften.”

    – er et yderst kompetent billede. Hvorfor lukke op fra digter-jegets side, når det netop véd, at intet ord kan ændre den irreversible proces, i hvilken digtets Du befinder sig i?

  6. Jeg vil godt trække mine to tidligere kommentarer tilbage. Eller, den sidste i hvert fald. Nu har jeg læst digtet et par gange mere, og især tredje vers står mere åbent, end jeg lige umiddelbart så.
    Jeg spørger også mig selv, hvad det i virkeligheden er, klovnen gør, når han tømmer sit grin hver aften? – og på den måde kommer han til at virke mere som en slags nøgle til resten af digtet og ikke som det forstyrrende element, jeg først anså ham for at være.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s