Jeg spiser keramik

jeg spiser keramik i en stue af regn

det er umuligt at græde
under vand, vand om kroppen
er som salt i vand på kartoflerne

vinduet er fuld af nat
og dagen er fuld af løgn

sult er at have en vilje som en slagtet hest
træthed er at blive bidt af den samme slange to gange

jeg drømmer mig væk til en fortovscafe i Tel Aviv
der om lidt torpederes af en selvmordsbomber

Reklamer

Udgivet af

Scherz

Født 1978. Bor i København V, Danmark.

6 meninger om “Jeg spiser keramik”

  1. “træthed er at blive bidt af den samme slange to gange”

    – eller at blive bidt af to ens slanger på én gang. Men det er min personlige version.

    Der er mange billeder i digtet. Det gør det svært at blive færdig med i en fart. Det er dejligt. Men første linje er vildt sær. Som en frimærkesamling i en glasbutik. “I en stue af regn” går rent ind. Det gør “jeg spiser keramik” ikke. Jeg tænker, at det nok er meningen. Det er for underligt til ikke at blive undersøgt nærmere.

    Jeg er glad for, at det bare er en drøm, Erik. Her er et digt af Morten Blok, som jeg kom til at tænke på:

    Slangen er Gud! Kun jeg
    kan i fotografiets grove korn bag i buret se
    lidt solsvedent græs og kun jeg savner lyden af vind igennem det.

    I buret lader slangen sin blinde pandebrask glide
    langs hvert eneste skæl på sig selv, kun fremmed
    for længslen; idiot.

    En forudanelse om oceanet, s. 28.

    Det er godt at slikke sår til.

    1. Tak for dit indtryk. Der må gerne være mange indtryk og nogle gange bør det nok hænge bedre sammen end her.

      Prøv at forestil dig hvordan det må være at blive spise keramik; og hvis personen lever af det, hvordan kroppen buler, hvordan det er at røre vedkommende.

      Det er et hårdt digt at Morten Blok.

  2. Nej, digtet hænger umiddelbart ikke specielt godt sammen. Faktisk er det nærmest fem små digte for sig. Det hænger sammen, fordi du har gestaltet det til en enhed. Da jeg læste det, godtog jeg præmissen. Måske var jeg i mit venlige hjørne, måske tænkte jeg, at digtet afspejler en – af smerte – fragmenteret sindstilstand, hvad betydningsindholdet i de forskellige strofer synes at underbygge. De peger for mig at se mod den samme årsag. Eller: det kunne de gøre.

    Jo, jo – tung, uformelig, bulet. Og vildt sær.

    Morten Blok kan være særdeles hårdtslående. Han er en af mine foretrukne lyrikere.

  3. Der er næsten ikke noget der hænger sammen i virkeligheden
    jeg kan lide det der står, fordi det giver mig en følelse af at være med til noget
    når jeg læser det og så fordi der er ord som kartofler og keramik
    det hænger måske ikke sammen og det er ikke noget man må acceptere
    mine fem yndlingsting i verden har ikke noget med hinanden at gøre
    men hvis jeg havde dem på en gang var jeg nok ret tilfreds
    vi må selv binde enderne sammen

    badekar
    vandmelon
    musik
    genkendelse
    store lydløse snefnug

    er nok mine fem yndlingsting i verden i dag.

    1. Præcis, det handler om hvem der læser. Og hvis du spørger mig spænder følgende et net ud over teksten og holder det sammen.

      kartofler/ keramik/ stuen/ vinduet
      sulten/ den slagtede hest/ kartofler/ saltet
      regn/ vand/ gråd/ salt
      slangerne/ selvmordsbomberen/ slagtet hest
      vilje/ drøm …

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s